Kvinden bag Holly Golightly: “Du tager ikke et telt på, når du skal please din mand”

Hvis nu Charlie, altså ham med chokoladefabrikken, havde en søster med æstetisk sans frem for sukkertrang, kunne hun godt hedde Bibi og have en skumfidusfabrik med en sideproduktion af franske pastiller og sorbet-is. Fabrikken ville se ud, som der gør indvendigt i den kasse af et hus, der ligger et par håndfulde kilometer nord for København med panorama til Øresund. Bibi, med den lange korrekte udgave af et navn Barbara Maj Husted Werner, indehaver af københavner- og feinschmeckerbutikkerne Holly Golightly, én dedikeret til tøj og smykker og én til sko og tasker, ved, hvordan et hus skal indrettes kulørt, finurligt og eklektisk, uden at det tilnærmelsesvis bliver fjollet. Det er næsten umuligt for øjet at finde ro. Hele tiden kræver først det ene maleri, så det andet, lamperne i guld og sølv, tæpperne, væggene, vaserne, den blomstrede sofa her og den blanke støvede rosa sofa der, stolene, guldbordet og det orange i glas, tekanden og -kopperne, lysestagerne og puderne, at man kigger på dem. Se mig, se mig! Og der ved fødderne på det multifarvede kelimtæppe ligger hunden Milo, der er en blanding af en Jack Russell-terrier, en Australian shepherd og en cockerspaniel med pjuskede øjenbryn og fipskæg, helt upåvirket af det smukke virvar. I de hvide Astier de Villatte-kopper serverer Bibi te fra den blå Hermès-kande i udestuen med vue til havet. Iført vintagekimono, Stine Goya-silkebukser og gule strømper miks-matcher hun godt op med den blomstrede sofa, hun sætter sig i. Det er slut med at drikke kaffe herhjemme. Det gør ikke noget godt, og slet ikke for maven. Det lærte Bibi på et ayurvedisk ophold, hun var på med sin veninde i Indien over otte dage i foråret. Der var brug for at give livet og mest af alt sundheden en frisk start. Billeder af bomuldskjoler, der fanger vinden, fede frottéhåndklæder og store dampende kar spoler hen over nethinden sammen med duften af æteriske olier. Men nej, det var utrolig primitivt, fortæller Bibi. Intet køleskab og intet varmt vand i hanerne, kun vegetarisk kost, yoga og meditation inden for det ayurvediske hospitals område. "Til gengæld så vi helt klare ud i øjnene, da vi rejste derfra." Det med at slippe kaffen og nøjes med teen har holdt ved. Ambitionen om at spise vegetarisk og dyrke yoga hver dag har hun ikke helt kunnet indfri. Herregud, og hvad så? Bibi trækker på skuldrene. Det gør hun ofte. Sådan er livet. Man kan ikke kontrollere alting. Heller ikke, når Illum åbner den ene luksuriøse butik efter den anden med luksusbrands, og man som lille uafhængig multibrandbutik bliver udfordret. For Holly Golightly kan noget andet.

"Jeg vil gerne have, at Holly er et sted uden fine fornemmelser. Nogle af vores kunder køber mange dyre varer, mens andre kun kommer for at kigge. Der er plads til begge dele. Holly er et sted, hvor hvert stykke tøj er nøje udvalgt, så det passer til de andre. Jeg synes, det er fint, at Danmark er rykket et niveau op i forhold til stormagasiner, så det hele ikke er i Lyngby Storcenter-ligaen. Og jeg synes, det er dejligt, vi får en Prada- og en ny Hermès-butik."

Fra vinduet i stuen er der udsigt over Øresund. Stol fra Nanna Ditzel, bord fra McCollin Bryan, tæppe fra The Apartment, stort guldblad fra Tommaso Barbi og vaser fra Kähler. Lampen er antik købt i Sydafrika, og skærmen er fundet i Tyrkiet

Bibi læner sig ikke op ad tidligere salgsstatistikker, når der skal købes ind til Holly Golightly, der lige nu byder på Proenza Schouler, Marni, Chloé, Vita Kin, Peter Pilotto, Rick Owens, Gianvito Rossi, smykker fra Orit Elhanati, Sophie Bille Brahe, Venessa Arizaga, Noor Fares og Alison Lou, skønhedsprodukter fra Aesop og hårbørster fra Mason Pearson. Det er langt hen ad vejen mavefornemmelsen, der får lov til at styre, hvad der skal hænge på butikkernes bøjler. Hun får hjælp af et par af sine ansatte fra butikken, når de tager til Milano og Paris fire gange om året for at købe ind til den kommende sæson.

