Kan du huske dengang, der var noget, der hed lille fredag? Dengang man kunne tage ud og drikke drinks en torsdag, selvom man skulle på arbejde dagen efter? Og ofte bare fordi man kunne. Tage ud, that is.
Ved I hvad? Det er tid igen! Tid til at feste. For Danmark er genåbnet, og det samme er dit stamværtshus. Hurra!
Vi guider dig derfor hver torsdag til, hvordan du får stablet lidt festivitas på benene. Og i aften iklæder vi os blå genvandter, spiser kager, der gør en forskel og drikker champagne af glas på stilk.
Frøken Himmelblå
Er vejret godt – og selvom risikoen for, at det bliver det modsatte, er stor med det majvejr, vi indtil videre har haft – så tør vi godt satse og hoppe i det her smukke, lyseblå sæt i aften. Det er da pænt, hva’?
Få kan bære blå kohl som Lady Diana kunne. Alligevel gør vi hende kunsten efter og tegner vores øjne op med en smuk lyseblå kohl i aften; I ved langs vippekanten og gerne med et lille svirp ud mod tindingen. Det så nemlig ikke kun smart op gennem 80’erne og 90’erne. Det er det stadig. Se selv.
Du har alle dage mest været til kjoler og vover dig derfor helst ikke ud i et shorts-sæt. Intet problem. Kjolen her er mindst lige så fin – og ikke mindst blå som himlen. Sæt er par sneakers til for et mere sporty udtryk.
Den fineste repræsentant for alt lyseblåt, turkis og grønt må uden undtagelse være vores alle sammens Andrea. Du ved, Kajs rapkæftede sidekick, der nu langt om har fået sin helt egen kage. Det er hos La Glace i København og kun i maj måned, at du kan sætte tænderne i den skønne kage og samtidig støtte et rigtigt godt formål. Læs mere om Andreakagen her.