Mød 10 ikoniske kvinder, der skriver ligeså godt, som de klæder sig

Modekoryfæet Diane Vreeland, der var redaktør for Harper's Bazaar og Vogue, vidste det. Og hun turde sige det højt: "Moden er intet uden litteraturen." For lige som læderjakker og jeans klinger af rock'n'roll, couture rimer på kunst, og minimalismen er inspireret af den stramme Bauhaus-arkitektur, er tidløs stil synonym med litteratur. Myten om forfatteren som åndrig og martret sjæl, der, iklædt hullet strik og udslidte slippers, skriver sjælen ud på et trangt loftsværelse lever stadig. Men virkeligheden er heldigvis anderledes nuanceret – og klædelig.

Det bekræfter Terry Newmans bog Legendary Authors and the Clothes They Wore, der illustrerer, at flere af litteraturhistoriens vigtigste forfattere også var de bedst klædte. For klæder skaber mere end folk; de skaber også fiktioner. Jane Austens Emma er umulig at forestille sig uden prunkløse rober i empiresnit, Karen Blixens Den afrikanske farm leder tankerne hen på Yves Saint Laurents berømte Safari-kollektion fra 1967, og Toni Morrison fremhæver raceforskelle og socialt hierarki gennem sine beskrivelser af luderens slåbrok og skolepigens stivede kjoler i The Bluest Eye (da. Blå blå øjne) fra 1970.

– Litteraturen har et mere ukompliceret forhold til mode, end kunst har. Den forholder sig ikke til, om moden er 'fin nok' at beskæftige sig med. Tøj er ofte en stor del af en personskildring og derfor en helt naturlig ting at inkludere og drage nytte af i fiktionen. Forfatterne er ikke berøringsangste over for moden, forklarer modeskribent Susanne Madsen.

– Der ligger i bogstavelig og overført forstand en stoflighed i tøj og mode, som bidrager til beskrivelsers sanselighed. Moden rummer koder, som vi lynhurtigt aflæser. Den illustrerer den fiktive persons klasse, smag og kulturelle kontekst, og forfatteren kan derfor benytte tøjet som et elegant greb til at karakterisere eller give os indblik i personens indre følelsesliv – fx med et snærende korset.

Kopier originalerne

Terry Newmans bog fremhæver, at forfatternes skrivestil, tone og temaer afspejler sig i måden, de selv går klædt på. Og netop derfor er modens skabere særligt fascinerede af litteraturens håndværkere. Men modens cyklus, trends og omskiftelighed beskæftiger ikke forfatteren. Hun finder oftest sin stil tidligt i livet og holder nidkært fast i den og er en oplagt muse for designerne.

Forfattere er originaler med egen fantasi og åndsverden, som de orienterer sig imod. Derfor er de nemme at lade sig forføre af og stjæle inspiration fra. Det gjorde Dries Van Noten respektfuldt i sin A/W-kollektion fra 2016, hvor han fusionerede digteren Gabriele D'Annunzios og hans ekstravagante elskerinde, Marchesa Luisa Casatis, garderober i en kollektion, der osede af intellektuelt overskud og dekadent charme. Christopher Bailey havde også været en tur på biblioteket, da han skulle finde inspiration til sin kollektion for Burberry Prorsum i efteråret 2014. Her var det den britiske Bloomsbury-gruppe, der talte forfattere som Virginia Woolf, John Maynard Keynes og E. M. Forster, som havde fået designerens øjne op for blomstrede kjoler i crepe de chine, bulky bohotørklæder, sjælevarmere i fed kashmir og fornuftig rulam til den fugtige engelske vinter. Og hos familien Rykiel, er de ikke bare bogorme, der har transformeret deres flagshipstore i Saint Germain i Paris til et interimistisk bibliotek med mere end 50.000 titler. Flere kollektioner i husets navn har været dedikeret til litterære forbilleder som fx. Gertrude Stein.

Ifølge Terry Newman er det ikke overraskende, at forfattere er stilforbilleder. "Authenticity is crucial to longevity," skriver han og fremhæver hermed, hvad der bliver stadig mere relevant i en verden, hvor vi er mætte af flygtige Instagram-trends og highstreet-mærkernes absurde tempo. En gennemført, autentisk stil sikrer den gode investering. De kollektioner, der holder mere end en enkelt sæson, er netop dem, vi kan læse, som vi læser en god bog. De er gennemsyret af grundig research, referencer og kreationer til fiktive karakterer, vi gerne vil lære at kende eller spejle os i.

Geek chic går aldrig af mode

– Mode og litteratur deler plads i kulturlivet og har derfor en del fællesstræk. Begge skaber kreative udtryk gennem fortællinger – moden visuelt og litteraturen gennem ord. Begge er nysgerrige på, hvordan vi skaber identitet, hvordan vi forstår vores samtid, og hvordan vi kommunikerer med mennesker omkring os, siger lektor ved Kunstakademiets Designskole, Maria McKinney-Vallentin.

