Læs redaktionens dagbog fra modeugens første dag

Læs redaktionens dagbog fra modeugens første dag

Dagens show

I går blev Alt for damernes prestigefulde designpris Guldknappen uddelt, og den gik i år til In Wears dygtige desginer Lene Borggaard. Efter prisuddelingen viste In Wear så deres bud på næste sommers mode.

In Wear bød på et fantastisk show fyldt med smukke kreationer. Klassiske silhuetter i smuk workwear-stil med et sporty og casual twist, minimalistiske silkejakkesæt i bløde og feminine snit, sexede blondekjoler, små kraver og brede kassebukser i ægte 70ér stil var blot noget af det, der blev budt på.

Mønstrene var få, men der var ikke sparet på farverne. Dyb koboltblå, lyserød og grøn blev mikset med sorte og hvide elementer for et frisk og lækkert forårslook.

Enkelte feminine elementer i form af tætsiddende blondekjoler og forførende dyreprint brød de ellers minimalistiske og rene silhuetter.  

Et af favorit-sættene er den lange sorte vest, som tilfører et sporty og casual twist til de ellers klassiske hvide bukser og fungerer perfekt sammen. Udtrykket er cool, men stadig afslappet.In Wear bød på de sejeste oversize clutches, og Eurowomans kærlighed faldt straks på en funklende græsgrøn version. Den kan tilføre et cool og storbychik udtryk til ethvert outfit og bliver helt sikkert en af forårets musthaves fra kollektionen.Det lyserøde jakkesæt var et forfriskende pust midt imellem de rene sorte og hvide silhuetter. Kontrasten mellem de maskuline snit og den feminine nuance fungerede smukt sammen.Delphine Herviev, fashion editor på Italiensk Grazia, er taget et smut til København for at se, hvad de danske designere har at byde på denne sæson.

Hun var i printet kjole fra Delphine Mural, taske fra Miu Miu og sandaler fra Dolce & Gabbana.

Et modigt og eksperimenterende miks.

Dagens frontrow

Skuespillerinden og fashionistaen Christiane Schaumburg-Müller var mødt op for at se Jewlscph-designeren Mai Manniches nye kollektion.

Christiane var i florlet kjole fra By Malene Birger, taske fra favorit-taskemærket Mulberry og klassiske pumps i flet fra Bottega Veneta. Hun matchede fra top til tå i lækre gyldne nuancer, som stod smukt til hendes solbrune sommerhud og enkle makeup.Dagens look

Alt for damerne delte to priser ud i går: Først Guldknappen til In Wear, og derefter Sølvtråden, som gik til Nué Notes.

De to unge designere bag mærket Nué Notes bød endnu engang på en smuk og chik kollektion, som de fleste kvinder vil komme til at elske.

Stilen var chik og 70´er-inspireret med lange yndige hvide kjoler i broderie anglaise, ternede skjorter og brede kassebukser. Laura fra Det lille hus på prærien møder ung og chik parisienne. En cool blanding af sød sommerhusstemning med sløjfeskjorter, stribede kjoler og hvide flæsekjoler mikset med mere chikke 70´inspirerede elementer i form af denim kassebukser med vidde og fløjlsjakkesæt.

Dagens look er denne hvide lange blondekjole, som bliver et hit til sommer. Den er både yndig og chik på samme tid. Snittet er enkelt og feminint, og det hvide broderie anglaise-stof tilfører den et ungt og piget udtryk.

Eurowomans chefredaktør Anne Lose blev interviewet til den norske avis VGs web-tv.Redaktionens outfit

Ass. moderedaktør Pernille i kjole fra Acne og støvler fra Isabel Marant.

Chefredaktør Anne i bluse fra Marc Jacobs, nederdel fra Theory og sko fra Alaïa.

Moderedaktør Gertrud i top fra Stella McCartney, shorts fra Acne, sko fra Balenciaga og taske fra Chanel.

PR-bureauet Spalt fejrede deres 10-års jubilæum med forfriskende bobler. De havde slået sig sammen med Spon Diogo om at fejre den glade begivenhed.Spon Diogo viser show for første gang under modeugen i Paris, og det glæder Gertrud og Anne sig meget til at opleve efter at have fået et lille smugkig på kollektionen.Dagens overraskelse

Til Cph Vision showet trådte modellerne ind på podiet med gagging balls i munden, nogle hadede det og andre elskede det, men en ting var sikkert: Publikum vågnede for alvor op.

Dagens event

Mulberry fyldte 40 år, og det blev fejret i bedste stil i deres smukke butik i hjertet af København. Kendisser, fashionistaer og modepressen var mødt op for at fejre denne særlige begivenhed. Der blev budt på forfriskende bobler og lidt sødt til ganen. Alle gæster havde mulighed for at dekorere deres eget stykke kage i smuk Mulberry stil.

Der blev festet, hygget, mens man kunne nyde synet af Mulberry nye kollektion.Vi fik de fineste balloner med hjem fra festen.

Se også: Billeder fra Eurowoman og Euromans modeuge-fest »