Nina Wedell-Wedellsborg: “Livet skal jo ikke være en flugt fra at være alene med sig selv”
Træk vejret ind ... Nina Wedell-Wedellsborg er direktør for den danske afdeling i et af verdens ældste auktionshuse, besidder tre bestyrelsesposter, har et af Danmarks største netværk, en mand og tre drenge og en fast aftale med en personlig træner to gange om ugen ... Og pust ud. Det er netop, hvad Nina Wedell-Wedellsborg forsøger at gøre nu, hvor hun har passeret de 50 og mere end nogensinde har brug for at stå ved sig selv.
Nina Wedell-Wedellsborg, 52, kan få fire storsnakkende velvoksne mænd til at tie stille og rejse sig fra deres stole ved blot at kigge på dem. Vi sidder på Restaurant Sult i København og har talt uforstyrret sammen i en times tid i den næsten tomme restaurant, da nabobordet bliver besat af omtalte opmærksomhedskrævende herreselskab. Med ét letter de, da de møder Nina Wedell-Wedellsborgs milde, men faste blik og smil, der fortæller dem, at det ville være passende, hvis de fandt sig et andet bord lidt længere væk. Sådan er Nina Wedell-Wedellsborg. Kærlig, men bestemt. Sådan er hun opdraget, og sådan skal de danske designtalenter, hun hvert år tilgodeser med DANSK Design Talent – Magasin Prisen og en stor sum penge, også præges. For det kræver hårdt arbejde at få succes, også, og måske især, når man har et efternavn, der klinger af arv og historie og lidt højere luftlag end det, vi andre pløjer rundt i. For hun er mest af alt opdraget med, at man skal være ydmyg og arbejdsom.
Nina Wedell-Wedellsborgs tipoldefar var medstifter af stormagasinet Magasin på Kgs. Nytorv. Han hed Emil Valentin Lemming Vett, og siden 2002 har Nina Wedell-Wedellsborg siddet i Magasin du Nord Fondens bestyrelse. Det bliver i familien, forstås. I 2009 blev Magasin solgt til den britiske stormagasinkæde Debenhams, og den mastodontiske bygning på Kgs. Nytorv fulgte med i købet, hvilket betød, at Magasin du Nord Fonden pludselig rådede over en stor sum penge. Hvad skulle de bruges til? Nina Wedell-Wedellsborg var ikke i tvivl. I Magasins og sin tipoldefars iværksætterånd ville hun hylde og bidrage økonomisk til, at nogle af de ypperste danske designtalenter kom godt fra start i deres karriere. Ikke blot med et symbolsk beløb. Det skulle batte noget. En pris og en halv million kroner til en ung uprøvet designer, der føler sig mere end klar til at indtage modeverdenen, men ikke kan overbevise bankrådgiveren og businesscoachen.
"Mode er vores kultur, vores arv, og det er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, som giver arbejdspladser og sætter Danmark på verdenskortet. Vi har en stor talentmasse i Danmark, men det kræver også en fleksibilitet hos designerne, hvis de skal klare sig. De har brug for en læremester. Du kan ikke tro, at det bare vil køre derudad. Du bliver nødt til at have noget erfaring at trække på, en god økonomi, en strategi og en vision. Og du skal vide, at du ikke vil få succes overnight," siger Nina Wedell-Wedellsborg.