"Jeg er ikke lang tid om at vælge, heller ikke fra de nye mærker, jeg tager ind. Jeg ved, hvad jeg tør, og hvad jeg ikke tør. Jeg tager også fejl. Men det kommer også med, at jeg tør tage chancer, og chancerne er dem, der gør, at vi som butik skiller os ud. Det er måske også det, der gør, at vi har svært ved at tjene penge, og det er selvfølgelig trist. Men hvis man kører det helt safe, bliver man ikke toneangivende, og som kunde får du ikke oplevelsen af at se nogle nye, interessante ting," siger Bibi.

Oplevelsen er Hollys eksistensberettigelse. Men den kan du også få andre steder i København. Bibi mærker tydeligt konkurrencen fra de andre eksklusive butikker med blandede mærker og kan godt have fornemmelsen af, at hun bidrager til andres markedsstrategier.

"Tidligere havde jeg det sådan: "Hallo, find dog på noget selv." Men jeg gider ikke længere blive indebrændt over, at andre lægger sig i slipstrømmen af det, vi laver, vores Instagram og indkøb af pyjamasser og hårbørster. Jeg tager det som en kompliment, og det gør, at jeg holder mig på stikkerne," siger Bibi.

Muligvis en af landets flottest dekorerede trapper, der leder op til første sal. Fotografi af Charlotte Gainsbourg af Casper Sejersen, blomsterophæng fra Helle Thygesen, bord og stole fra Piet Hein Eek og lampe fra Flos

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i julegave

Gul over sort

Med Holly Golightlys ofte ramasjangede sager klæder Bibi kvinder på i tøj og sko, der gerne må skrige til himlen. Men det er ikke altid, de danske, cyklende kvinder synes, det er en vildt god idé, selv om de godt nok er blevet mere modige i takt med, at Instagram er blevet en allestedsnærværende inspirationskilde. Her er det stilige damer i maksimalistiske outfits og farveladeglade mærker, der gør sig bedst på skærmen og tiltrækker sig mest opmærksomhed. Og det har smittet af på kundeskaren.

"Men vi er altså stadig i Skandinavien og ikke Sydeuropa. Så mere modigt er det heller ikke. Kunderne er meget praktisk orienterede. Jeg kan ikke have fem forskellige gulvlange kjoler, for folk går ikke til så mange fester. Jeg har prøvet, men det dur ikke, jeg kan ikke leve af det. Det er ikke et glamourøst marked, vi arbejder på. Det er ikke som London og Paris, hvor der er en celebrity-kultur, hvor folk bruger mange penge på tøj. Der er grænser for, hvor dyr hver enhed kan være," siger Bibi.

Til venstre: Ved siden af stuens svenske kakkelovn står en af Bibis mange gamle Kähler-vaser. Stol af Piet Hein Eek

Til højre: Køkkenets stramme linjer brydes af en sart rosa farve. Køkkenelementer fra Lindholdt Studio, skærebrætter fra Andrea Brugi, lampe fra Michael Anastassiades og isbillede af Troels Carlsen fra V1 Gallery

Men nu har Bibi muligheden for at flytte grænser for den danske kvindes påklædning. Hvordan lyder opråbet?

"Køb ikke tasken i sort, hvis den findes i gul. Så vælg den gule. Man kan blive rigtig glad for en gul taske. Og køb noget ordentligt, så du ikke kommer til at bruge en masse småbeløb på ligegyldige ting alle mulige steder. Køb én god taske, og brug den så hver dag det næste halve år. Man behøver ikke være bange for at købe noget, der er dyrt, for det er det, man ender med at glædes ved hver dag, ved detaljerne, at det er ordentligt lavet. Du kan jo alligevel kun gå med én taske ad gangen, anyway."

Selv om Bibi byder både teenageren og bedstemoren med slag i velkommen hos Holly Golightly, er det tydeligt, at den gennemsnitlige kunde er 35+, for det er ofte lig med finansiel stabilitet. "Den flotteste sportsvogn bliver jo heller ikke kørt af en, der lige har fået kørekort."

