Du ser yngre ud og 5 andre gode grunde til at skære ned for sukker
Det er svært at ladehindbærtærter, vingummier og andet slik stå. Men hvis du skærer ned på sukkeret, vil du få det meget bedre i både krop og sind, siger ernæringsekspert, som her gør os meget klogere på den stærke sukkertrang.
Sukker findes ikke kun i kager, is og slik. Det gemmer sig også i vores mest almindelige fødevarer og i mange forarbejdede fødevarer.
Men hvad er det egentlig, der er så dårligt ved sukker, og hvorfor er det så svært at modstå trangen?
"Den søde smag var ”magisk” for vores forfædre, da den er garant for et relativt højt energiindhold, og at maden er ufarlig. Der er intet i naturen, der er sødt og giftigt, og det første, vi smager i livet, modermælk, er sødt. Derfor stiger niveauet af dopamin, serotonin og endorfiner, når vi indtager søde sager og for mange bliver det et hurtigt kick at spise sukker. Man har det godt i øjeblikket, men på sigt er konsekvenserne ødelæggende," siger ernæringsfysiolog og kostekspert Fredrik Paulún.
Hvad der udløser sukkertrangen varierer fra person til person, forklarer han.
"Mange har en mere sød tand, når de er stressede eller har sovet for lidt. Energiunderskud er også en almindelig udløsende faktor, men samtidig er mange mennesker så vant til at få sukker, at deres biokemiske miljø i kroppen gør, at de konstant har lyst til det. Uden den daglige sukkerrus har de det simpelthen dårligt," siger Fredrik Paulún.
Raffineret sukker af enhver art forårsager sukkerrus, men øger også hormonet ghrelin, som regulerer appetitten og skaber sultfølelse.
"Det øger sukkertrangen, så sukkerforbruget fastholder trangen til søde sager, som er et levn fra dengang, hvor sukker faktisk var brugbart. Så længe der er søde sager i vores nærhed, er vi programmeret til at spise dem."
Find sukkeret
Når sukker står på en af de øverste pladser på en fødevares ingrediensliste, betyder det, at produktet har et højt sukkerindhold.
Sukker kan tilsættes som ingrediens under flere forskellige navne som bl.a. sukrose, sakkarose, glukose, dextrose, druesukker, frugtsukker, fruktose, maltsukker og isoglukose.
"De opretholder alle den søde tand og påvirker tarmfloraen negativt. Det sidste er endnu en vigtig faktor, da en dårlig tarmflora i sig selv kan øge den søde tand. Forskning har vist, at sukkerindtag favoriserer væksten af bakterier, der får os til at få behov for sødt. At holde sig fra sukker i en uge kan gøre underværker for den søde tand, da ghrelinet falder, tarmfloraen forbedres og trangen til sukker falder. Motion har også vist sig at være en hjælp," siger Fredrik Paulún.
6 grunde til at skære ned for det søde
1. Du taber dig
Sukkerholdige fødevarer som sodavand, slik, is, kager m.m indeholder ofte kun lidt næring, og det er nemt at indtage mere energi, end du bruger. Flere undersøgelser viser, at voksne, der begynder at spise mere sukker, tager på i vægt, mens de, der skærer ned på sukkeret, taber sig. Når du skærer ned på sukkeret, reducerer du mængden af kulhydrater, der omdannes til fedt i kroppen. Så bliver der givet mere plads til rigtig mad, der indeholder alle de vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for, og som giver energi. Derudover mindskes sult og trang til madvarer, der indeholder meget sukker.
2. Du får mere energi
Når du springer sukkeret over, kan du langsomt men sikkert få bedre energi, og du kan føle dig mindre træt. Belønningen er mere jævn energi, da dit blodsukker bliver mere stabilt. Et højt sukkerindtag får dit blodsukker til at stige og så falde hurtigt igen, og den proces kan gøre kroppen træt.
3. Humøret forbedres
En anden fordel, når du stopper med at spise sukker, er, at du har det bedre humørmæssigt. Du får fx færre humørsvingninger, når dit blodsukker bliver mere stabilt og ikke kører i rutsjebane.
4. Risikoen for kræft og diabetes falder
Ved at reducere sukkerindtaget kan du arbejde hen imod at forbedre dit helbred på længere sigt. Overforbrug af sukker er forbundet med flere sundhedsproblemer, herunder fedme, kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
5. Du ser yngre ud
Forskning viser, at sukker fremskynder aldring på celleniveau og får os til at se ældre ud. Sukker ser ud til at skade kollagen, det protein, der er afgørende for, at huden forbliver elastisk. Kollagencellerne Kroppen har ikke brug for sukker, og sukker er ikke godt for helbredet. Det kræver viljestyrke at holde op med at spise slik, men hvis det lykkes, vil din krop takke dig. sundhedsmæssige fordele ved at holde op med at sukker bliver sukkerholdigt, og det kan igen forårsage mindre elastisk hud og fremskynde hudens aldring. Undersøgelser har også vist, at jo mere sukker du spiser, jo ældre opfatter dem omkring dig, at du er.
6. Du er godt for tænderne
Dine tænder er et af de første steder i kroppen, der bonger ud, når du skærer ned på sukkeret. Bakterierne i munden lever af sukker, som de omdanner til syre, og den syre giver tæring og huller i tænderne.