Første gang, Magasin Prisen blev uddelt, var i 2013, hvor Peter Jensen vandt. Siden ændrede prisen navn til DANSK Design Talent – Magasin Prisen, fordi Magasin du Nord Fondens bestyrelse og folkene bag magasinet DANSK, Uffe Buchard og Kim Grenaa, der i forvejen uddelte en hæderspris hvert år, slog sig sammen til én samlet talentpris. Sidste år fandt prisuddelingen sted på Statens Museum for Kunst, og det var herremærket Tonsure, der vandt. I år bliver prisen afholdt 27. oktober på Statens Museum for Kunst, og de nominerede, som hver er blevet tildelt en mentor, er herredesigneren Ellen Pedersen, street-mærket Muf10, Saks Potts, kendt for deres farverige pels, og feminine og detaljerige Cecilie Bahnsen. Men det stopper ikke her. Nina Wedell-Wedellsborg har tanker og planer om at tage prisen videre til et internationalt format. Mere vil hun ikke ud med. Men hun har store ambitioner på prisens vegne, ligesom hun har det med sine andre projekter. Bl.a. som bestyrelsesformand i Niels Wessel Bagges Kunstfond, hvor 5-10 danske kunsttalenter hver bliver tildelt 100.000 kr. til en festaften på Louisiana. Hun er i fuldt sving med et stort kunstprojekt med Metroselskabet på Kgs. Nytorv. Og så er hun med i bestyrelsen for velgørenhedsorganisationen Barndrømmen, der skal hjælpe til at bryde den negative sociale arv og stimulere børn gennem kunst og kultur, bl.a. ved to tiltag. Det ene er verdens første børnekulturelle topmøde, der fandt sted 3. oktober i Skuespilhuset i København med bl.a. kronprinsessen som taler. Det andet er projektet Go Creative, hvor elever fra 0. til 3. klasse på mere end 300 skoler i Danmark tegner deres drømme på papir, som alle bliver projiceret på Københavns Rådhus på FN's internationale børnedag 20. november.
Nina er i læderjakke fra Armani.
Autolakering og anti-kunst
Bestyrelsesposterne besidder Nina Wedell-Wedellsborg, fordi hun ikke kan lade være. Fordi hun føler sig forpligtet til at bruge sin stemme og sit vid, så det kommer andre mennesker til gode. Til daglig arbejder hun som direktør for den danske afdeling af et af verdens ældste auktionshuse, Sotheby's. Her formidler hun salg af malerier, musikinstrumenter, smykker og designmøbler. Nina Wedell-Wedellsborg står for at få kunstgenstandene vurderet, formidlingen, kontrakterne og shippingen for at få dem placeret på den rette udenlandske auktion. Men før genstanden når frem til et hammerslag i London, New York, Hongkong eller Genève, skal Nina Wedell-Wedellsborg have overbevist kunstindehaveren om, at han skal lade hende tage vare på sin skat. Det kræver sit netværk, tillid – og kunstkendskab.
Hvilke kunstnere skal man holde øje med lige nu?
"Hele verden kigger lige nu mod kinesiske Ai Weiwei. Ikke kun pga. hans kunst, men også fordi han bruger den til at formidle et skarpt politisk budskab mod undertrykkelsen i Kina."
Hvad er din holdning til, at kunstnerne bruger deres stemme?
"Jeg kan meget godt lide det, så længe det ikke bliver destruktivt. Ai Weiwei skovler penge ind, og jeg er meget spændt på at høre, om han vil give nogle af de penge tilbage til Kina for at gøre en forskel, for det hører man ikke så meget om. Han har bragt fokus på et problem, ja, men kommer der handling bag?"
Hvad hvis han beholder alle pengene selv, er hans kunst så dårlig?
"Det bliver man nødt til at holde adskilt. Ai Weiweis hovedfokus er at gøre oprør mod et samfund, og det vil du blive mindet om, hver gang du ser et af hans kunstværker. Der er et fantastisk kunsthåndværk bag fx hans China Maps, men så har han også de flere tusind år gamle krukker, som han autolakerer. Er det på grænsen til overgreb? Er det nødvendigt? Det synes jeg måske ikke er i orden."
Men hvorfor så alligevel give ham opmærksomhed?
"Fordi han rykker ved folks opfattelse og har påvirket mange mennesker politisk, og dét er spændende. Det samme har Olafur Eliasson. Respekt! Han har fat i noget helt fantastisk med sit fokus på solenergi. Han er lige blevet færdig med at lave en oplader til telefoner og computere, som er soldrevet."
Er det kunst?
"Det er jo noget andet end det, Ai Weiwei laver. En lille plastikdims, et batteri, skabt i samarbejde med en professor, er det kunst? Nej, det er det måske ikke. Men det er en måde at påvirke folk på. Det synes jeg, der må være respekt for. Og Olafur laver de mest utrolige kunstinstallationer og har høstet stor international anerkendelse. For nylig på Fondation Louis Vuitton og netop nu på Versailles-slottet i Paris, hvor han kombinerer vand, spejle og legen med lys."
