Veganer: Er det sundt eller usundt at lave vegansk?

Vegetar, pescetar, fleksitar, lakto-ovo vegetar og lakto vegetar. Listen er lang over betegnelsen for mennesker, der i forskellige grader undlader at spise kød eller animalske produkter. Veganerne trumfer dem alle ved fuldstændigt at undgå mad og produkter lavet af dyr.

Der er rigtig mange fordele ved at spise vegansk, forklarer Preben Vestergaard, magister i human ernæring ved Københavns Professionshøjskole.

”Man får masser af frugt og grønt, man undgår de kræftfremkaldende stoffer, som man mistænker for at være i kød, og man får heller ikke for meget af det mættede fedt, som er i kød og mejeriprodukter,” forklarer han.

Vælger man samtidig at fylde tallerkenen med fuldkornsrige produkter, nedsætter man risikoen for de store velfærdssygdomme som kræft og sukkersyge.

”Fuldkorn er en vigtig del af vores kost, fordi det bidrager med en stor del af de næringsstoffer, vi skal bruge. Det er en af de fødevaregrupper, der bidrager mest med mineraler og vitaminer,” siger Preben Vestergaard.

Men der kan også være udfordringer ved de ting, man indtager, når man spiser vegansk.

”Der er en risiko for, at ens kost bliver for salt, hvis man bruger meget soya. Og der er en tendens til, at man bruger meget fedt, når man fx steger falafler. Og så skal man huske ikke at spise for meget hvidt brød,” forklarer Preben Vestergaard.

Mangel på variation

Det største problem ved at spise vegansk, er dog ikke de produkter, man putter i munden, men i forhold til de produkter, man fravælger.

”Det helt overordnede kostråd er, at man skal spise varieret og ikke for meget. Problemet hos veganere er, at kosten mangler variation. Derfor bliver man nødt til at kigge på, hvilke problemer der kan opstå, når man spiser rent vegansk,” siger Preben Vestergaard.

Fravælger man fødevarer i sin kost, påvirker det næringsstofsammensætningen.

”Den store udfordring er, at man ikke får D-vitamin, når man ikke spiser fed fisk og mejeriprodukter. Samtidig kan det også være en udfordring at få calcium nok. Når både calcium og D-vitamin mangler, kan det påvirke knogletætheden og give knogleskørhed,” siger han og fortsætter:

”Det er også svært at optage jern, hvis man ikke indtager kød og mejeriprodukter. Der kan være udfordringer med kvaliteten af de proteiner, man spiser, og der er også risiko for, at man ikke får nok A-vitamin, B12-vitamin og omega-3 fedtsyre. Vælger man at spise vegansk, kræver det, at man tager kosttilskud, ellers får man nogle kostfaglige udfordringer.”

Der er befolkningsgrupper, der helt skal afholde sig fra den veganske livsstil, fordi man risikerer ikke at få nok energi og næringsstoffer, forklarer Preben Vestergaard.

”Forskere og fødevaremyndigheder fraråder, at man lever vegansk, hvis man er gammel og svag. Raske ældre skal også holde igen. Og børn i vækst, gravide, ammende og syge mennesker frarådes også at spise vegansk,” siger han.

Gamle økohippier og unge idealister

Men hvem er det så, der spiser vegansk? Der findes ingen undersøgelser, som med 100 procent sikkerhed dokumenterer det, understreger livsstilsekspert Henrik Byager, men med det forbehold in mente, peger han på to hovedgrupper.

”Det er den gamle økohippie garde, der begyndte på det her way back, hvor det var en del af den venstredrejede oprørstendens mod alt det industrielle, borgerlige og kapitalistiske. Og så er der den store nye gruppe, som sætter det ind i en kontekst, der har fokus på at redde kroppen, verden, klimaet, dyrene og fremtiden,” forklarer han.

Sidstnævnte gruppe består af unge glødende idealistister, der typisk er byboere.

”Det er unge studerende, som er på vej frem i livet. De bor i København, Aarhus og Odense, hvor der er bymiljø, fordi der er andre ting ved byen, som også tiltrækker dem. Og så er der en overvægt af kvinder,” siger Henrik Byager.