– Linket mellem forfattere og deres påklædning er oplagt. Ernest Hemingway siges at have en meget maskulin skrivestil og tilsvarende tøjstil, der egnede sig til litterære temaer som jagt og krig i hans bøger. Omvendt bruger en designer som danske Peter Jensen altid nærmest litterære fortællinger omkring en muse i sin fabulerende æstetik.

Det er ikke et nyt fænomen, at det giver status at være belæst, men de senere år er der sket en interessant udvikling: I en tid, hvor Instagram, Snapchat og Youtube kæmper om vores opmærksomhed, stjæler vores koncentration og indsnævrer vores intellektuelle synsfelt, er bogen på vej tilbage som accessory du jour. Det er næsten lige så afgørende, hvad du læser, som hvad du har på, og stilikoner fra franske Caroline de Maigret til designeren Stella McCartney vil hellere fremhæve hvilke hardbacks, der ligger på deres natbord, end hvad der fylder på deres bøjler.

Vil du også hellere være læsehest end trendrytter? Eurowoman guider dig her til 10 ikoner, hvis værker du bør kende og hvis stil, du frit kan fortolke.

Virginia Woolf (1882-1941)

Den skrøbelige Woolf bekymrede sig ikke kun om roen til at skrive, biseksualitet og kvinders ret til at have deres eget værelse. Hun var også finurligt forfængelig og spekulerede tidstypisk på dårlige hattedage på samme måde, som vi frygter dårlige hårdage. Hun var en del af den litterære kultgruppe Bloomsbury, der ikke kun var kendt for stream of consciousness-teknikken, men også for deres hyggeligt lækre britiske stil: libertyprintede kjoler under grov strik, hatte på sned, frakker i tweed og sirligt hæklede pyntekraver. Accessories talte korte perlekæder, similibrocher og cigaret med tilhørende cigaretrør – præcis som de diskrete omskift i hendes personers følelsesliv samlede teksten i skarpe menneskebilleder, var hendes garderobes ornamenter billeder på en gennemført (og gennemtænkt!) stil.

Joan Didion (f. 1934)

Det er ikke tilfældigt, at Céline for få år siden lod en spinkel og gråhåret 80-årig kvinde, gemt bag massive solbriller, være ansigt for deres celebre solbriller. Ansigtet tilhørte en af amerikansk litteraturs vigtigste stemmer, Joan Didion, og hun er mindst lige så kendt (og elsket) for sin stilfærdigt lækre stil, som sin inciterende, hudløse og barske litteratur. Hos Didion er der ingen unødig fluff eller pastelfarvet nuttethed. Og det er, uanset om hun beskriver kærligheden til sin afdøde mand, smerten ved at miste sin alt for unge datter eller laver en koncis og siden legendarisk pakkeliste til amerikansk Vogue. Alt i Joan Didions stil er to the point. Om hun klæder sig i køligt beige hør, hippie-hotte kaftaner, sætter diva-værdige sorte solbriller til en neutral jerseykjole eller blot iklæder sig jeans, T-shirt og den allestedsnærværende cigaret, ser hun afbalanceret rigtig ud; præcis som hendes skriveteknik er det. Savner du et hurtigt kursus i kreativ stil og et cheat sheet til Didions liv og værk, så und dig selv den uforlignelige dokumentar om hendes liv og livsværker, The Center Will Not Hold, der er tilgængelig på Netflix.

Djuna Barnes (1892-1982)

Djuna Barnes var en af hovedfigurerne inden for modernistisk litteratur og en af de mest prominente bohemeskikkelser i henholdsvis Greenwich Village i 1910'erne og siden Paris i 20'erne og 30'erne. Djurna Barnes' garderobe var lige så on trend som hendes litterære svirrebrødre og -søstre, der talte forfatter T.S. Eliot, poeten Mina Loy og fotografen Man Ray, og hendes progressive tekster om tabuiseret lesbisk kærlighed, en voldtægt fra sin barndom og Paris' frisindede virkelighed i mellemkrigstiden. Tænk polkaprikker og klokkehatte, Charleston-kjoler med lange liv og frie arme, velsiddende herrejakker og dramatiske kapper, der blev båret med rank ryg, stok, cigaret, glamourøse øreringe og røde læber. Djuna Barnes tumultariske barndom med en voldelig og misbrugende far, og uden skolegang og struktur, blev kanaliseret ud i en kraftfuld og vild skrivesti og en fast, formfuldent styling, der ikke lod sig knægte af modens luner eller alderens markører.

