Sponsoreret indhold

Her er hudplejeekspertens bedste råd til at beskytte din hud mod vinterkulden

Når årstiderne skifter, gennemgår vores hud også forandringer. I vinterperioden, hvor kulden sætter ind, og luften bliver tør, har huden brug for ekstra pleje og opmærksomhed for at bevare sin sundhed og naturlige glød.

Vi har talt med hudekspert hos Luxplus, Merna Al Murady, der er uddannet farmakonom, om de bedste tips til en hudplejerutine i vintermånederne, der holder din hud sund, glødende og velplejet – læs med og få en guide til strålende hud hele vinteren!

Vind og vejr er din huds største fjende i vinterperioden

“Vinteren er uden tvivl en af de smukkeste årstider, men den kan også være en udfordring for din hud. Når vejret bliver koldere, mørkere og mere blæsende, udsættes vores hud for ekstra belastning, da den skandinaviske hud generelt er mere sensitiv overfor disse skift,” siger Merna Al Murady fra Luxplus.

Ifølge Merna er temperaturskiftet særligt hårdt for huden, da den store kontrast mellem kulde og varme kan nedbryde hudens barriere og føre til ubalance, tørhed og urenheder. Derfor bør din badeværelseshylde opdateres med mildere ansigtsrens, tykkere cremer og nærende ansigtsolier i vinterperioden. 

Sådan skal du pleje din hud, når sæsonen skifter

Tip 1: Forsøm ikke din renserutine
I vintermånederne er det ekstra vigtigt at vælge den rette ansigtsrens, da den kolde luft nemt kan tørre huden ud. Det betyder, at du bør finde en mild rens, der skånsomt fjerner snavs uden at frarøve huden sin naturlige fugt. Det kan derfor være en god idé at vælge renseprodukter uden sæbe. For meget varmt vand og sæbe er nemlig med til at forstyrre din huds barriere og balance.

Vælg fx en rensemælk fra BABOR, Murad, L'Oréal eller REN.

Tip 2: Rens din hud skånsomt med micellar vand
Micellar vand er et fremragende valg som renseprodukt til efterår og vinter. Det fungerer ved, at de små kugleformede molekyler (micellar) tiltrækker og fanger urenheder som en magnet, når de kommer i kontakt med huden uden brug af vand.

Mærker som Garnier og Bioderma har skabt særligt effektive varianter. Udover at rense huden indeholder de ingredienser, der beroliger og fugter huden.

Tip 3: Giv huden et ekstra boost med fugtmasker
Forkæl din hud med fugtmasker, sheet masks eller øjenmasker 2-3 gange om ugen for at give den ekstra skud fugt. En fugtmaske tilfører intensiv hydrering og hjælper med at styrke hudens naturlige barriere mod vinterkulden. Prøv fx en sheet mask fra K-Beauty for en effektiv og hurtig fugtboost, der giver huden en frisk glød, lige før du skal ud ad døren.

Tip 4: Giv huden en ekstra trøje på med serum
I de køligere måneder er serum perfekt til at give din hud et ekstra fugtboost og kan målrette specifikke hudproblemer, da en serum trænger dybere ned i huden end en almindelig ansigtscreme. Udover at tilføre intens fugt kan en serum også hjælpe med alt fra fine linjer til ujævn hudtone. Find den, der matcher dine behov, og opnå den bedste pleje her.

Tip 5: Ansigtsolie for ekstra fugt
Jo mere fugtig din hud er, før du påfører ansigtscreme, desto bedre kan den optage dine hudplejeprodukter, og jo smukkere bliver din makeup. En ansigtsolie hjælper med at opretholde hudens naturlige fedtbalance og fungerer som en perfekt base for din ansigtscreme. Tænk på olien som en beskyttende “undertrøje” for din creme – den plejer, beskytter og genopretter hudens fugtbalance, især i de køligere måneder. 

Hos Luxplus finder du nogle af de bedste ansigtsolier fra mærker som JorgobéMurad, NUXE og REN.

Tip 6: Brug nærende ansigtscremer til vinterhud
Hvis din hud er særligt udsat for vinterens kolde og tørre luft, er det tid til at tage de mere intensive ansigtscremer i brug. Vælg cremer med et højere fedtindhold eller produkter, der indeholder fugtgivende og beskyttende ingredienser som allantoin, glycerin og naturlige planteolier. De hjælper med at styrke hudens modstandskraft mod de hårde vejrforhold. Hvis du har sensitiv hud, er det en god idé at vælge produkter uden parfume for at undgå irritation. 

Find din ansigtscreme, der passer til dig og dit behov!

Om ekspert Merna Al Murady

Merna Al Murady blev uddannet som farmakonom i 2018 og har siden dedikeret sin karriere til at udvide sin faglige viden og erfaring inden for hudpleje og aktive ingredienser. Med en dybtgående forståelse for hudens behov og omfattende viden om aktive ingredienser, er Merna i stand til at imødekomme forskellige hudtyper og -problemer.