Sådan føles hjerteflimmer

Hvad er hjerteflimmer?

Hjerteflimmer er det populære navn for atrieflimmer, som medfører, at hjertet pumper uregelmæssigt. Da flere og flere danskere rammes af sygdommen, og da hjerteflimmer øger risikoen for blodpropper og hjerneblødning, er det vigtigt at kende til sygdommen og de forskellige symptomer.

Dit hjerte banker løs. Du føler dig svimmel og utilpas i kroppen, og indimellem har du også trykken for brystet. Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de beskrevne gener, er du ikke alene. Atrieflimmer, eller hjerteflimmer, som det også kaldes, er nemlig mere udbredt, end man måske skulle tro.

Det anslås, at omkring 100.000 danskere lider af hjerteflimmer, og ifølge eksperter bliver sygdommen mere og mere hyppig. Faktisk skønnes det, at op mod hver fjerde dansker vil blive ramt af sygdommen i fremtiden, hvilket formentligt hænger sammen med, at vi lever længere og længere.

Hjertet ”flimrer”

Hjerteflimmer en den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse og er en tilstand, hvor hjertets forkamre modtager alt for mange elektriske impulser.

Det betyder, at forkamrene i hjertet ”flimrer” og kun trækker sig overfladisk sammen, og det påvirker hjertet, så både hjerterytmen og pulsen bliver hurtig og uregelmæssig. Ved normal hjerterytme, modtager forkamrene 60-80 impulser i minuttet, men hvis du lider af hjerteflimren, er tallet helt oppe på 300-600 impulser i minuttet.

Er hjerteflimmer farligt?

Hvis man lider af hjerteflimmer er det dog ikke kun hjerterytmen og pulsen, der bliver påvirket. Blodet bliver heller ikke pumpet rigtigt ud fra hjertets forkamre til hovedkamrene.

Det står altså mere stille, og derved risikerer man, at der dannes små klumper af størknet blod i hjertet, der kan vandre fra hjertet og ud i kroppen og risikere at sætte sig fast i blodkarrene. Hjerteflimmer kan dermed være med til at forøge risikoen for blodpropper i bl.a. hjertet eller blødning i hjernen og på længere sigt også medføre hjertesvigt.

Da sygdommen kan være farlig, er det vigtigt at være meget opmærksom på symptomerne, så man kan blive undersøgt og behandlet for sygdommen i tide.

Hold øje med symptomerne

De hyppigste symptomer på hjerteflimmer er hurtig eller uregelmæssig hjertebanken, men man kan også føle sig træt, få dårligere kondition eller opleve åndenød eller ubehag og smerter i brystet og uro i kroppen.

Umiddelbart skulle man tro, at hjerteflimmer var generende, men mange har kun få eller ingen symptomer, og da symptomerne i øvrigt ofte er ret milde, er der mange der overhører dem og går rundt med sygdommen uden at være opmærksom på den.

Det kan forebygges

Hjerteflimren rammer oftest personer over 50 år, og risikoen for at få det stiger med alderen. Man kan ikke pege på én enkelt udløsende årsag til, at hjerteflimmer opstår, og det er heller ikke altid, at man kan finde årsagen. Man ved dog, at der er flere mænd end kvinder, der rammes af sygdommen, og at bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes og åreforkalkning i hjertets kransårer medfører en øget risiko.

Derfor vil en sund livsstil og motion kunne være med til at nedsætte risikoen, ligesom undersøgelser har vist, at overvægtige har gode chancer for at slippe af med deres hjerteflimmer, hvis de taber sig.

Læs også: Kristina lider af nedsunken blære: ”Jeg havde lige født en lille pige, skulle passe hende og blev ved med at tisse i bukserne”

Hvordan stiller man diagnosen?

Har du mistanke om, at du lider at hjerteflimmer, er det vigtigt at blive undersøgt. Den uregelmæssige puls vil få lægen til tage et EKG (elektrokardiogram), der viser den elektriske aktivitet i hjertet.

Desuden vil man foretage en ultralydsundersøgelse af hjertet samt en række forskellige blodprøver for at se, om man muligvis kan finde årsagen til, at det er opstået.

Behandling af hjerteflimmer

Behandlingen for hjerteflimmer er individuel og det er ikke alle, der har brug for medicin. Hvis det vurderes, at du skal have medicin, vil man enten iværksætte behandling med rytmekontrollerende medicin, som normaliserer hjerterytmen, eller frekvensregulerende medicin, som sænker pulsen for at aflaste dit hjerte og mindske dine symptomer.

I nogle tilfælde vil man også iværksætte behandling med blodfortyndende medicin for at forebygge, at der dannes blodpropper i fx hjernen. Elektriske stød kan desuden også være en måde at komme problemet til livs.

Chokolade gavner

Ifølge et nyt dansk studie, tyder det på, at der er en sammenhæng mellem chokolade og reduktion af risikoen for at udvikle hjerteflimmer (artrieflimren). Det er dog vigtigt, at du ikke spiser for meget chokolade og holder dig til den mørke af slagsen med et kakaoindhold på min 70%.

Studiet, der er baseret på 57.000 danskere viste, at de forsøgspersoner, som spiste maks. 30 g. chokolade én gang om ugen havde nedsat risiko for atrieflimren. Det nytter dog ikke at gå amok i chokolade, for den gavnlige effekt øges ikke yderligere, fordi du spiser mere end 30 gram om dagen.

Kilder: Hjerteforeningen, Hjerteflimmer.dk, Hjernesagen.dk