Hvad med fortidens kunstnere?
"Jeg tror, der er en tendens til, at vi igen og igen søger tilbage til inspirationen fra tidligere kunstnere som fx van Gogh, Picasso og Warhol. Men den moderne kunst er nu ude i lydværker, hvor du skal sidde og lytte til kunst, som er noget blim-blim-musik. Jeg kan rigtig godt lide, at der er kommet så mange forskellige udtryksformer, men det er klart, at det hele tiden er et spørgsmål, om det er kunst. Også med hele den minimalistiske scene, hvor der var en lille streg på et lærred, og folk stod og undrede sig: "Er det kunst?" Men jeg holder selv meget af det enkle."
Nu kommer der et modtræk?
"Ja, vi vil tilbage til Karel Appel, Asger Jorn og COBRA-kunsten. Og kvindelige kunstnere, som jeg beundrer, og som inspirerer, fx Louise Bourgeois, som er aktuel på Louisiana fra 13. oktober, Jenny Saville, Frida Kahlo og Cindy Sherman."
Nina Wedell-Wedellsborg hjemme i Vedbæk foran et foto af en Thorvaldsen-statue med Converse-sko om halsen fra en fotoserie af Elmgreen & Dragset
... og jeg citerer
Måske har du set Nina Wedell-Wedellsborg før. I foråret bragte TV 2 nemlig fire programmer, Verdens dyreste hammerslag, om hendes virke i Sotheby's. I første omgang var hun skeptisk. Reality-tv? Nej, det var altså ikke noget, hun gjorde sig i! Men det var det så heller ikke. Og så ændrede hun opfattelse. Tænk, at kunne få lov til at vise det, man brænder for, frem til mange mennesker. Tænk, at hun, Nina på 52, var interessant nok til at fylde sendefladen, selv om hun ikke er 18 år og danser halvnøgen rundt under en palme med en cocktail i hånden. Men det gjorde også, at hun åbnede op for en masse spørgsmål til sig selv. Det var tid til at gøre status.
"Når man rammer 50, sætter det en masse tanker i gang. Hvordan kan det være, at man i min alder får et tilbud om at gå på tv? Vi er så vant til, at det hele drejer sig om de unge og smukke. Jeg kan altså godt stå op for mig selv, jeg kan noget, og jeg har en viden, som andre synes er sjov. Det triggede mig. Hvor heldigt, at man kan få sådan en second bloom. Det handler om at forvalte de muligheder, man får, på den bedst tænkelige måde," siger Nina Wedell-Wedellsborg, der er opdraget med, at man ikke skal vise sig frem. Den eneste del af hendes opdragelse, som hun ikke er enig med sine forældre i.
"Jeg kan noget! Det vil jeg gerne fortælle om."
Men det kan man kun, hvis man kender sine egne behov og grænser. Og derfor er hun fan af Søren Kierkegaard.
"Kierkegaard har et fint citat: "Find dig selv, kend dig selv, stå ved dig selv." Det tager tid at blive den, du er. Men det er først, når du har fundet dig selv og kan være dig selv, at du kan udføre dine visioner. Det er benhårdt arbejde, og det kræver tålmodighed."
Mange ord er allerede blevet sagt af andre, så dem kan man lige så godt lære af, mener Nina Wedell-Wedellsborg. Faktisk så mange, at hun efter vores møde sender et par Kierkegaard-citater, der har inspireret hende, til fri brug for andre:
"At vove er at tabe fodfæstet for en stund. Ikke at vove er at tabe sig selv."
"Livet forstås baglæns, men må leves forlæns."
Og af Karen Blixen:
"Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet."
At stoppe op, midt i livet, har gjort Nina Wedell-Wedellsborg opmærksom på, hvad der betyder noget.
"At være ydmyg og vise respekt for andre, men samtidig at turde vove noget og gennemføre det."
Og hun er blevet opmærksom på, hvad hun selv er god til.
