Kvinde på sofa

Døjer du med nedsynkning af underlivet? Læs her, hvordan du kan afhjælpe generne

Nedsynkning af underlivet rammer omtrent halvdelen af alle danske kvinder, der har født. Men selvom lidelsen er meget udbredt, og der faktisk er hjælp at hente, er der rigtigt mange, der ikke taler om det eller søger hjælp. Læs med og blive klogere på nedsynkning og på, hvad du kan gøre ved det. Der er nemlig ingen grund til at leve med det.

Det skønnes, at over halvdelen af alle danske kvinder, der har født, lider af nedsynkning af underlivet – eller underlivsprolaps, som det også kaldes – i forskellig grad. Nogle kvinder mærker næsten ikke noget til det, mens symptomerne hos andre kan være så udtalte, at det påvirker stort set alt i deres liv og er direkte livskvalitetsforringende.

Men selvom lidelsen er meget udbredt, er der rigtigt mange, der ikke taler om det, og mange kvinder undlader at søge hjælp.

"Nedsynkning af underlivet er meget almindeligt. Faktisk er alle kvinder – uanset om de føder børn eller ej – i risiko for at få en grad af nedsynkning, men alligevel er det ikke noget, der bliver talt så højt om," fortæller fysioterapeut Helene Herlow, der gennem 17 år har arbejdet med specialiseret urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi og hjulpet mange kvinder med nedsynkningsproblemer.

Artiklen fortsætter efter videoen

Mange kvinder lider i stilhed

Rigtigt mange kvinder, der døjer med nedsynkning af underlivet, ”lider i stilhed”. Ifølge Helene Herlow går mange alene med symptomerne og bliver ofte unødigt bange og bekymrede. Og selvom de har svære symptomer, der på forskellig vis begrænser dem i deres hverdag og fx påvirker deres sexliv, livskvalitet og humør, undlader de at søge hjælp.

"Blandt nogle kvinder skyldes det, at de måske aldrig har hørt om det og ikke ved, hvad nedsynkning er, blandt andet fordi der mangler oplysning på området, mens andre, der henvender sig til sundhedsvæsenet ikke føler, at de bliver taget seriøst og i visse tilfælde bliver sendt hjem med beskeden om, at deres kliniske symptomer ikke er så udtalte, og at de bare skal gå hjem og lave knibeøvelser," fortæller fysioterapeut Helene Herlow og fortsætter:

"For mange kvinder er det desuden ofte forbundet med skyld og skam og noget, de derfor holder for sig selv. De føler, at det er pinligt og flovt eller lidt ulækkert, eller at det er deres egen skyld, fordi de ikke har trænet deres bækkenbund," siger fysioterapeut Helene Herlow.

Men det er ikke din egen skyld, at du får nedsynkning af underlivet, understreger Helene Herlow, for selvom du har trænet flittigt, og din bækkenbund er både stærk, udholdende og velkoordineret, kan du alligevel godt have nedsynkning i mere eller mindre grad.

"Det er ikke bækkenbunden, der nødvendigvis er gået i stykker, men det bindevæv, der holder de indre organer på plads. Underlivsorganerne, dvs. blæren, livmoderen og endetarmen, bliver normalt holdt på plads i bækkenet ved hjælp af forskellige muskler, bindevæv og ledbånd. Hvis dette støttevæv bliver svækket, kan flere af underlivsorganerne synke ned. Det kan ske efter en eller flere fødsler eller efter en vanskelig fødsel, men der er også mange kvinder, der lider af nedsynkning, selvom de aldrig har født, forklarer Helene Herlow og uddyber:

"Hos nogle kvinder skyldes nedsynkning fx tungt fysisk arbejde, overvægt eller andre tilstande, der øger trykket i bughulen som fx kronisk hoste og KOL. Med alderen sker der også en svækkelse af vævet og muskulaturen i bækkenbunden, der kan forårsage nedsynkning, ligesom risikoen øges efter overgangsalderen, når niveauet af hormonet østrogen falder."

Symptomer ved nedsunken livmoder

  • En følelse af fylde eller trykken i underlivet, eller noget der buler ud i skeden.
  • Tyngdefornemmelse i underlivet. Det kan føles som om, noget falder ud af skeden. Eller som en tampon, der sidder forkert hele tiden. Mange beskriver det også som om, de føler, at de er ved at tabe underlivet.
  • Vandladningsproblemer (inkontinens, hyppig vandladning, stærk vandladningstrang, problemer med at holde på vandet eller tømme blæren)
  • Problemer med afføring (svært ved at tømme tarmen, svært ved at tørre sig færdig).
  • Nogle vil opleve afføringsinkontinens eller bydende afføringstrang.
  • Lændesmerter.
  • Generende lyde (”pruttelyde”) fra skeden.
  • Seksuelle problemer, fx smerter ved samleje, eller at ”bulen” er i vejen. Seksuelle problemer kan også opstå som resultat af, at man synes, at underlivet er forkert eller ødelagt pga nedsynkningen.
  • I svære tilfælde kan man have problemer med at gå og sidde, fordi nedsynkningen helt eller delvist falder udenfor og bliver synlig udenfor skedeåbningen. Dette kan i få tilfælde fx ske ved en stor grad af nedsynkning af livmoderen/livmoderhalsen.

Nedsynkning kan påvirke alt

Mange kvinder, der lider af nedsynkning, er meget påvirkede og oplever, at det hæmmer dem både fysisk og psykisk, og ifølge Helene Herlow er det alment kendt, at det i værste fald kan lede til depression.

