Sus Wilkins: "Jeg har altid dette vinderprodukt ved hånden"
Sus Wilkins, kendt fra serien 'Yes No Maybe', har rundet et skarpt hjørne i år og blev forlovet med sin kæreste, Freja Kirk, i december 2018. Vi har smugkigget på hendes ønskeliste og viser dig den her.
Af: Søren Kolborg Sørensen og Victoria Saceanu Foto: Dennis Morton
Sus Wilkins (@suswilkins), 30, skuespiller og model, bor i København med sin forlovede, sangeren Freja Kirk, og er aktuel som dommer i Danmark har talent på TV 2. Hun er et farverigt bekendtskab og går den forestående festmåned i møde iført feminine silhuetter, læderjakke, farver og sin forlovelsesring, som er det smukkeste, hun nogensinde har set. Og så skal hun besøge yndlingsbyen Berlin.
– Jeg er pjattet med Nina Riccis farverige univers.
– Berlin er min yndlingsby, og næsten hver gang jeg aflægger den et besøg, bor jeg på Michelberger. Hotellet formår at indkapsle den helt rigtige Berliner-vibe og har tilmed en skøn gård med dejlig elektronisk musik og gode drinks.
– Min kæreste Freja friede til mig på en strand i Caribien på den sødeste og mest akavede måde. Det resulterede i et kæmpe ja, og med fulgte denne forlovelsesring, som er det smukkeste, jeg nogensinde har set. Hun kender mig så godt.