"Jeg er meget initiativrig, der skal ske noget, og vi skal fremad. Al den energi, jeg har, skal ud! Jeg er god til at sætte ting i gang og god til at få dem gennemført. Der er orden i penalhuset, og jeg følger op på tingene. Jeg gør det med kærlighed og charme, som jeg tror skal til, for at et projekt kan lykkes. Og så tror jeg meget på det. Det er halvdelen af det. Hvis man ikke tror på, at man kan lykkes med det, bliver det ikke til noget. Men min stærke side er også min svage side. Jeg kan være lidt for frembrusende og utålmodig," siger Nina Wedell-Wedellsborg.
Pilen peger mest af alt indad hos Nina Wedell-Wedellsborg, men hun har nu også fået mere og mere fokus på sine omgivelser.
"Det er meget vigtigt for mig at finde ud af, hvilke mennesker der giver mig god energi, og hvilke mennesker der dræner mig. Jeg bryder mig ikke om, når folk har forventninger til mig. For nylig var der en, der sagde til mig: "Det ville være rigtig fedt, hvis du kom til den der fest, for du er så god til at bidrage til den gode stemning og være sjov," siger Nina Wedell-Wedellsborg.
LÆS OGSÅ: "På de dårlige dage tænker jeg: Hvorfor er der ikke nogen, der vil hjælpe mig?"
Selfiequeen
Der er nu nok noget om, at Nina Wedell-Wedellsborg er en fest. Hun er selverklæret selfiequeen og var til et stort bryllup i Irland, hvor Orlando Bloom var en af de 300 gæster.
"Vi sad jo alle sammen og tænkte på, at det kunne være fedt at få taget den selfie med ham. Jeg gjorde det. Og var ved at dø af grin over det. Hvad er det værste, der kan ske? At han siger nej, og hvad så? Men det gjorde han ikke. Han sagde: "Det, der er vigtigt, er, at det er mig, der holder telefonen. På alle andre selfies er det den, der gerne vil fotograferes med den anden, der holder telefonen. Men nu virker det, som om det er mig, der gerne vil have taget en selfie med dig. Og endnu bedre, det kan også indikere, at jeg har dit telefonnummer, og så har jeg sendt billedet til dig."
Det er blevet til mange andre selfies. Med andre skuespillere, sangere og topmodeller, men mest af alt med kunstnere, bl.a. performancekunstneren Marina Abramovic på Heartland Festival i år. Efter de havde talt og fået taget en selfie sammen, gik Marina Abramovic på scenen med en T-shirt, hvorpå der stod "No selfies – Talk to me." Heldigvis havde Nina Wedell-Wedellsborg også haft en god kunstsnak, inden snapshottet blev taget.
Hvad er det med dig og de selfies?
"Det handler om at række ud efter stjernerne – i bogstaveligste forstand. Det er et splitsekund, at du møder denne her person, og du ser dem nok aldrig igen. Det moment kan jeg godt lide. Man kan stå og kigge den anden vej, eller man kan spørge. Jeg spørger," siger Nina Wedell-Wedellsborg.
Selv om Nina Wedell-Wedellsborg er ligefrem, er hun også god til at bruge sin charmerende, indsmigrende side. Når hun sidder i bestyrelse med en flok mænd med hår på brystet, puster hun sig ikke op for at matche dem. Man skal jo ikke lave om på sig selv, vel? Det siger Kirkegaard.
"Vi skal ikke møde mændene på mændenes præmisser. Jeg elsker at stå ved min kvindelighed. Det giver mig styrke at bevare min femininitet. Jeg synes, man skal udnytte det, man er født med, og ikke prøve at være noget andet end det, man er. Jeg kan godt være hård og barsk, men jeg holder også af min sårbarhed. Jeg har fået meget kærlighed i mit liv, og derfor tror jeg også, at jeg har meget nemt ved at vise den," siger Nina Wedell-Wedellsborg.
Styrke og sårbarhed er ord, der går igen. Også når det kommer til Nina Wedell-Wedellsborgs opdragelse af sine tre drenge, Philip på 24, Christopher på 22 og Thomas på 14, som hun har med sin mand, forretningsmanden Peter Aandahl, som hun har kendt, siden hun var 16, og har fejret sølvbryllup med.