I de større byer i Danmark er veganske restauranter begyndt at spire frem, supermarkedernes køle- og frysediske er blevet fyldt med produkter skræddersyet til folk, der har fravalgt kød og mejeriprodukter, men udvalget er intet i forhold til i andre lande, understreger Henrik Byager. 

”Hvis vi sammenligner os med England, Tyskland og USA, er vi på et babystadie i forhold til udbud og det potentielle publikum og marked, der er i det,” siger han og påpeger, at det er et marked, som flere er begyndt at få øjnene op for.

”Der er en gastronomisk bølge i gang i forhold til vegansk mad, hvor flere kokke og restauranter synes, at det er super spændende at udvikle retter indenfor det her univers, som er mere interessant end sovs, kartofler og hakkebøf,” fortæller han.

Skal fødevareindustrien også for alvor ramme den hardcore kerne af veganere, er opskriften at lave noget andet end plantefars og pålæg, som ligner kød uden at være det, vurderer Henrik Byager.

”Kødfri-pølse og plantefars kan være et fint alternativ til traditionelle kødspisere, der gerne vil dyppe tåen i den kødfrie livsstil og lave pastasovs og lasagne. Fuldblodsveganeren synes derimod, at det er et turn off, at det ligner kød, men de vil gerne have is og måske også ostelignende produkter, som er udviklet ud fra de her filosofier,” siger han.

En kampplads

Selvom en stor del af befolkningen er enige med veganerne om, at der er klimaudfordringer og etiske dilemmaer forbundet med kødproduktion, og at det ikke er sundt at spise for meget kød, er det også et tema, som kan få folk op i det røde felt.

”Det skabte enormt meget had, da firmaet Simpel Feast sammenlignede rygning med at spise kød i en reklame. Det er som om, at folk er bange for, at der kommer en vegansk magtovertagelse à la Handmaid’s Tale, hvor vi bliver tvangsfodret med linser og aldrig må spise en svinekotelet igen,” siger Henrik Byager.

Men der er intet, som peger i den retning.

”Tal fra Madkulturen viser, at 73 procent af os spiser kød til aftensmad, og mens forbruget af grøntsager er faldet, er forbruget af kød steget,” understreger Henrik Byager.

Livsstilsekspert Christine Feldthaus maner også til besindighed.

”Folk tror, at der er en kæmpe vegansk tsunami i gang, fordi det får så meget opmærksomhed i medierne. Jeg holder foredrag for 1.000 mennesker om ugen rundt omkring i Danmark, og det vælter ikke med veganere i mit skydetelt. Virkeligheden er nemlig, at under 2-3 procent af danskerne er fuldtids veganere,” siger hun.

Små skridt

Henrik Byager mener ikke, at den veganske livsstil er en dille, den er kommet for at blive.

”Jeg tror, at det er en vedvarende trend, for er man først stoppet med at spise kød, er det en meget stor beslutning at begynde at spise det igen. Det er måske dem, som kun flirter med det og er flexitarer eller flexveganere, der vil synes, at det bliver kedeligt, hvorimod dem, som har det som livsstil, nok vil blive ved,” siger han.

Christine Feldthaus understreger, at når man taler om danskernes adfærd, er det vigtigt at huske, at det ikke er noget, vi er hurtige til at ændre. Det ses blandt andet på, hvor langsomme vi har været om at tage fx økologien eller det at købe dagligvarer på nettet til os.

”Jeg tror, at der kommer en vækstrate på den pragmatiske grønne del af befolkningen, som godt kan se, at hvis vi skal bringe vores CO2 aftryk ned, bliver vi nødt til at kigge på, hvad vi alle sammen kan bidrage med. Og der kommer måske også en lille stigning af folk, som springer ud som hardcore veganere,” siger hun.

Udover at vi er langsomme om at ændre adfærd, skal man også være opmærksom på, at danskerne ikke bryder sig om at blive opdraget på, understreger Christine Feldthaus.

”Vi er et folkefærd af modstandsfolk. Hver gang der er nogen, som råber for hårdt, fordi de tror, at de kan råbe os til orden, har det den modsatte effekt, og vi slår bak. Jeg tror, at vi skal passe meget på med, hvordan vi behandler det emne. Det kan pludselig blive så skingert, at det man gerne vil have ud af det, når man kæmper for klima, dyrevelfærd og egen sundhed, har den modsatte effekt,” siger hun.