Tv-vært fik et anfald, lige inden hun skulle på skærmen
Som et lyn fra en klar himmel fik tv-værten Rania Shemoun Olsson et svimmelhedsanfald, lige inden hun skulle præsentere dagens nyhedsprogram.
Klokken otte søndag morgen kiggede Rania Shemoun Olsson, 48, ned for at tage mikrofonen på og præsentere nyhedsprogrammet.
Så sagde det bang. Alt snurrede rundt, hun fik det dårligt, det ringede for hendes ører, og hun faldt om på gulvet i nyhedsrummet.
Hun var skrækslagen, græd og hyperventilerede. Havde hun fået et stroke? En hjernesvulst? På det tidspunkt anede hun ikke, at hun havde fået en svimmelhedssygdom.
"Da lægen sagde, at jeg sandsynligvis havde Menières sygdom, vidste jeg ikke, hvad han talte om. Hvad var det for noget? Han forklarede, at det er en svimmelhedslidelse, som er almindelig hos kvinder over 40 år, og som kan være stressrelateret og nogle gange arvelig.
Men så vidt jeg ved, er der ingen i min familie, der har det," siger Rania, som udmærket husker, hvordan hun havde det for fire år siden, da hun kollapsede og måtte afbryde udsendelsen.
"Jeg tog direkte på akutmodtagelsen, men de kunne ikke give mig nogen svar. Jeg blev næsten vred, tænkte at de burde vide, hvad jeg var blevet ramt af. Jeg ved jo desuden nu, at svimmelhedssygdomme er meget almindelige."
Om mandagen henvendte hun sig til sin praktiserende læge, men heller ikke her kunne hun få noget svar. Blodprøverne var fine, og der var ingen tegn på sygdom. Hun blev henvist til en øre-, næse- og halsspecialist, som var ret sikker på, at det var Menières sygdom.
Hun fik en recept på medicin mod Menières sygdom, og pillerne hjalp næsten med det samme.
"Men inden medicinen virkede, nåede jeg faktisk at få to svimmelhedsanfald mere – heldigvis var jeg hjemme, da det skete. Det var frygtelig ubehageligt, og jeg troede, at hele mit liv var ødelagt nu, hvor jeg havde fået denne sygdom."
Skruede ned for tempoet
Det var et wakeupcall, og Rania, som ellers ikke havde følt sig særlig stresset, begyndte at sætte farten ned. Hun indså, at hun trods alt havde en indre stress, som hun var nødt til at håndtere.
Da hun vendte tilbage til arbejdet efter to måneders sygemelding, begyndte hun at arbejde på deltid og ændrede sine opgaver og arbejdstider, så hun ikke behøvede at stå op midt om natten.
Annonse
"I begyndelsen var jeg meget urolig. Så snart jeg mærkede den mindste svimmelhed, blev jeg skrækslagen."
Hun siger, at hun aldrig havde oplevet svimmelhed før, men et par år tidligere havde hun oplevet, at dele af synsfeltet på det ene øje forsvandt, og hun kun kunne se prikker.
"Jeg fik en forfærdelig hovedpine, inden synet langsomt, men sikkert kom tilbage. Så fik jeg at vide, at det var øjenmigræne. Jeg har spekuleret på, om det kan have været et forstadie til Menières."
I dag har hun det fint og tager ingen medicin. Hun har en mild form for sygdommen.
"Jeg kan stort set leve, som jeg plejer. Jeg dyrker motion, rejser og drikker endda lidt vin af og til. Mange mennesker med sygdommen holder helt op med at drikke alkohol."
Hendes råd til andre ramte er:
"Tag dig selv og dine symptomer alvorligt, vent ikke med at søge behandling. Og giv ikke op, før du ser en læge, der er specialist i svimmelhed."