"Jeg tror, man skal passe på med at give sine børn alt for meget selvtillid i en meget tidlig alder. Jeg tror, det er vigtigt at give dem modstand. Ikke at forveksle med at holde dem nede, men få dem til at forstå, at ingen er perfekt. Igen er vi tilbage ved vigtigheden af at være ydmyg og være i stand til at lytte til andre mennesker. Det kan faktisk være, at der sidder nogle andre mennesker i lokalet, som ved meget mere, end du selv gør, lige præcis på dét område, I taler om. Men måske har de bare ikke selvtillid og selvværd nok til at stille sig op og fortælle om deres viden. Man skal give plads til andre mennesker. Det kan nogle gange godt bekymre mig ved den næste generation. Der er ikke så meget med, at vi skal passe på naboen og hinanden. De er meget mere egocentrerede," siger Nina Wedell-Wedellsborg.
Neil Farbers kulørte streg står da meget godt til Gannis kirsebær-T-shirt
LÆS OGSÅ: Emma Leth: "Jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil"
Indre ro
Godt så. Der er bestyrelsesposterne, direktørarbejdet i Sotheby's, vennerne og familien, der skal plejes og passes, og de to ugentlige besøg hos den personlige træner, som hun har gået hos de seneste 10 år. Det fornægter sig ikke. Jeg ville til hver en tid bytte overarme med Nina Wedell-Wedellsborg. Jeg ville også gerne have nummeret til den negledame, der laver hendes spejlblanke manicure ... Tilbage på sporet. Nina Wedell-Wedellsborg har nok at se til. Er det for meget?
"Nogle gange prøver jeg at holde fri om fredagen. Men det er fra mit arbejde. Jeg har de andre ting ved siden af og et meget socialt liv. Det giver mig alt sammen god energi. Der skal helst være en plan."
Bliver du aldrig overstimuleret?
"Jeg er lidt dårlig til at finde ro. Det prøver jeg at arbejde med. Men jeg er ikke så god til at sætte mig og læse i en bog."
Skal man være god til det?
"Der er nogen, der siger, at det er vigtigt. For mig er det bare vigtigt at få en god søvn. Jeg kan godt parkere alle mine tanker. For det meste."
Hvorfor siger du så, at du skal blive bedre til at finde ro?
"Hvis man kan finde den der indre ro, bliver man endnu bedre til at være sig selv. Livet skal jo ikke være en flugt fra at være alene med sig selv. Derfor tænker jeg, at det nok er en god idé at sørge for, at man ikke altid er afhængig af andres energi. Men det er jo ikke, fordi jeg er fuldstændig hyper hele tiden. Jeg er i ro med mig selv."
Sådan gik det til, at interviewet ikke kun blev et interview om Magasins talentpris, bestyrelsesposter, Sotheby's og selfies, men endte med mest af alt at handle om at være midt i livet. Men det der lommefilosofi kan nu alligevel være et utrolig godt forhandlingsgrundlag.
"Jeg er vant til at tale business! For mange ville en samtale om filosofi og dybere emner, som vi har haft, være svær at fordøje. Nu er det gået den vej med os to, fordi vi har fundet hinanden i det. Jeg kan jo 100 % den anden del, så hvis du havde været totalt business to the core, var vi gået den vej. Men jeg synes, det har været skønt. En del af det der business skal blødes op, så bliver det lettere at forstå, og dét er der god business i," afslutter Nina Wedell-Wedellsborg.
Talenterne og mentorerne i årets DANSK Design Talent – Magasin Prisen
Ellen Pedersen og Marianne Brandi
Muf10 og Han Kjøbenhavn
Saks Potts og Ganni Cecilie Bahnsen og Ulrik Garde Due
Nina Wedell-Wedellsborg er medstifter af og jurymedlem og dommer ved prisuddelingen, der finder sted 27. oktober. Vinderen får prisen på 500.000 kr. overrakt på Statens Museum for Kunst, og prisen indbefatter også et modeshow under den internationale modeuge i København i januar 2017.
LÆS OGSÅ: "Indimellem føler jeg, at jeg er i et hamsterhjul, jeg ikke kan hoppe ud af"
LÆS OGSÅ: "Der skal nok blive tid til drenge og fest en dag, det bliver bare ikke nu"
LÆS OGSÅ: "Der var ikke noget, der hed brune og hvide problemer, for vi kom alle i skole med blå mærker"