Zadie Smith (f. 1975)

Hvis du ikke allerede er nærsynet, må du lade som om. Og er du bange for farver og eklektiske print, må du nøjes med Zadie Smiths bøger, og undlade at tjekke hende på Pinterest. For er du én gang blevet indfanget, får du straks lyst til at skille dig af med din beige kashmirsweater og dine Acne Mom-Jeans til fordel for en feminin intellegentsia-smuk stil a la Smith. For den britiske forfatter forstår om nogen at mikse Marni og Miu Miu med vintagesimili og velvalgte turbans. Zadie Smith debuterede i 2000 med romanen White Teeth, der strøg ind på Times' liste over de 100 bedste engelsksprogede romaner fra 1923 til 2005 og har siden skrevet yderligere tre succesfulde romaner og er blevet professor på New York University. Hun er noget så usædvanligt som en darling, der er hyldet af såvel parnasset som popkulturen for sine empatiske og indsigtsfulde fortællinger om kulturforhold og kærlighedsrelationer. Og det skyldes især, at hun selv fremstår som den fuldendte blanding af highbrow og highstreet: den akademiske komet, der elsker ASOS og Zara og er front row i såvel boghandlerens vindue som til Stella McCartneys shows.

Sylvia Plath (1932-63)

Sylvia Plaths forfatterskab er fyldt med uro og afslører et sind i indre oprør, afmagt og ængstelse. Den amerikanske akademiker og forfatter var gift med poeten Ted Hughes, og sammen holdt de hinanden gensidigt ulykkelige, men opfyldt af skrivestof, indtil Plath som 30-årig stak hovedet i ovnen (!) og afsluttede sit alt for korte liv og forfatterskab. Som kontrast til sit lasede sjæleliv og sin manglende evne til at passe ind i en stereotyp struktur med far, mor og børn, var hendes garderobe en spejlvending af hendes sindbillede. Klædelige twinsets, afslappede T-shirts, bondeskjorter i broderie anglaise, blomstrede midi-skirts med markeret talje og flade sko tilsat maskuline kontraster som en blazer og lang page chikt holdt i skak af et bredt tørklæde om håret, blev Sylvia Plath det indlysende billede på 50'ernes patriarkalske samfund, hvor keeping up appearances var et langt vigtigere job for en kvinde end at pleje en karriere som anerkendt, modernistisk forfatter.

Simone de Beauvoir (1908-1986)

Kvinden er ikke født kvinde. Det er noget, hun bliver. Simone de Beauvoir var ikke bange for politisk ukorrekte budskaber og holdningsdreven litteratur, og hun blev verdenskendt for sit ukonventionelle forhold til eksistentialisten Jean-Paul Sartre og bogen Det andet køn. Uddannet i litteratur og filosofi fra Sorbonne-universitet i Paris var de Beauvoir ikke alene en akademisk udfordrer til den mandsdominerede, parisiske intellegentsia, hun dannede også skole for selvbevidst, visuel branding. Det sorte hår var stramt fæstnet på hovedet i en chignon som et organisk hårbånd, smykkerne var få, men velvalgte, ornamenter på halsen eller i ørene (både Céline og Prada har taget artige noter her), og hendes garderobe var et velkurateret udvalg af tung tweed, lette trenchcoats, smidige silkeskjorter og praktiske sømandsstriber. Hun eksperimenterede med absinth og seksualitet, med livspartnere og bofællesskaber – men hun fastholdt en afdæmpet og funktionel garderobe, så der var plads til larm og frivole og ambitiøse armbevægelser i hendes vid og ord.

Maya Angelou (1928-2014)

Med Maya Angelou er der ingen slinger i valsen. Hun valgte nemlig moderne dans som platformen for sin videre karriere som menneskerettighedsforkæmper, feminist og verdensberømt forfatter, poet og komponist. For når dine kolleger hedder Malcolm X og Martin Luther King Jr., og vennerne tæller Clinton-parret, Gloria Steinem og Oprah Winfrey, er det kun perfektion og ikke diskretion, der virker. Af samme grund har Maya Angelou livet igennem kastet sig ud i en tour de force af kreative forehavender fra at komponere filmmusik og skrive manuskripter til at skabe power poesi (digtet Still I Rise har givet minoriteter mod og fundet vej i form af tatoveringer til feministiske overarme verden over) og inderlige erindringer. Hun har vundet mere end 50 priser og udmærkelser for sine humanistiske og kulturelle præstationer, men også hendes personlige stil er anerkendelse værd. Maya Angelou har dedikeret sin ydre fremtoning til en signaturstil, der spiller på larm, farve og livslyst: capribukser og beatnik bodystockings, champagnefarvede coktailkjoler og calypso-bikinier i 50'erne, kitten heels og farvekoordinerede dragter i 60'erne og endelig flamboyante afrikanske print, signaturtørklæder og turbans som eksklusiv uniform i de sidste årtier af hendes liv. Bemærk, at Maya Angelou altid er fotograferet bærende markante øreringe – oftest store guldcreoler. De tjener både som æstetisk symbol på hendes afrikanske rødder, men er også en vigtig markør: ordene der kommer ud af din mund og din pen er intet værd, hvis ikke de udspringer af aktivistens evne til at lytte først.

