Vidste du, at danskernes favorittransportmiddel har haft stor indflydelse på vores stil?

Det er cyklens skyld. Det er det udbredte danske transportmiddels skyld, at vi klæder os, som vi gør. For der er ingen vej uden om den tohjulede, når vi skal i skole, på arbejde og handle, og det kræver en funktionel garderobe, hvor bentøjet kan hjule frit og fødderne stå med flad fod på pedalerne. Derfor er cykelstien og det danske land, men også resten af det praktiske Skandinavien, fyldt med bukser og kjoler med vidde, strik og sneakers. For hvem vil ikke gerne have en bid af en designarv, der også inkluderer sunde røde kinder?

– Den skandinaviske stil har alle dage været demokratisk, tilgængelig og mest af alt funktionel. Skandinaver, og nok især danskere, klæder sig efter deres hverdag. De er altid stilfulde, men det er funktionelt med henblik på, at de skal kunne aflevere børn i børnehaven, cykle til arbejde, tage til møder på arbejde, mødes med en veninde til en kop kaffe eller et glas vin og så lige købe ind på vejen hjem, mener Anne Christine Persson og Mads Nørgaard, som er forfattere til Dansk Modeleksikon, der udkom i en opdateret version sidste år.

Det er en sang, vi har hørt før, hvis toner stadig holder og lyder skønt i skandinaviske øregange. Så Copenhagen Fashion Weeks administrerende direktør Cecilie Thorsmark skal i den grad have lov til at supplere, hvad det er, vi er så gode til:

– Jeg tror, der er noget befriende uhøjtideligt omkring dansk og skandinavisk mode, som udlandet drages af. De danske kvinder formår på én og samme tid at se knaldgodt, dejligt afslappede og næsten skødesløse ud. Så det handler ikke bare om et look, men også en livsstil, jeg tror, mange gerne vil købe sig ind i. Og så er dansk mode mere demokratisk, fordi det er prismæssigt tilgængeligt, hvilket er et stort plus.

Men! Når det er sagt, er der sket noget med den skandinaviske stil inden for de seneste par år. Cyklen og vores vindblæste liv har trods alt ikke så meget magt, at de kan diktere detaljerne og farverne på vores tøj. Da den skandinaviske it-girl eller fashionista (skrækkelige ord, der dengang blev brugt i flæng) fik sin første storhedstid for et par håndfulde år siden, var hun klædt i nedtonet sort og hvidt. I en sort blazer, gerne med spidse skulderpuder a la Balmain, eller en Acne-bikerjakke, en hvid T-shirt, et par grå skinny jeans og et par sorte ballerinaer fra Chanel, hvis hun var den feminine type.

Accessories talte en sort lædertaske med lang rem – og til rock chic-typen en helvedes masse oxyderede sølvsmykker og en beanie fra Alexander Wang. Svenske Elin Kling, der startede sin blog Style by Kling i 2007, og de danske Anywho-piger, der indledte deres webeventyr året efter, var foregangskvinder. Siden de minimalistisk-monokrome dage i en ikke så fjern fortid har den skandinaviske stil delt sig i to. Den nye stilafstikker, der hurtigt fik vokseværk og har spredt sig som konfettifarvet ukrudt, kan til forskel fra den tidligere afdæmpede skandinaviske stil sammenlignes med insisterende italiensk design og kom, pudsigt nok, ca. samtidig med, at Alessandro Michele blev udpeget som kreativ direktør for Gucci i januar 2015. Manden, der vendte op og ned på det italienske modehus og resten af verdens selverklærede gode smag. Céline og Phoebe Philos underspillede elegance fik seriøst modspil af det, der kunne have været din farveglade mormors garderobe, hvorfor Micheles kollektioner blev kaldt granny chic.

Regnbuer og maksimalisme

Det er særligt de danske designere i Skandinavien, der har taget den flamboyante stil til sig.

– I Skandinavien har vi en lang og stolt formgivningstradition inden for møbler, arkitektur og mode, hvor vores forgængere har turdet skille sig ud. Jeg tror, at det giver nye generationer en sund og naturlig tilgang til dét at designe, så man i Norden oftere forfølger sine drømme og ikke er bange for at introducere noget nyt, siger Naja Munthe, der er director hos Munthe og har haft den skandinaviske stils udvikling tæt inde på arbejdslivet som designer. Mærket, som dengang hed Munthe plus Simonsen, stiftede hun i 1994 med partneren Karen Simonsen.

