Ulrikke Høyer: "Der var ingen respekt, jeg var bare et langt hylster med lyst hår"

Ulrikke Høyer brugte sin Instagram-profil som talerør, efter at være blevet sendt hjem fra et stort modeshow i Tokyo. Casteren syntes, hun så oppustet ud og gav hende besked på at sulte sig. Hun er træt af bare at være et langt hylster med lyst hår og at succes bliver målt på, hvordan man ser ud.

Hvad har du gang i lige nu?

“Jeg startede på Interkulturel Markedskommunikation på CBS sidste sommer, fordi jeg trængte til at komme i gang med en uddannelse og er glad for at studere. Jeg arbejder stadig som model, men ikke længere fuldtid. Det er et meget privilegeret studiejob, men på sigt vil jeg også gerne have noget mere studierelevant arbejde.”

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

“At være sammen med min familie og kæreste. Gå på loppemarkeder. Når du er fuldtidsmodel er der ingen rutiner, så jeg nyder bare at have en hverdag, hvor jeg selv laver morgenmad og kaffe.”

Hvad drømmer du om?

“At stifte familie og få børn og have et hjem, hvor der er plads til sjov og ballade. Karrieremæssigt ved jeg endnu ikke, hvilken retning mine ambitioner går. Men jeg er god til at tale foran mennesker og vil gerne ud og møde folk.”

Hvad er det bedste råd, du har fået af din mor?

“Min mor vil bare det bedste for sine børn. “Sådan har man det, når man er forælder,” siger hun. Så selv om det ikke er noget, hun direkte har sagt, er det bedste råd, jeg har fået af hende: “Lyt til din mor.” Jeg bestræber mig på at være lige så sød og kærlig som hende.”

Hvad har været din karrieres højdepunkt?

“Min første internationale kampagne for Chloé, som jeg altid har haft en forkærlighed for. Vi skød i Marseille, og det var fuldstændig, som jeg forestillede mig en Chloé-skydning ville være.”

Og lavpunkt?

“Hver gang du bliver valgt fra et job, er det en nedtur. Og så er der dem, som handler om vægt og mål. Jeg fået fortalt, at jeg er forkert så mange gange. Jeg har eksempelvis et sted på mit ben, som jeg hader, og det er da kun, fordi nogen på et tidspunkt har sagt, at det var grimt. Men jeg har heldigvis altid været god til at skelne imellem mennesket og modellen Ulrikke og ved godt, at branchens standarder er én ting og virkeligheden en anden.”

Hvad fik dig til at sige fra, efter du blev sendt hjem fra Louis Vuitton-showet?

“Jeg havde oplevet en god portion nedture og havde allerede en klump i maven. At jeg valgte at dele min oplevelse, kom sig af, at jeg simpelthen aldrig havde følt mig så unfair behandlet. Jeg bliver helt vred af at tale om det. Jeg stod med en følelse af at være så lille og ubetydelig. Der var ingen respekt, jeg var bare et langt hylster med lyst hår. Da jeg talte hele forløbet igennem med Peter Damgaard (direktør, red.) fra mit modelbureau 2pm, blev vi enige om, at det var tid til at råbe op. Også fordi jeg aldrig nogensinde vil stå i den situation igen.”

Hvordan har branchen reageret?

“Enormt positivt. Stella McCartney bakkede mig op, og Vogue bookede mig fire gange lige bagefter. Den franske ambassadør i Danmark undskyldte på sit lands vegne, og Frankrig har indført et etisk charter, der handler om modellers sundhed. Og så er der alle de piger, som har tilkendegivet, at det har betydet noget for dem. Det har næsten været det bedste. Jeg synes, snakken om kropsidealer er vigtig. Lige nu arbejder branchen enten med helt tynde piger eller plus size-modeller, og det er problematisk. Der skal være plads til modeller, som mange flere kan identificere sig med.”

Hvordan har det gjort en forskel for dig?

“Jeg har truffet et valg om ikke at træne og spise for at se ud på en bestemt måde – eller tabe mig. Jeg har spillet tennis på landsholdet i seks år, så min kost har altid båret præg af, at jeg har været meget aktiv. Når det er sagt, forstår jeg selvfølgelig udmærket, at mit erhverv som model stiller nogle krav til min fysik. Men så længe jeg ser ud, som jeg gør, er jeg ikke for stor. Så når en kunde ser mine mål hos 2pm, er det, de ser, det, de får.”

Hvad håber du har forandret sig i verden om 20 år?

“Jeg håber, at vi har bevæget os væk fra, at alt skal handle om det ydre og selveksponering. Jeg er ikke hellig og poster også selv selfies på Instagram. Men jeg er træt af, at succes bliver målt på, hvordan du ser ud. For det er jo ligegyldigt. Og så håber jeg, at terrortrusler fylder mindre, for jeg gider ikke leve i en verden, hvor jeg skal kigge mig over skulderen, fordi jeg er bange for at blive kørt ned af en lastbil.”