Lisbeth Wulff sværger til en helt bestemt type briller: "De signalerer 70’er-dekadence"
Lisbeth Wulff er vild med sine briller. Men sådan har det ikke altid været, og det var faktisk først, da hun blev mor og opdagede, hvor mange funktioner en brille egentlig kan have, at det ændrede sig. Siden har skuespilleren sværget til det funktionelle ”ansigtssmykke” – især de markante af slagsen.
Hvornår fik du dit første par briller?
"Jeg var 12 år, da jeg fik mine første briller, og selvom det var i 80’erne, og mit første par briller var en flot, rund og meget lyserød plastikmodel, var jeg ikke meget for at gå med dem. Jeg lod dem helst blive i etuiet og klemte i stedet øjnene sammen, så jeg bedre kunne se de mennesker, jeg var ved at støde ind i. Til gengæld blev jeg god til at huske folks jakker for på den måde at kunne genkende dem på afstand."
Hvordan har dit forhold til briller udviklet sig gennem årene?
"Jeg blev glad den dag, jeg som 14-årig fik mine første kontaktlinser. Nu kunne jeg se igen. Og det var først midt i 30’erne, som nybagt mor, at jeg begyndte at elske mine briller.
Jeg opdagede, hvor skønt det var at kunne smide en brille på og gemme de trætte ammeøjne bag stellet. Og jeg blev mere og mere glad for at eksperimentere med det smykke, jeg opdagede, at en brille virkelig er. Nok af samme årsag har jeg fra starten af min vidunderlige brillerejse gået med store, markante briller."
Er der en særligt god historie, der er knyttet til dine briller?
"Jeg har opdaget, at jeg har smittet andre med min brilleglæde og set, hvordan den rigtige brille kan gøre en forskel, fordi nogle menneskers personlighed virkelig skinner igennem, når de får den rette brille på. Jeg har f.eks. en ven, som for år tilbage var så ked af, at han var skaldet, indtil den dag vi fik ham i den rette brille, så ændrede det sig.
Jeg ville også gerne have været til stede, da Iris Apfel opdagede den store, sorte, runde brille til sit grå hår og aldrende ansigt. Jeg ville have krammet hende og sagt ”der er du, Iris”. Jeg ville også ønske, at jeg havde været der sammen med John Lennon og kunne have sagt: ”Hey John Lennon, prøv lige den runde metalbrille dér. Jeg tror sgu, at den vil klæde dig”.
Hvordan har du det med at bære briller?
"Jeg elsker briller så meget, at de karakterer, jeg spiller, ofte også bærer briller. Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan det sker, men det ender ofte sådan."
Hvilken brilletype sværger du til?
"I øjeblikket er jeg vild med den type briller, der signalerer 70’er-dekadence. Det vil sige store briller i guld med let farvede glas. Altså sådan nogle, som de rige ville have gået med på skiferier i Gstaad (skiresort i Schweiz, red.) i 70’erne. Og hvorfor så det? Guldet passer til mine smykker og til det vintagetøj, jeg sværger til."
Hvad synes du, dine briller siger om dig?
"Jeg tænker ikke over, hvad mine briller siger om mig. Men jeg vil helst ikke have en brille på, der får mig til at se for skrap ud. Omvendt skal det heller ikke være én, som får mig til at ligne en alt for fjollet, lille tosse."
LÆS OGSÅ: Lisbeth Wulff: ”Det var ikke psykisk – det var en urfølelse af ikke at kunne, ikke at magte”
Er der en brilletrend, du aldrig vil hoppe med på?
"Jeg forsøger at holde mig åben over for alle trends, for man ved aldrig, hvilke briller der klæder én, før man får dem på. Men røde, rudeformede briller bliver aldrig mig."
Hvad er dit største brillekiks gennem tiden?
"Jeg havde en mærkværdig og meget sort, ovalformet plastikbrille for omkring 12 år siden … og det er mig en gåde, hvorfor mine venner eller familie ikke sagde: ”Lisbeth, det der er altså en ommer, alverdens briller klæder dig, men lige nu ligner du mest af alt fru Christoff”."
Hvad er det bedste og værste ved at gå med briller?
"Det bedste ved en brille er, at den kan understrege en stemning eller få en side frem i dig, som måske er svær at fange på en kedelig, mørk novemberdag. Og det værste ved dem er, at næseryggen kan blive træt, hvis brillerne er for store og glassene for tykke."