Ganni, Baum und Pferdgarten og Stine Goya var først til at bryde med ind til benet-æstetikken og viste vejen med pink og orange, striber og blomster, flæser og flagrende skørter.

– Den danske stil er blevet lidt mere optimistisk. Den kære Lotte Freddie (modejournalist, red.) sagde det så elegant engang: “Danskerne drukner i Sortehavet.” Vi danskere er blevet bedre til at komme ud af vores comfort zone bestående af sort, grå og mørkeblå. Der er flere farver og prints og meget mere individualitet i stilen, konkluderer Anne Christine Persson og Mads Nørgaard.

Siden er Saks Potts, Emilie Helmstedt og Brøgger kommet med deres bud på en skandinavisk garderobe, der lyser op med regnbuefarver. Ligesom Cecilie Bahnsen, Mark Kenly Domino Tan og Rotate by Birger Christensen med deres storslåede kjoler og graciøse silhuetter har lagt stien til en mere dekadent skandinavisk tilgang til design. Dog skal det nævnes, at der også er mærker som Holzweiler, Stand og Rodebjer, der har et mindre behov for at flagre, men som stadig udmærker sig ved deres gennemarbejdede detaljer og mere klassisk skandinaviske stil.

– Skandinaverne har igennem mange år været kendt for en meget minimalistisk og ubesværet tilgang til både bolig, indretning og påklædning. De seneste par år har vi dog set en bølge af maksimalisme, hvor alt er tilladt. Det har også betydet, at skandinaverne er blevet mere modige, siger Denise Christensen, der er CEO hos Birger Christensen, som af skandinaviske brands forhandler Ganni, Totême, Acne Studios og Saks Potts, og som netop står bag initiativet og brandet Rotate by Birger Christensen, skabt i samarbejde Thora Valdimarsdóttir og Jeanette Friis Madsen, der er stylister og influencere.

Hele verden vil se afslappet ud

Der var det! Ordet, der blev en del af modeparløren samtidig med maksimalismen. Influencere! For de hænger uvægerligt sammen med tøj, der skriger til himlen, og fungerer som uundgåelige reklamesøjler i dit Insta-feed. Thora Valdimarsdóttir og Jeanette Friis Madsen har, ligesom Emili Sindlev, Janka Polliani, Julie Fagerholt og Caroline Bille Brahe bidraget til kulørte indslag på det sociale medie. Du får virkelig svært ved at finde en sort beklædningsgenstand, hvis du scroller nedad @emilisindlevs profil. Citrongul strik med lyserød bolsjestribet nederdel. Gigantisk My Little Pony-lilla pels med lavendelfarvede satinbukser. Gule tern, orange tern, røde tern. Turkise blomster, pink blomster, ja, selv på skibukserne er valmuer vokset frem. Samtidig er der dog også de mere nedtonede og knap så påfugleforelskede influencere som Katarina Petrovic og Columbine Smille. Og så er der de influencere, der ikke kommer fra Skandinavien, men som er inspireret af vores stil, blandt andre den tyske stylist Veronika Heilbrunner og amerikanske Leandra Medine Cohen, der står bag modesitet Manrepeller.com. Begge har de erklæret deres kærlighed til Skandinaviens uprætentiøse måde at klæde sig på. Manrepellers moderedaktør Harling Ross siger om stilen:

– Der er ingen tvivl om, at det kører for de skandinaviske streetstyle-darlings. Jeg har forsøgt at dissekere, hvad det er, der gør dem til de førende i forhold til andre byers stilbevidste typer. Der er en masse normcore gummisko, kjoler over T-shirts, bikerjakker, sweatpants og pyjamas-inspirerede outfits. Og det slog mig, at det er tendenser, der toppede for nogle år siden i New York, Paris og London. Men når de bliver brugt i Skandinavien, føles de nye og friske, selv om det er set før. Det er, som om skandinaverne ikke har behov for at misbruge tendenser på en hurtigt konsumerende måde, og det i sig selv virker fremsynet. For ærlig talt, hvad er mere banebrydende end at gå i det tøj, du virkelig har lyst til at gå med, fremfor slavisk at følge tidsånden?