Stol fra CasaShop, sko fra Aquazzura og Robert Clergerie. Tasker fra Olympia Le-Tan og kurvetaske fra Muzungu Sisters

Holly Golightly-eventyret startede i 2001 med butikken, der stadig ligger på Gammel Mønt 2, men i første omgang uden Bibi. Det var Marlene Bernth, der i dag er butiksbestyrer hos Fritz Hansen i Valkendorfsgade, og Maria Werdelin, som sammen åbnede Holly Golightly. De kendte hinanden fra butikken Network i Grønnegade, der bl.a. solgte Prada, Dolce & Gabbana og Helmut Lang. Bibi arbejdede dengang i filmbranchen som instruktørassistent og produktionsleder og var bl.a. personlig assistent på Nicolas Winding Refns første internationale spillefilm, Fear X, i Canada. Sideløbende var Bibi om lørdagen og i ferierne afløser i Network. Et års tid efter åbningen spurgte Marlene Bernth og Maria Werdelin, om ikke hun havde lyst til at blive en del af forretningen. Og med tanke på, at der snart skulle flytte børn ind i Bibis mave og liv, var det måske en meget god idé ikke at flyve og fare jorden rundt med filmproduktioner og i stedet slå karriererødder i København K. Siden gik Maria Werdelin ud af Holly Golightly, så Bibi og Marlene Bernth kørte parløb og åbnede også taske- og skobutikken med samme navn i St. Regnegade i 2007. For et par år siden blev det mere og mere tydeligt for både Bibi og Marlene, at de ville i forskellige retninger og fordybe sig i hver deres, så i 2014 stod Bibi selv med det fulde ansvar for Holly Golightly, og det har hun gjort siden.

Bibi i vintageskjorte og -bukser i husets hall, hvor samtidskunst blender ind mellem antikviteter, nips og en Poul Kjærholm-stol. Billedet over stolen er af Richard Colman, og det over bordet er af en ukrainsk kunstner. Porcelænsobjekter på rullebordet er af Rose Eken

LÆS OGSÅ: Nyt koncept vil spare dig for mange penge, når du shopper mode online

Klæd dig på for din mand

Nej, Bibi redder ikke verden ved at udvælge og sælge tøj. Hun lever af at give næring til æstetiske drømme og mulighed for at glemme verdens realiteter et øjeblik.

"Mode ... og kunst, film og musik er former for abstraktion, der handler om nydelse. Jeg arbejder i nydelsessegmentet. Det er Hollys eksistensberettigelse, at kvinder kan komme ind og drømme og få en oplevelse af noget, der er lækkert, anderledes og inspirerende, som gør torsdag eftermiddag eller lørdag formiddag sjovere. Dem, som arbejder i NGO-virksomheder eller er læger, trænger måske også virkelig meget til at blive adspredt, når de har fri. Tøj handler ikke kun om, at folk ikke skal fryse. Ligesom mad ikke kun handler om, at folk skal spise for at overleve. Maden må gerne smage godt og tage sig pænt ud og underholde," siger Bibi.

Hun har altid været vild med tøj og udfordret opfattelsen af, hvad der er god stil. I dag befinder hun sig godt i en pyjamas, en kimono og et par ordentlige sko. I alle regnbuens farver. For påklædningen handler for Bibi mere om humør og følelser end om at have 'det rigtige' på. Og mere og mere om tøjets historie.

"Jeg kan rigtig godt lide antikke tekstiler og vintage. Når jeg siger vintage, mener jeg ikke noget fra en tilfældig genbrugsbutik. Vintage-termen er ved at blive fuldstændig ødelagt. Vintage er i mine øjne noget, der er minimum 15-20 år gammelt, gerne mere. Jeg kan godt lide det bæredygtige i, at tøjet er lavet så ordentligt, at det kan holde mange år frem. Det tænker jeg også i høj grad på, når jeg køber ind til Holly. Jeg synes, folklore og klædedragter er interessante, og går ikke længere i butikker, når jeg er ude at rejse. Jeg vil meget hellere besøge et galleri, et museum eller en vintagebutik," siger Bibi.

