Her er 4 af de største modetendenser fra Roskilde Festival 2023
Vi har været på Roskilde Festival, hvor vi har spottet nogle af sommerens største tendenser på modefronten. Vi kan ikke vente med selv at finde fodboldtrøjen frem og de lange cowboystøvler!
Er du træt af, at dine egne eller din kærestes gamle fodboldtrøjer ligger i skabet og aldrig bliver brugt? Så er det nu, du skal vende din frustration til taknemmelighed, for trøjerne bliver måske din nye bedste ven i løbet af sommeren, når du står i en tøjkrise.
Roskilde Festival er nemlig for alvor skudt i gang, og det betyder, at vi igen i år får mulighed for at spotte nogle af sommerens helt store modetendenser hos festivalgæsterne, inden de rammer gadebilledet. Og fodboldtrøjerne er en af dem.
Hos festivalgæsterne går nogle tendenser også igen fra sidste år, såsom den hæklede bøllehat og hurtigbrillerne, men vi har også fået øje på en række nye trends, som vi håber, vi kommer til at se meget mere af i løbet af sommeren.
Se med herunder.
1. Lang denimnederdel
De lange maxi-skirts lavet af denimstof var her, dér og alle vegne på årets Roskilde Festival.
Drømmer du selv om at skabe dette look? Så se vores guide til at lave din egen af slagsen her: Lav selv: Lang denim-nederdel er sæsonen store hit
Ida er for 1. gang på festivalen. Læser medicinvidenskab på Aarhus Universitet.
Maria er for 7. gang på Roskilde Festival, er art director på et reklamebureau.
Rosa er for 4. gang på Roskilde. Studerer Folkesundhedsvidenskab.
2. Fodboldtrøjen
Det sporty look, der siger sommer 2023!
Siri er for 1. gang på Roskilde. Bærer en Liverpool-trøje, som er hendes kærestes, men hun er selv kæmpe Barcelona-fan normalt. Arbejder til daglig i et kulturhus.
Alma er for 2. gang på Roskilde. Bærer en FCK-trøje, fordi hun elsker klubben. Er 18 år og går til daglig i gymnasiet.
Klara er på Roskilde Festival for 8. gang. Er tv-tilrettelægger. Fodboldtrøjen er en Tyrkiet-trøje og lånt af en veninde, mens en anden veninde, der står bag mærket Sabot, har syet bukserne.
3. Cowboystøvler
Fodtøjet er en klassisker og skaber et cool look, om du er til nederdele eller shorts.
Marie er (med egne ord) kommet på Roskilde Festival "altid" - eller i hvert fald omkring 40 år. Hun er tekstildesigner. Støvlerne er fra det danske mærke Ivy Lee.
Sofie (tv.) er ejer af @preloved.luxuyry.dk, som sælger vintage modetasker, og Boline (th.) arbejder med digital marketing. De to veninder er for omkring 10. gang på Roskilde Festival.
Anne-Louise er på Roskilde for 1. gang og læser til daglig 'Design & Business' på KEA.
4. Hæklede eller strikkede toppe
En trend, der (heldigvis!) har overlevet sin succes siden sidste år, og som stadig var at finde overalt på de festende festivalgæster.
Signe har sin 10.-12. gang på festivalen. Er til daglig konsulent.
Sofia er for 4. gang på Roskilde, studerer Skovforvaltning. Det er svigermor, der har lavet toppen.
Camilla (tv.) og Emma (th.) er begge på Roskilde Festival for 4. gang og er begge journaliststuderende på Roskilde Universitet.