Patti Smith (f. 1946)

Der er ingen under, over eller ved siden af Patti Smith, når det gælder evnen til at sætte uprætentiøs cool på formel. Skinny jeans, hvid T-shirt, læderjakke og mandefrakke. Sort kohl, hæs stemme, politisk vækket og vidunderligt velskrivende. Patti Smith er muligvis mest berømt for sin uslebne vokal, albummet Horses og sit forhold til fotokunstneren Robert Mapplethorpe, men det er i hendes litteratur og personlige stil, at hendes status som levende designermuse kommer til sin ret. I sin seneste erindringsbog M Train beskriver hun kærligt savnet af sin afdøde mand med samme indføling som tabet af en elsket og overbrugt frakke fra Comme des Garçons: "Everytime I put it on I felt like myself." Hos Patti Smith hører den lakoniske og melankolske skrivestil med til fortællingen om en ægte kunstnersjæl, der skriver for at have noget at læse, klæder sig på for ikke at blotte sig, og som er ligeglad med, hvad andre mener om hende, hvorfor designere fra Hedi Slimane til Ann Demeulemeester og Rick Owens ikke kan lade være med at kopiere hende.

Karen Blixen (1885-1962)

Ingen Karen Blixen uden hendes afrikanske farm, elskeren Denys Finch Hatton, den karakteristiske profil og affekterede diktion. Men Karen Blixen er ikke bare dansk litteraturs grand dame, der blev verdenskendt for sine gribende erindringer og modige livsvalg. Blixen var en ægte foregangskvinde, der turde lege med køn og identitet i sin litteratur og i sin klædedragt. Hun svingede kunstlet mellem maskuline safari-outfits med kernelæderbælter, vandresko og kakifarvede skjorter med lommer til praktik og poesi og feminine kaftaner, store boaer og den evige turban – hendes intellektuelle krone. Blixens bøger er vovede fortællinger om kønsskifte og transformation, men også om livets uforudsigelighed og verdens iboende muligheder for åbenbaringer og momentane oplevelser af dybfølt meningsfuldhed. Alfa-hannen Hemingway forgudede hende og mente, at hun var en mere værdig modtager, da han selv blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Vi andre kan fortsat lade os forføre af billeduniverset i hendes bøger og af hendes visuelle stiltips i den rige dokumentation film- og fotohistorien har af hende. Karen Blixen fortalte historier med sin stemme, sine ord og sit stilvalg livet igennem, og selv om du hverken er krybskytte, poet eller plantageejer, er Blixen en uudtømmelig kilde til progressiv stil og tænkning.

Gertrude Stein (1874-1946)

Det faste blik og den butche fremtoning gør ikke den amerikanske forfatter og feministiske pioner, Gertrude Stein, til en indlysende muse for mellemkrigstidens parisiske kulturparnas. Ikke desto mindre var hun ikke bare en af den moderne kunst og litteraturs vigtigste katalysatorer, som mentor for blandt andre Pablo Picasso og Ernest Hemingway, hun var også rådgiver for nogle af Paris’ vigtigste aspirerende designere som Pierre Balmain. Og selv om hendes selvstændige og hårdtslående stil i såvel modige valg af tematik og perspektiv (hun skrev sin første bestseller ud fra sin kvindelige elskers perspektiv) er beundringsværdig, ville den muligvis være svær at kopiere ud fra nutidens standarder. Ikke alene fordi vi ikke længere står nævneværdigt ud eller chokerer, hvis vi iklæder os gender bender-outfits, fed tweed, color clashes og er åbenlyst seksuelt frigjorte, men i langt højere grad fordi vi fortsat skal vænne os til den stilsikre Steins evne til at købe sjældent, men ekstravagant og personligt. Den første store check Gertrude Stein modtog for salget af bogen The Autobiography of Alice B. Toklas spenderede hun således på en 8-cylinders bil fra Ford og den dyreste, skræddersyede Hermès-frakke, hun kunne opdrive. Tilsat voldsomme hatte, veste i guldbrokade, uldne strømper og voluminøse vedhæng i lapis lazuli, signalerede hun ikke alene, at hun var en kvinde, der gik sine egne veje, men også at hun turde lade sine klæder såvel som sin litteratur bære åbenlyst vidnesbyrd om sin grænsesøgende eksistens.