Rosa Lund lever med kronisk sygdom: "Jeg blev lam i venstre ben og kunne ikke gå"

Der er fart på cyklen og vind i de viltre, røde krøller, da Enhedslistens Rosa Lund kommer cyklende på hjemmebane på Nørrebro i København. Det er ikke til at se, at den unge, aktive kvinde i højhælede sko lider af en invaliderende kronisk sygdom.

"Jeg har haft sklerose siden 2010, hvor jeg blev lam i venstre ben og ikke kunne gå. Nu har jeg trænet det op og kan både cykle og gå i høje hæle igen. Det er nærmest blevet et statement for mig, at jeg skal gå i høje hæle, indtil jeg ikke kan længere, fortæller Rosa Lund, 35, som modtog diagnosen som en dødsdom og frygtede aldrig at kunne gå og arbejde igen," siger hun, da HER&NU møder hende på Nørrebro. 

"I mange år sagde jeg det ikke til nogen. Jeg var bange for, at folk ville dømme mig og tro, at jeg var svag. Det er jeg en gang i mellem, for det er en kronisk sygdom. Der er perioder, hvor jeg er ekstremt træt og falder i søvn meget tidligt om aftenen. Det kommer meget i bølger for mig."

Stor opbakning

Valgkampen er allerede i gang for Rosa, og kalenderen er fyldt med møder og foredrag.

"Så skal jeg planlægge det sådan, at jeg spiser sundt og dyrker motion. Jeg har lovet min skleroselæge Rikke, at jeg skal løbe en gang om dagen i valgkampen. Og så har jeg dygtige folk omkring mig i Enhedslisten, som sørger for, at det hele kan gå op. Min kæreste er også god til at passe på mig og sige: 'Tror du ikke lige, at du skulle aflyse det der?'", fortæller Rosa.

"Men jeg vil jo også godt vise, at jeg kan. Jeg kæmper med at finde en balance imellem ikke at have dårlig samvittighed og samtidig vise, at jeg er sej, og at det hele kan lade sig gøre."

Selvom hun er sej på overfladen og det ikke kan ses, så fylder sklerosen oppe i Rosas hoved.

"Jeg bokser jo også med mange ting i forhold til min sygdom. 'Er jeg en god nok kæreste og veninde? Er jeg en god nok datter, når jeg går hjem fra familiefesterne klokken 21.30, fordi jeg er træt? Er jeg en god nok kollega, og præsterer jeg nok over for de mennesker, der har stemt på mig?'"

Håber på børn

Midt i 30’erne er det naturligt for Rosa at tænke på børn.

"Det skal planlægges ret godt i forhold til medicinen, så det er lidt uromantisk. Men jeg vil rigtig gerne have børn. Samtidig så ved jeg jo ikke, hvornår min sygdom angriber mig, og det at skulle være forælder og ikke kunne alt hele tiden, det tænker jeg meget over. Men mange mennesker med sklerose er jo rigtigt gode forældre."

For Rosa er der ingen tvivl om, at hendes børn skal vokse op på Nørrebro, som hun selv og hendes bror er.

"Jeg bor lige over for det sted, hvor jeg er vokset op, og har været rigtig heldig at få en lejlighed her sammen med min kæreste, der arbejder som pædagog lige nede for enden af Blågårdsgade. Vi bor tæt på min familie og venner, og på den måde er det jo det samme som i mange små jyske landsbyer, siger folketingspolitikeren, der ikke har planer om at sætte farten ned."

Artiklen blev første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.