Klumme: ”Jeg er for ung til hedeture og humørsvingninger”

Først var det min cyklus. Den blev én dag kortere. Så to. Tre. Hele fire. Menstruationen blev en del kraftigere. Smerter i underlivet afbrød mine løbeture. Og ønsket om det tredje barn gik måned for måned bare ikke i opfyldelse.

Men tidlig overgangsalder er lumsk. Ingen kigger på en 35-årig sund og rask kvinde med små børn og tænker, at hendes frugtbare dage er helt ovre. Det er nok stress. For lidt søvn. Det evige hamsterhjul, som udgør en børnefamilie og to fuldtidsjobs.

Læs også

Vi har testet: Kan kost, homøopati og kosttilskud lette overgangsalderen?

Men det var hverken stress eller søvnløshed. Blodprøver og scanninger viste, at jeg var langt inde i perimenopausen – de op til 10 år med hormonelle ubalancer, der kan komme før selve menopausen – og med alt for hastige skridt var jeg tæt på det sidste punktum i den frugtbare fortælling.

For tidlig overgangsalder kalder lægerne det, når det sker før de 40. Blot tidlig, hvis det sker mellem 40 og 45. Langt de fleste kvinder går i overgangsalderen i starten af 50’erne, men for cirka 1 procent sker det for tidligt. Æggestokkene stopper leveringen af hormoner og æg, og kroppen kvitterer med en varieret menu af hedeture, uregelmæssige blødninger, infertilitet, humørsvingninger, teenagehud og ledsmerter.

Ingen ved hvorfor. Formentlig er det noget genetisk, som man endnu ikke har fået kortlagt, sagde lægen. Just my luck. Det skete også for min mor og min mormor, så jeg var forberedt. Bortset fra, at det ikke er noget, man kan forberede sig på.

Gammel på et splitsekund

Det er nemlig ikke noget, man taler om. I så fald mest med et fnis og ‘jeg får lige en hedetur, ha ha’. På det seneste er det ellers blevet en ting. Drew Barrymore fik sin første hedetur for åben skærm i sit talkshow, Naomi Watts har lanceret skønhedsprodukter og lykønskningskort til overgangsalderen, og Oprah er på en mission om at afmystificere det store M med masser af artikler om overgangen på Oprah Daily. 

En hel bevægelse er i gang, hvor vi skal tale åbent og højt om “The New Pause”, som ikke er slutningen på noget, men begyndelsen på noget nyt. Lidt i stil med glasset halvt tomt/ halvt fyldt.

Men hør her, overgangsalder-entusiaster.

For mig er det for tidligt at gå i overgangsalder i midt 30'erne. For tidligt til hedeture og humørsvingninger, for tidligt i livet til at skulle forholde sig til begyndelsen på noget nyt i livet og noget andet end det, jeg allerede havde. Jeg er ikke klar. Jeg har ikke lyst til at bytte til noget nyt.

Min krop står godt nok på tærsklen til den nye del af livet, men hovedet befinder sig stadig i 20’erne. Kroppen er bare ræset frem til 50’erne, hvor den lever sit helt eget liv i slæbesporet og ikke kan følge med.

Den gider ikke længere rødvinsaftener (hej migræne), høje hæle (hej ledsmerter), løbeture (hej random smerter alle vegne) og kræver læsebriller for at kunne tyde teksterne på stories. Fertiliteten er for længst forduftet, og mavedellen er vist flyttet ind permanent. Nogle gange føles det som om, jeg gik i seng som 40-årig og vågnede op som én på 80. 

En ensom overgang

Det er jo ikke fordi, jeg aldrig har hørt om overgangsalderen før. Men jeg havde aldrig tænkt over, hvordan den føles, når den kommer for tidligt. Ingen af mine veninder er der endnu, og de taler stadig om PMS, prævention og mittelschmerz, og bander blødningerne langt væk.

Mens jeg researcher bioidentiske hormoner, får henvisninger til knoglescanninger og tørrer hidsige tårer væk i det skjulte, når hormonerne slipper det misundelige monster løs. Jeg aner ikke, hvordan overgangsalderen føles, når den rammer ‘til tiden’. Men når den rammer tidligt, er det et ensomt sted at være.

Derfor går jeg heller ikke længere og putter med det, farver de grå hår eller klæder mig i lag på lag for at skjule de uforudsigelige hede-svede-fryseture eller plamagerne under armene. Jeg taler højt om det, mens jeg leder efter andre at dele det med. Og leder efter mig selv.

For det er et mærkeligt sted at være. Et slags ingenkvindesland. 

Jeg er nemlig ikke den samme kvinde som før, men der er heller ikke noget at erstatte hende med. Endnu. Ud over denne lidt for varme, lidt for nærtagende og lidt for søvnløse version. Der er ikke dukket en ny version op af mig, for den er vist endnu in the making, og hver dag byder på nye ‘sjove’ opdagelser. Nogle mere svedige end andre.