Er dine følelser sultne? Test dig selv

Vi spiser alle sammen på vores følelser. Ikke hele tiden, men en gang imellem. Når vi dykker ned i en bøtte is, fordi vi har kærestesorger. Eller kværner en plade chokolade i frustration over et skænderi. For det virker jo; at spise på følelserne. Lige her og nu, i hvert fald.

"Mad kan regulere vores følelser. Når vi har det dårligt, føles det som om, den ofte fede og søde mad, fjerner de svære følelser. Maven bliver udspilet, vi bliver trætte, og det dulmer følelserne, sætter dem på pause. Så det føles rart at proppe sig med mad", fortæller Marie Steenberger, som er ekspert i sundhedspsykologi og arbejder med at hjælpe mennesker til at blive fri fra forstyrrede spisemønstre og acceptere vores følelser i stedet for at spise dem væk. Det kan nemlig ikke lade sig gøre.

"Efter madorgiet vil følelsen komme retur, måske kraftigere. Nogle gange vil den tage sine to venner med – skyld og skam. For du var så vred og spiste to liter is, men du er stadig vred og har dårlig samvittighed over det, du har spist", uddyber Marie Steeenberger og tilføjer, at det handler om kontrol, så selvom det er mest almindeligt at spise på sine følelser, er der også mennesker, som underspiser for ikke at mærke deres følelser.

Overspisning og skrappe kure

Som sagt gør alle det. Også Marie Steenberger. For at spise på vores følelser er helt normalt, og du er ikke syg eller forkert, hvis du nogle gange sætter dig med en bøtte is og græder ned i den.

"Det er ikke nogen skam at spise på sine følelser. Alle gør det, og det føles rart. Men ikke alle har et problem med det. Det er et problem, hvis du hyppigt får spist for meget – eller for lidt – og du ikke kan finde ud at opfylde dine følelsesmæssige behov uden mad. Hvis du ikke kan håndtere følelser uden at spise dem væk", siger Marie Steenberger og uddyber:

"Hvis man spiser meget på sine følelser, kan én overspisning føre til en uges eller en måneds overspisning fulgt af skyld og skam. Når man endelig får energien til at gøre noget ved det, handler det om at kompensere for det, man har spist, og så hopper man på skrappe kure, men ryger retur til overspisning, når man bliver for sulten – det er en ond cirkel af overspisning og underspisning", forklarer hun.

Det er ikke et problem, hvis du spiser på dine følelser en gang imellem. Men hvis du, hver gang du har en følelse, spiser eller sulter dig selv for ikke at mærke den, så bliver det et problem. Du kan ende med at tage rigtig meget på. Eller tabe dig alt for meget. Du grovspiser den ene dag, sulter dig selv den næste. Du nyder aldrig mad, fordi alt handler om kalorieregnskaber, selvkritik og ubehag.

Lægger låg på følelserne

De fleste ved godt, at det ikke virker på den lange bane at spise vreden eller sorgen væk. Men mange ved jo ikke, hvad de ellers skal gøre, siger Marie Steenberger, for de har ikke lært at håndtere deres følelser.

"For mange er maden forbundet med omsorg. Allerede ved brystet starter den trygge tilknytning, og modermælk er sød og fed. Senere kan det blive forstærket ved, at vi får en is, når vi slår os. Når vi bliver voksne, og er kede af det eller vrede, tænker vi på mad som det første til at give os selv omsorg og selvkærlighed, for det har vi jo lært hjemmefra", fortæller Marie Steenberger og kalder det for en alt andet end selvkærlig handling, for det er som at tage et stempel og stemple følelserne nedad, så vi får lagt låg på dem.

Vi kan lige fra barnsben have lært at lægge låg på vores følelser. Marie Steenberger blev selv kaldt Dynamit-Marie som barn, fordi hun var så sprængfyldt med energi. Men i hendes familie skulle piger være rolige og artige, så det måtte hun lægge låg på. Andre kan have oplevet, at der var følelser, som de ikke måtte føle eller give udtryk for – og når de dukker op senere i livet, forsøger vi at dulme dem med mad, siger Marie Steenberger, så de bliver nede under låget.

"Menneskehjernen er simpelthen bare skabt sådan, at den forsøger at regulere følelser eller fikse dem, især når de er ubehagelige. Vi vil af med dem. Egentlig et dumt design, for man kan ikke løse sine følelser. Man er nødt til at mærke dem, før de kan blive mindre", tilføjer hun.

Læs også: ”Jeg laver to do-lister, hvor jeg skriver: Husk at være god mod dig selv”

Slut fred med følelserne

Men hvordan mærker man sine følelser, hvis man for det første helst ikke vil have noget med dem at gøre, og for det andet er vant til per automatik at køre chokolade ind, når de stikker deres grimme hoved frem?

"Mange tror, at følelserne vil vokse sig endnu større, hvis vi fokuserer på dem. Men det gør de ikke. Når vi går ind i dem, mærker dem og undersøger dem, vil de faktisk blive mindre. Det er som en SMS, der aldrig bliver læst, men i den står der jo faktisk, hvad vi har brug for, hvis vi skal få det bedre", siger Marie Steenberger.

Følelser starter som emotioner i kroppen, en fysisk fornemmelse. Nogle beskriver det som en intensitet, og der er forskel på, hvor de forskellige følelser placerer sig i kroppen. Undersøgelser viser, at vrede ofte koncentrerer sig om arme og ben, mens sorg sætter sig i hjertet. Ved at lægge mærke til fornemmelsen i kroppen og oversætte den til en følelse

"FØR vi forsøger at dulme den med mad – vil vi nemmere kunne finde ud af, hvad vi har behov for."

"Når man er vred, har man fx ét behov, når man er nervøs, har man et andet behov. Vi kan lære at blive bedre til at mærke emotioner i kroppen og oversætte dem til følelser og derefter til behov. Derefter kan vi arbejde med at kommunikere vores behov til andre – og forhåbentlig blive mødt i dem. Følelsen vil fylde mindre, mens mad kun dulmer kortvarigt og måske får den til at vokse sig større", siger Marie Steenberger og uddyber:

"Følelser hører ikke til i køleskabet; vi skal arbejde med dem et andet sted, uden mad. Det gør vi ved at komme i bedre kontakt med vores krop. Vi skal skrue ned for tempoet og give os selv lov til at mærke efter. Det kan føles ubehageligt, men husk på, at andre i samme situation vil føle det samme. Du er helt normal. Bagefter kan vi stille os selv spørgsmålet: Hvad har jeg egentlig brug for lige nu? Sikkert ikke chokolade. Men en veninde? Et kram? At råbe og skrige af dine lungers fulde kraft? Gør det!"