Også Vogue og Net-a-porter.com kigger mod Skandinavien, når de vil spå om, hvad der bliver morgendagens foretrukne klæder. Vogue har skudt modellen Gigi Hadid til en modeserie i Nyhavn og rapporterer halvårligt fra den danske modeuge. Og Vogue er langt fra det eneste indflydelsesrige internationale medie, som kigger forbi begivenheden, der stiger og stiger i popularitet, og som lægger sig lige i slipstrømmen af New York, Paris, London og Milano.

– Der er en helt særlig buzz omkring Copenhagen Fashion Week for tiden – og den er forhåbentlig kommet for at blive! I mine mange samtaler med nogle af de allermest toneangivende internationale indkøbere og journalister under sidste modeuge, var de så positive, at man næsten fik røde kinder, siger Cecilie Thorsmark. Hun fortsætter:

– Jeg hørte i hvert fald mange flatterende kommentarer som, at Copenhagen Fashion Week efterhånden måler sig med de fire store internationale modeuger, at folk planlægger deres travle modekalendre efter, at de også skal nå en tur til København, og indkøbere, der sagde, at de gør ekstra plads i budgetterne til at købe ind under Copenhagen Fashion Week. Det er altså store ord. WWD (Womens Wear Daily, et internationalt medie, der rapporterer om modeindustrien, -branchen og -designere, red.) var nogle af dem, jeg talte med ved sidste modeuge, og de rapporterede efterfølgende, at Copenhagen Fashion Week har “a new global relevance at a time when the purpose of fashion weeks is being questioned.” Det er et ret pænt kompliment i en tid, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved flere af de etablerede modeugers berettigelse.

Så selv om København nok er en nuttet Lego-agtig hyggenygge-by af størrelse, har den ligesom de andre store modemetropoler sjovt nok lige så let adgang til internettet og alle de mange brugere, der sidder der bag skærmen og higer efter ny inspiration og meget gerne fra Skandinavien. Også Net-a-porter.com holder øje med dansk design. Den eksklusive webshop har købt flere og flere danske brands ind, blandt andre Ganni, Cecilie Bahnsen, Rotate by Birger Christensen og senest Munthe.

Sørme om ikke også de har designet en cykel som en hyldest til Copenhagen. Og så er der et af verdens førende livsstilsmagasiner, Kinfolk, som for et par år tilbage flyttede deres hovedkontor fra hipsterparadiset Portland til København for at være midt i orkanens øje, hvor de bare kan drysse ned på gaden for at plukke inspiration til kurateringen af de kommende numre. For det handler ikke kun om stilen. Det er i mindst lige så høj grad livsstilen, der er afgørende for udlandets flirten med Danmark og Skandinavien.

– Det er work/life-balancen, hvor der mentalt er overskud til at balancere begge dele på elegant vis, som udlandet beundrer os for. Man kan både være mor med stort M, en god veninde, og en dejlig kæreste og stadig køre karriere, mens man nyder livet. Velklædt hygge, mener Anne Christine Persson og Mads Nørgaard og fortsætter:

– Det er vel også derfor, at hyggefænomenet er blevet så populært over de sidste par år – og lagom og kos i hhv. Sverige og Norge. Danskere og skandinaver besidder en form for lethed i deres tilgang til personlig stil. En stil, hvor der ikke prøves for hårdt, og det ikke bliver for gennemført, men hvor der let blandes stilarter og designere.

Klædt i bæredygtighed og selvtillid

Nu kan det hele ikke være hyggeligt og koseligt. Det ved vi faktisk godt her i Skandinavien. Det står klart for os, at vi ikke bare kan blive ved med at få produceret en masse tøj uden at tage hensyn til, om tekstilerne er lavet af genanvendt materiale eller kan nedbrydes uden at belaste miljøet i stor stil.

