Louise Schjøtt Nielsen

Louise blev ramt af stress: "Jeg havde konstant dårlig samvittighed, over for mit arbejde og over for børnene"

Da Louise fik stress, tænkte hun, at hun bare skulle tage sig sammen, så ville hun snart være tilbage på jobbet. Men mavesmerterne tog til, og hun kunne ikke finde ro. Ikke før, hun kom i gang med sin nye hobby.

Udadtil havde Louise Schjøtt Nielsen et godt liv i 70'er-villaen i Sejs-Svejbæk tæt på Silkeborg sammen med manden Morten og drengene Elliot og Isaac. Louise havde fundet drømmejobbet hos Grundfos, hvor hun arbejdede med cirkulær økonomi. Eller hun sagde i hvert fald til sig selv, at det måtte være drømmejobbet, men sandheden var, at arbejdet ikke gjorde hende glad.

"Det var en virkelig spændende stilling, men den var også krævende. Jeg havde brug for at sparre med mine kolleger, lige vende problemerne hen over skrivebordet. Men så kom corona, først blev jeg hjemsendt på lønkompensation, herefter arbejdede jeg hjemmefra.

Jeg sad med alle beslutningerne selv og følte samtidig, at jeg skulle bevise mit værd, for nu havde virksomheden jo klaret sig uden mig i en måned," forklarer 35-årige Louise, der endte med at tage ekstra opgaver ind, samtidig med at hun også hjemmeskolede familiens ældste dreng, Elliot på syv år.

Udover at hendes livsglæde dalede, kæmpede hun også med ondt i hovedet og i maven:

"Jeg gik ud fra, det bare var min glutenallergi, der igen drillede, og tog til læge, hvor jeg fik taget de sædvanlige blodprøver. Mit stofskifte blev også tjekket, men alt så fint ud. Jeg forstod ikke, hvad der var galt med mig."

Det blev Louises held, at hun en dag endte hos en ny læge, der alvorligt spurgte, om mavesmerterne kunne være stressrelaterede.

"Jeg anede ikke, at jeg havde stress, men da jeg tog testen hos lægen, kunne jeg jo se, at alt pegede i den retning. Alligevel tog det mig lang tid at erkende. Jeg sagde til mig selv, at jeg bare skulle tage mig sammen," fortæller Louise, der i den efterfølgende tid skiftevis var sygemeldt i kortere tid ad gangen og så tilbage på jobbet i nogle få timer om ugen.

"Jeg var så ked af det, jeg græd meget, og jeg kunne ikke finde den ro, som den erhvervscoach, jeg fik tilknyttet, anbefalede. Jeg havde konstant dårlig samvittighed, over for mit arbejde og over for børnene. Samtidig blev mavesmerterne bare værre."

Elsker at skabe

Da Louise i begyndelsen af 2021 fik en langtidssygemelding på tre måneder, vendte lyset langsomt tilbage. I den periode skete der to vigtige ting: Hun begyndte hos en coach, der hjalp hende med at indse, at hun ikke skulle tilbage på jobbet, i stedet fik hun lavet en fratrædelsesordning. Og hun begyndte at lave papirblomster.

"Min mand arbejdede på det tidspunkt hos hos Søstrene Grene, hvor de netop havde fået materialer til at lave papirblomster, og han spurgte, om det ikke var noget for mig. Jeg har altid elsket at være kreativ med perler, trylledej osv, så jeg kastede mig ud i projektet," fortæller Louise.

Hun blev straks grebet, og en blomst blev til flere – mange flere. Hun rykkede ind i familiens overetage med et stort arbejdsbord, saks, limpistol og crepepapir i alverdens smukke farver. Hun blev hurtigt dygtigere og kan i dag fremvise blomster, der ligner de ægte til forveksling, f.eks. den fine, lille vintergæk eller de gule påskeliljer. Andre skaber hun ud af fri fantasi.

I papirblomsterne finder hun lidt af den ro, hun manglede under sin stress-sygemelding. Også gåture, mentaltræning og dagbogsskrivning har hjulpet hende op til overfladen igen.

"Jeg elsker at skabe noget. Det er hyggeligt og sjovt, og der skal ikke meget til, før man har et fint resultat. Når jeg sidder med papirblomsterne finder jeg ro, jeg slipper alle tanker og bekymringer," fortæller Louise.

Farvel til burde

Hendes mand, Morten, syntes efterhånden, at blomsterne fyldte lidt rigeligt i hjemmet, og foreslog, at hun begyndte at sælge ud af dem. Det blev til den lille virksomhed Evigblomst, hvor Louise laver blomster på bestilling til både private og virksomheder. Hun afholder også små workshops, hvor deltagerne lærer at lave deres egne blomster:

"På den måde får jeg kombineret det bedste fra to verdener. Jeg elsker at være sammen med mennesker, og det er bare så hyggeligt at lære fra sig og se, hvor glade folk bliver, når de kan skabe noget smukt. Men jeg elsker også at have tid til mig selv og familien," siger Louise, der nyder at kunne bruge tid med Isaac om morgenen, før han skal i børnehave, eller hente Elliot tidligt fra sfo'en.

Med tiden vil hun gerne udvide konceptet og for eksempel inspirere firmaer til at give papirblomster som velkomstbuket til en ny medarbejder. I sit gamle job arbejdede hun med bæredygtighed, og det er papirblomsterne netop, fordi de ikke visner, men kan holde for evigt. Hun har dog hele tiden for øje at passe på sig selv:

"Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg vil i stedet for, hvad jeg burde. Før handlede det meget om, at jeg burde have et sejt job, jeg burde bo pænt, jeg burde træne flere gange om ugen, og mine børn burde også gå til sport.

Økonomisk har det selvfølgelig betydet en nedgang for os, men vi har lagt lånet om, skiftet bilen ud med en mindre og rejser ikke både i vinter- og sommerferien. Til gengæld er jeg blevet meget gladere, og hvis jeg er glad, er mine børn og min mand det som regel også."