Lone gik ned med stress

Lone gik ned med stress: "Jeg kravlede hen ad gulvet og satte mig i et hjørne og græd og græd"

Da Lone for fem år siden gik ned med stress, kunne hun intet. Langsomt rejste hun sig igen, og i dag har hun fundet en ny måde at leve på – og fået forfulgt en gammel drøm.

Da Lone Jordt en oktoberdag i 2017 cyklede hjem fra Esbjerg Jordemodercenter, hvor hun lige havde haft konsultationer, kunne hun pludselig ikke finde ud af hvilken vej, hun skulle tage. Hun kendte de forskellige ruter, for hun havde kørt turen hver dag i mange år, men beslutte sig kunne hun simpelthen ikke. Hjem kom hun dog til sidst, men her gik klappen fuldstændig ned:

"Jeg kravlede hen ad gulvet og satte mig i et hjørne af stuen og græd og græd. Jeg kunne ikke andet. Jeg er normalt ret livsglad og fyldt med energi, så det var en meget voldsom oplevelse," fortæller Lone, der herefter blev sygemeldt i fire måneder fra jobbet som jordemoder.

Sygemeldingen kom ovenpå en periode med stor travlhed på jobbet. Samtidig havde hendes mand, Martin, endelig fået det godt igen. Efter en udstationering som soldat var han blevet ramt af PTSD.

"Længe havde jeg været den stærke herhjemme. Da Martin endelig fik det godt, kollapsede jeg," siger Lone.

Samtidig kæmpede hun med den dårlige samvittighed. Drengene Karl og Aksel var på det tidspunkt henholdsvis syv og tre år, og som hun siger:

"Jeg kunne ikke holde ud, når de var hjemme. Jeg bad dem hele tiden være stille. Omvendt kunne jeg heller ikke holde ud, når de ikke var hjemme. Jeg var sikker på, at der ville ske dem noget forfærdeligt. En dag legede de på legepladsen lige rundt om hjørnet. Jeg kunne høre skraldebilen komme kørende og måtte bede Martin tjekke, at drengene ikke lå inde i skraldebilen. Altså, det vidste jeg jo godt, at de ikke gjorde, men jeg kæmpede med de mest ubehagelige katastrofetanker."

Okay at være syg

Heldigvis fik Lone hjælp – og heldigvis var hun ikke bange for at række ud efter den. Igennem jobcentret blev hun tilbudt et stresshåndteringsforløb og efterfølgende et kursus i mindfulness. Samtidig fik hun tilknyttet en dygtig psykolog.

"Og det hjalp alt sammen. Jeg ved ikke præcist, hvad psykologen gjorde, men jeg havde det altid bedre, når jeg kom ud inde fra ham. På stresshåndteringskurset fik jeg en masse god viden om stress. Hvor jeg tidligere i forløbet havde tænkt: ”Hvis jeg dog bare havde brækket et ben i stedet for, havde det været nemmere at acceptere”, forstod jeg nu, at jeg virkelig var syg, og at det faktisk var okay," fortæller 38-årige Lone.

Efter fire måneder var hun klar til at komme tilbage på jobbet, og det gik også fint i et halvt års tid, men så begyndte hun at få det dårligt igen.

"Denne gang reagerede jeg heldigvis med det samme. Jeg fik en tid hos lægen, og hun foreslog, at jeg prøvede med en lille dosis antidepressiv medicin. Min første tanke var: ”Nej, så syg var jeg jo heller ikke. Og hvad med alle bivirkningerne?”," siger Lone, der dog vendte den med venner og familie.

De syntes alle, hun skulle give medicinen en chance.

"Og det var det helt rigtige valg. Efter et par uger kunne jeg pludselig høre mig selv grine igen. Det havde jeg ikke gjort længe."

Efterhånden kom Lone også frem til en forståelse af, at hun var nødt til at finde en anden måde at leve på. En erkendelse, der begyndte med små ændringer.

"Tidligere troede jeg, at jeg skulle lave alt fra bunden selv, f.eks. til børnefødselsdage. Men så sagde Martin, at vi da lige så godt kunne købe os til det. Det gjorde vi, og ungerne var mindst lige så lykkelige."

En boblende fornemmelse

De små ændringer gav ringe i vandet, og selvom Lone elsker jordemoderfaget, sagde hun i maj 2021 sit job op for at forfølge en gammel drøm om at læse til sexolog. Da studiet er selvbetalt, supplerer hun med jordemodervikartimer i Norge.

"Hvor jeg tidligere ikke helt kunne adskille arbejde og fritid – når du er på kald, er du jo herhjemme, men du har ikke rigtig fri – har jeg nu mulighed for at være 100 procent til stede med min familie og 100 procent til stede på arbejdet. Samtidig arbejder jeg kun otte timer ad gangen i Norge, og det betyder pludselig, at jeg har en lille husmorferie til mig selv på et hotel. Så strikker eller hækler jeg eller se gode serier," lyder det med et grin fra Lone.

Studiet går det også godt med, faktisk så godt, at Lone netop er sprunget ud som selvstændig med firmaet Malo Akka. Tanken er at tilbyde et supplement til den offentlige fødselsforberedelse. En forberedelse, som også ser på seksuallivet under og efter en graviditet, for på den måde kombinerer hun sin kærlighed til jordemoderfaget med drømmeuddannelsen.

"Endelig føler jeg mig som mig selv. Det er en vild boblende fornemmelse indeni. Min veninde sagde også her den anden dag: ”Det er det mest sande, du nogensinde har gjort for dig selv”," siger Lone, der i dag har lært at lytte til kroppens signaler:

"Hvis jeg begynder at sove dårligt eller får en bestemt trykken i øret, ved jeg, at nu skal jeg til at skrue ned. Og så gør jeg det med det samme. Jeg ved også, at jeg ikke skal lægge tre aftaler på en dag, ligesom jeg holder fast i ikke at se nyheder på tv for ofte, fordi det kan trigge min angst."

Til gengæld sørger hun for at komme en masse ud i naturen, ligesom hun bruger hækling til at koble af. Mindfulness har hun også holdt fast i, og så elsker hun at pusle i det lille blomsterhjørne ude foran rækkehuset i Sønderris i Esbjerg.

3 gode råd fra Lone

  1. Vær åben omkring det. Sig f.eks. til dine nærmeste: ”Jeg har det faktisk rigtig dårligt, så lige nu har jeg ikke overskud til at se dig, men det har ikke noget med dig at gøre”.
  2. Gør det i dit eget tempo. Jeg fik at vide, at jeg skulle gå nogle lange ture, men det havde jeg slet ikke overskud til i begyndelsen.
  3. Stop op, før du får det rigtig dårligt. Det gjorde jeg ikke, og pludselig rammer det som en forhammer.