Skal hun alligevel nævne et mærke i nakken, som bliver ved med at tiltrække hende, svarer hun prompte Dries Van Noten.

"Han har altid noget at byde på, gør det ordentligt og har ikke måttet bukke under for de store finansgrupper, der presser designerne til at lave mere og mere. Dries laver to kollektioner om året i stedet for også at lave pre-kollektioner. Det bliver det altså bare ikke dårligere af," siger Bibi, der i foråret blev 40. Hun holdt en stor dansefest. Men alderen kommer ikke til at sætte spor på garderoben.

Er der tøj, man ikke kan bære, når man er fyldt 40?

"Nej, det er der virkelig ikke. Det skulle da lige være noget, hvor man viser enormt meget kød, noget, der er meget nedringet eller meget kort. Jeg har ingen grænser, når det kommer til farver eller det antal smykker, du kan bære. Det ville være så ærgerligt, hvis der skulle være restriktioner på. Det må jo netop være en af de ting, du har fuldstændig styr på, jo ældre du bliver. Hvad der klæder dig, og hvad du har lyst til at gå rundt i."

Til venstre: Kulørt klubstemning i stuen med sofaborde fra Patricia Urquiola, tæpper fra Marokko og lænestole købt i Budapest

Til højre: På makeupbordet i soveværelset ligger vintagesmykker side om side med orange solbriller fra Céline og øjenmaske fra Holistic Silk hos Holly Golightly 

Du er ikke bleg for at hoppe i konfetti-outfits. Hvordan mestrer du balancen og sikrer dig, at der ikke går for meget Tivoli i den?

"Jeg gør, hvad jeg kan, for ikke at ligne et fastelavnsris. Men du skal turde slippe grænserne. Det handler også om, hvem du er. Hvis du er Charlotte Gainsbourg-typen, der har det bedst i jeans og en blå V-trøje, skal du holde dig til det. Det ser jo virkelig skønt ud. Og hvis du synes, sort er fantastisk, skal du sgu da have lov til at gå i sort. Det vigtigste er, at du ikke er fordomsfuld. Tænk, hvis du pludselig en dag har lyst til at gå helt monokromt klædt. Du skal have lov til at klæde dig skizofrent. Fuldstændig. Du skal gøre helt, som du har lyst til."

Altid?

"Hvis du skulle tænke over, hvordan du kunne please nogen, skulle du måske tænke over, hvordan du kunne please din mand med tøjet og ikke dine veninder. Mænd kræver i virkeligheden meget lidt."

Hvad er forskellen på at klæde sig på for sin mand og veninderne?

"Du tager ikke et telt på, når du skal please din mand. Så hopper du i noget, der er lidt mere stramt. Det er da rart at gå ud med nogen, der synes, du ser godt ud."

Det lyder, som om du bliver inspireret af mere sydlandske breddegrader?

"Herhjemme handler det hele om, at du har fået en ny sofa, det er kedeligt. Men det er også, fordi de går mere ud i Italien fx. De skal ned på en bar, og så skal de altså have en ordentlig taske og nogle ordentlige sko. Så er det lige meget, hvordan sofaen derhjemme ser ud. I barnevognene ligger de nyfødte på et skråt leje, så de kan ses, og har festtøj på. Og de små piger får lov til at have Disney-kjoler og simili på, hvis det er det, de vil. Det skal man ikke styre. Børn skal have lov til at fyre den af. Det behøver selvfølgelig ikke se ud, som om de har tømt en hel Disney-afdeling, men man skal ikke være så optaget af, at det skal være normcore. Hvis de har lyst til at have kjole og gummistøvler på hver dag, så lad dem gøre det. Sådan er jeg selv opdraget. Min mor klippede os heller ikke, hvis vi ikke ville klippes, så måtte vi bare gå rundt med noget underligt hår," siger Bibi.

Til venstre: I et hjørne af stuen er familiens bøger samlet i skabe fra Københavns Møbelsnedkeri. Værk på væg af Richard Colman fra V1 Gallery 

Til højre: Silkeslåbrok og halskæde er vintage og taske fra Olympia Le-Tan hos Holly Golightly 

LÆS OGSÅ: Hun skabte Marni. Derfor forlader hun nu skuden

Højere luftlag

Man skal have kæmpestore skyklapper på for ikke at opdage, at Bibi har en ting for kunst. Alle væggene er prydet af opsigtsvækkende værker, og Bibi siger også selv, at hun lige så vel kunne være endt med at beskæftige sig med kunst og læste første halvdel af en fine art degree i England efter gymnasiet.

