Cecilie har en bipolar lidelse: "Nu føler jeg mig bedre klædt på til modgang"

Det var stort for de værnepligtige, da de i efteråret 2018 blev udnævnt til Marinere efter fire måneders tjeneste på Bornholm. Fire måneder hvor de havde været gennem hård fysisk træning, svømmet i vand med så lav en temperatur, at kulden trængte ind til knoglerne, og hvor de mange dage havde fået meget lidt søvn.

Men for én af dem, Cecilie Vahl, havde udnævnelsen en ekstra dimension. Cecilie har nemlig bipolar lidelse og kæmper med lange depressioner.

"Jeg havde brug for at bevise overfor mig selv, at jeg kunne gennemføre det her", fortæller den 27-årige kvinde.

Hun har, siden hun var 12 år kæmpet med voldsomme depressioner og haft perioder med hypomani, hvor hun pludselig kunne det hele.

"Pludselig var alt fedt, og jeg var helt høj", siger hun.

Men depressionerne var så dominerende, at hun i teenageårene kunne finde på at skære i sig selv, så smerten fik hende til at tænke på noget andet. Diagnosen fik hun som 22-årig, hvor hun fik det så dårligt, at lægen henviste hende til en psykiater.

"Jeg syntes, det var pinligt, at jeg havde en diagnose. Og så var det svært for mig, at jeg skulle tage en masse medicin. Derudover er den periode lidt hulter til bulter at tænke tilbage på", siger Cecilie.

Ingen talte med Cecilie om konsekvenserne af sygdommen. Hun havde derfor ingen problemer med at lade en drøm gå i opfyldelse og melde sig som værnepligtig på Bornholm.

"Min far har en fortid i militæret, og han er et stort forbillede for mig. Samtidig var jeg tiltrukket af den fysiske træning og af det venskab, jeg havde hørt om, man har derinde."

Et vigtigt telefonopkald

I august 2017 tog Cecilie derfor afsted til Bornholm. I første omgang måtte hun dog ret hurtigt rejse hjem igen. Hun havde en depression og valgte selv at sygemelde sig. Den følgende tid blev vanskelig for Cecilie, der var så langt nede, at hun en aften forsøgte at tage sit eget liv.

Det var tæt på at lykkes. Men inden Cecilie mistede bevidstheden, kom hun i tanke om, at hendes far, der arbejder ved politiet, havde fortalt, at det var forfærdeligt at finde et menneske, der ikke var i live. Hun ville derfor ikke udsætte sin tvillingesøster, som hun dengang delte lejlighed med, for at finde hende. I den tro, at hun ville være død, inden hjælpen nåede frem, ringede Cecilie derfor 112.

Kender tegnene

Ud over at hendes liv blev reddet, blev resultatet af den opringning, at Cecilie blev tvangsindlagt og kom med i et toårigt forløb, hvor hun lærte sin bipolare lidelse bedre at kende. I dag kender hun sygdomstegnene og kan søge hjælp, inden hun ryger ud i en hypermani eller ned i en depression.

Også hendes forældre og søster har fået undervisning og er gode til at støtte, når hun har brug for det. Hertil kommer så, at Cecilie i august 2018 tog tilbage til Bornholm, hvor hun denne gang gennemførte forløbet og kunne kalde sig Mariner.

"Det var den smukkeste solskinsdag, da jeg blev udnævnt. Jeg var så glad og stolt", siger hun.

Efterfølgende har Cecilie fravalgt at søge videre i Forsvaret, hvor hverdagen kan være uforudsigelig. For når man har bipolar lidelse, er det vigtigt at få sin søvn og at have struktur på hverdagen. Til gængæld har de fire måneder på Bornholm givet hende en god ballast til at komme videre med livet.

"Turen har givet mig mere mod og tro på mig selv. Jeg føler mig bedre klædt på til modgang. Livet kan bare komme an."