"Mange af de kvinder, som kommer til mig, er utroligt påvirkede og kede af det, fordi det påvirker så mange aspekter af deres liv. I forvejen har mange kvinder problemer med udseendet af deres underliv – de synes at det ser underligt og forkert ud, og hvis de så også oplever, at noget buler ud af skeden og måske er bange for, at partneren opdager det, så kan det påvirke sexlivet og intimiteten.

Mange oplever også, at nedsynkningen begrænser dem fysisk. De føler ikke, de kan løbe, lege eller hoppe på havetrampolin med børnene på grund af fx utætheder eller tyngdefornemmelse fra underlivet, eller de kan ikke længere gå til yoga, fordi de er bange for at lave skedeprutter."

Fakta om nedsynkning

  • 50 % af alle kvinder, der har født, får en grad af nedsynkning af underlivet (livmoder, blære og endetarm). Derudover kan kvinder, der ikke føder, også godt få nedsynkning.
  • Kun hver 6. kvinde med nedsynkning oplever gener. Man kan altså godt have en nedsynkning uden symptomer.
  • Nedsynkning skyldes, at muskler, ledbånd og bindevæv i underlivet svækkes. Tilstanden er hyppigere med stigende alder.
  • Typiske årsager til nedsynkning er fødsler (særligt mange og/eller langvarige og komplicerede fødsler med brug af fx sugekop), tungt fysisk arbejde, forstoppelse, arvelighed, overvægt og KOL, østrogenmangel i forbindelse med overgangsalderen samt aldersbetinget svækkelse af muskulaturen og bindevævet i bækkenbunden.
  • Næsten hver 5. vil være i risiko for at skulle opereres på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Nedsynkning af underlivet kan behandles

Selvom nedsynkning af underlivet kan give ubehagelige symptomer og reducere livskvaliteten, er det ifølge Helene Herlow vigtigt at holde fast i, at nedsynkning er meget almindeligt, det er ikke farligt – og vigtigst af alt, så bør du søge hjælp, for der er rigtigt meget, man kan gøre for at behandle, afhjælpe eller minimere symptomerne, så de er til at leve med.

Behandlingen afhænger af, hvor svagt støttevævet omkring nedsynkningen er blevet. I første omgang vil man forsøge med ”Minimum care-princippet” – altså den mindst indgribende behandling, der bl.a. består af bækkenbundstræning, rådgivning og eventuelle livsstilstiltag eller livsstilsændringer.

For selvom knibeøvelser ikke kan hjælpe på selve nedsynkningen, så er de med til at styrke bækkenbunden og skabe ”en hylde” under dine underlivsorganer og dermed være med til at afhjælpe nogle af symptomerne som inkontinens og tyngdefornemmelse.

"Mange har også brug for forskellige livsstilsråd. Hvis du fx er overvægtig, bør du forsøge at tabe dig, og døjer du med træg mave eller forstoppelse, kan du ændre dine spisevaner og sørge for at spise groft, drikke rigeligt og have gode toiletvaner," fortæller Helene Herlow.

Hvis disse tiltag ikke hjælper, kan næste skridt være et såkaldt støttepessar eller en silikonering, der placeres i skeden og kan være med til at holde underlivsorganerne på plads. Hvis generne er meget udtalte og andre tiltag ikke har den fornødne effekt, kan man også foretage operation, hvor man forsøger at bringe organerne tilbage til deres oprindelige position. Har man fx nedsynkning af blæren, kan man ”stamme” skedevæggen op på den måde skubbe blæren ”på plads”.

"Der er altså mange muligheder for at afhjælpe eller minimere symptomerne, og hvis du har mistanke om nedsynkning af underlivet og er generet af det, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge, gynækolog eller en UroGynObs fysioterapeut, der har speciale i kvinders underliv og nedsynkning," afslutter Helene Herlow.

DUGOF.dk kan du finde en liste over behandlere i hele landet.

Forskellige former og grader for nedsynkning

Nedsunken livmoder/Uterusprolaps: Livmoderen synker ned i skeden

Cystocele: Urinblæren buler frem mod forvæggen af skeden. Kan give problemer med ”bulefornemmelse” i skeden, tyngde, hyppig vandladning, stærk vandladningstrang, blæretømningsproblemer eller svært ved at holde på vandet (inkontinens).

Enterocele: En del af tarmen trænger ned mellem skeden og endetarmen. Kan give afføringsproblemer – kan variere fra diarre til forstoppelse. Ses ikke så hyppigt og kan være svær at diagnosticere.

Rektocele: Endetarmen buler ind i skedens bagvæv. Kan give problemer med ”bulefornemmelse” i skeden, tyngde, svært ved at tømme tarmen, tørringsbesvær og sjældnere afføringsinkontinens eller bydende afføringstrang.

Grader af nedsynkning

Der findes forskellige grader af nedsynkning – altså hvor svær nedsynkning, der er tale om. Sværhedsgraden eller graderingen af henholdsvis livmoder, blære og/eller tarm gøres fra 0 til 4.

Symptomerne kan variere meget fra kvinde til kvinde, og nogle mærker stort set intet til nedsynkningen. Graden af nedsynkning er ikke nødvendigvis lig med graden af symptomer, så du kan altså godt have en lille grad af nedsynkning og mærke det meget, ligesom du kan have en større grad og mærke det ganske lidt eller slet ikke.

Om eksperten

Helene Herlow er uddannet fysioterapeut og har siden 2005 arbejdet med specialiseret urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi. Læs mere på baekkenunderliv.dk og DUGOF.dk

Kilder:

Sundhed.dk, Netdoktor.dk, DUGOF.dk