– Bæredygtighed er på alles læber, også i modebranchen. Heldigvis. Der er en klar tendens til, at flere danske brands investerer i at blive mere bæredygtige – fra ansættelse af CSR-medarbejdere til jagten på nye bæredygtige leverandører. Jeg fornemmer også, at flere tør kommunikere om deres indsatser og målsætninger, hvilket jeg synes er altafgørende for, at det bliver nemmere for os som forbrugere at træffe det bedste valg, når vi shopper. Tag fx Mads Nørgaards nye tiltag, A Human Fashion, som er såkaldte bæredygtighedsklistermærker, der guider os til at forstå de forskellige produkter. Er det 100 procent økologisk bomuld? Recycled polyester? Eller lavet i Danmark? Når det er sagt, så skal det selvfølgelig tilføjes, at vi som branche ikke er i mål endnu, men jeg tror på, at det er det helt rigtige konkurrenceparameter for dansk mode at sætte ind på i forhold til udenlandske brands. Det ligger i vores dna at tage ansvar, siger Cecilie Thorsmark.

Aiayu, H&M Conscious, Filippa K, Designers Remix, Pieszak og Skall Studio er bare nogle af de skandinaviske brands, der skaber tøj ud fra bæredygtige principper, og verdens største topmøde for bæredygtig mode, Copenhagen Fashion Summit, foregår da også hvert år i den danske hovedstad og kan i år fejre 10-års jubilæum. Så kan det godt være, at blomster og regnbuer pryder tøjet, men mon ikke, det er bæredygtigheden, der fører skandinavisk mode ind i det næste succesfulde kapitel? Dét sammen med vores, lad os nu bare være ærlige, afsindigt gode smag og fornemmelse for, hvordan en garderobe skal sættes ‘tilfældigt’ sammen. En vintagekjole, et par Nike-sneakers og et par Sophie Bille Brahe-øreringe. En kjole fra Totême, et par klipklappere og en taske fra Prada. En gammel Levi’s-denimjakke, et par vide bukser fra Cecilie Bahnsen og en stribet bluse fra Nørgaard paa Strøget. Dyrt og billigt, highstreet, vintage og luksus i én pærevælling. Altid båret med selvsikkerhed. Ud over at det skal være praktisk, er skandinavernes bedste tips til god stil nemlig selvtillid. Praktik og selvtillid er to størrelser, der er uløseligt forbundet, for det er trods alt lettere at gå med rank ryg, når der ikke er et par sylespidse stiletter eller en ålestram kjole, der trykker. Så selv om den skandinaviske stil er pænt nem at afkode, er det måske alligevel ikke så ligetil at kopiere, fordi det handler om vores tilgang til påklædningen og livet.

– Verden er så lille nu, at jeg ikke ved, om man udelukkende kan tale om en skandinavisk stil, men måske snarere et skandinavisk mindset, som ikke er underlagt så mange regler og dogmer, som i andre lande. Vi er individuelle, vi følger ikke bare andres design og stil. Vi er tro mod vores egen udtryksform og tør vende blikket indad og mærke, hvad vi har lyst til, siger Naja Munthe.

Der er altid plads til én, der klæder sig skandinavisk.

– Historisk laver vi originalt design til overkommelige priser. Det gælder både tøj, møbler og andet design, og det er ret enestående. Funktionaliteten og tilgængeligheden i vores design og stil åbner døre til udlandet for tiden. Det er et charmerende træk, at vores stil er inkluderende, og der er plads til alle, mener Anne Christine Persson og Mads Nørgaard.

Ulempen, hvis der kan være tale om en sådan ved skandinavisk stil, kan være, at vi går rundt og ligner skandi-kloner med ens perlespænder i håret, ens brede pastelfarvede jeans, ens hvide strømpebukser med sort bogstavprint og ens klodsede sneakers. Her troede vi lige, at vi havde opfundet den dybe tallerken og gik rundt og var dødunikke.

– Hvis man er lidt fræk, kan man vel godt sige, at bagsiden af medaljen er, at funktionaliteten til tider også kan blive lidt kedelig – og at man godt kan savne lidt større armbevægelser og endnu mere individualitet, mener Anne Christine Persson og Mads Nørgaard.

Men lad os nu ikke pille selvtilliden yderligere ned. Den klæder alle.

– De udenlandske kunder er vilde med skandinavisk design på grund af vores uhøjtidelighed. Der er ikke så mange regler, hverken når det kommer til design, eller måden vi klæder os på. Vi skifter ikke tøj flere gange om dagen, vi får det til at fungere uafhængigt af situationen, siger Denise Christensen og slutter.

– Og så er det bare op på cyklen og afsted.