"Kunst er min største hobby og kilde til meget glæde. Det er en del af livet, som altid fascinerer og inspirerer mig. Det, der foregår i de højere luftlag, i drømmeverdenen, i ens underbevidsthed," siger Bibi.

Bibi i vintagekjole med hunden Milo. Mønstret sofa fra The Apartment, puder fra Helle Thygesen og The Apartment, gulvlampe fra Flos, venetiansk lysekrone købt i Paris, sofabord og stole fra Charles & Ray Eames, lænestole fra Argentina og plante fra Leif Sigersen. Al kunst er af Landon Metz fra Andersen's Contemporary

Den største kunstner må ifølge Bibi være Olafur Eliasson. Og så synes hun, at man skal holde øje med Emma Kohlmann, der netop har udstillet på V1 Gallery i København, eller Landon Metz, der har skabt maleriet, som hænger over sofaen bag hende. Evren Tekinoktay optager hende også, særligt efter hun er blevet tilknyttet et dansk galleri, David Risley Gallery. Men hendes all time favourite-kunstnere er irske Francis Bacon og svenske Mamma Andersson. Bibi kuraterer hjemmet, som familien flyttede ind i for to år siden, med møbler og kunst, som hun indimellem flytter rundt på eller skifter ud.

"Jeg elsker processen. Det sjoveste ved at flytte var at flytte. Det er også dejligt at bo her, men jeg elsker at være i proces, så jeg kunne sagtens finde på at flytte igen. Måske skal vi bo i et andet land på et tidspunkt," siger Bibi, der ud over engelsk også taler fransk og italiensk.

Hvem er det lige, 'vi' er? Det er Bibis mand Martin Werner, der er filminstruktør, og som hun har kendt i 16 år, Martins søn Luis på 19 og deres fælles børn Gustav på 13, Buster på 11 og Viola på seks. Bibi er vokset op her nord for København med sin mor og far, der begge var advokater.

"Min mor havde altid dragt og høje hæle på, når hun gik på arbejde, da jeg var lille. Det var jo i 80'erne, så der var tale om koboltblå, store skulderpuder og store øreringe. Min morfar samlede på alt muligt fra sine mange rejser. Han havde så mange tæpper, at vi spøgte med, at man ville ramme loftet, når man trådte ind i hans hjem," siger Bibi, der er opdraget med, at man skal arbejde og hjælpe til, bidrage til fællesskabet og være der for familien.

Bibi på trappen op til førstesalen med væggen pyntet med kunst som mosaikbrikker

Familien er lige kommet hjem fra en måneds ferie i Puglia i Syditalien. Her er de næsten hver sommer med venner og spiser god mad og trisser rundt på de lokale markeder.

"Det er lidt sjovere at gå på loppemarked der end herhjemme, hvor man har set tingene før. Det er ligesom at se, hvordan folk går klædt andre steder. Jeg er meget fascineret af, hvordan man klæder sig i Afrika, så farverigt og kreativt og levende. Alle ser interessante ud. I Danmark er vi kulturhistorisk lidt tilbagestående på den front. Vi har ikke den samme kultur inden for beklædning som i eksempelvis Indien, Pakistan eller Afrika. Hvis man skal holde øje med en afrikansk modeskaber, som dog desværre er dyr, bør det være Duro Olowu," siger Bibi.

Der er nok at holde øje med. Ude i verden og hjemme hos Bibi. De mange farver og reflekterende flader har en nærmest psykedelisk virkning på min stedsans, og huset virker som en snirklet labyrint, da vi rejser os. Hunden Milo er heldigvis vågnet fra sin lur og viser vejen mod hoveddøren, gennem den højloftede lilla stue ud til den lyserøde hall med den isblå trappe og de mange malerier som mosaikbrikker. Ekstremt eventyrligt. Det skulle ikke undre mig, hvis Milo om lidt rejser sig og begynder at fremsige trylleformularer. 

LÆS OGSÅ: Her er den nye model, du skal kende

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du streetstyle-smart

LÆS OGSÅ: Den russiske modemafiaboss