Nedsunken blære

Kristina lider af nedsunken blære: ”Jeg havde lige født en lille pige og blev ved med at tisse i bukserne”

Da Kristina Julstrøm føder sit første barn, bliver hendes underliv slapt og hendes blære falder ned. Hun tisser ufrivilligt i bukserne, og til sidst kan hun næsten ikke gå. Læs hendes historie her og hjælp hende bryde tabuet.

Tre uger efter fødslen af sit første barn, er Kristina Julstrøm taget til fødselsdag. Hun skal på toilettet. Sådan virkelig meget. Men på vej derud er det, som om noget er anderledes, end det plejer. Bækkenbunden føles slap og uduelig, og hun kan ikke klemme nok sammen til at holde urinen tilbage.

Lige dér, blot få meter fra toilettet, tisser hun i bukserne.

Kristina er på daværende tidspunkt 23 år og har aldrig før oplevet problemer med sit underliv, men i det øjeblik går det for første gang op for hende, at noget er galt mellem hendes ben. Hendes blære er slap og er faldet ned.

- Det var en meget voldsom oplevelse. Jeg havde lige født min lille datter, skulle passe hende og blev ved med at tisse i bukserne i de næste mange måneder. Det var helt vildt grænseoverskridende, fortæller Kristina, der i dag er 29 år, til ALT.dk.

Et utal af knibeøvelser og en plastikring i skeden får efterfølgende lappet blæren sammen og opstrammet noget af slapheden efter fødslen. En redning, der umiddelbart sætter alt tilbage til status quo - lige indtil det hele går galt igen.

For Kristinas blære er ikke lappet sammen. Tværtimod har fire mistede graviditeter og to fødsler på fire et halvt år gjort slemt værre. Og da hun endnu engang bliver gravid, føles det oprigtigt forkert – som om en bold sidder og trykker på bækkenbunden.

Da sønnen Sofus ser dagens lys, hænger Kristinas blære ud af skeden.

- Min mand er heldigvis rigtig large, men personligt er det helt vildt grænseoverskridende, at det hele hænger ud af en, og at man ikke kan styre sin krop. Du har ingen kontrol over tingene. Og det er vildt frustrerende, når man ikke er ældre, fordi det ofte er noget, man forbinder med gamle damer, fortæller hun.

Læs eksperterne fortælle om problemet

Kristina er langt fra den eneste, der lider af nedsunken bækkenbund.

Hør eksperter fortælle om kvindernes oversete lidelse lige her.

Ikke det værd

29-årige Kristina Julstrøm er ansigtet på en lidelse, rigtig mange kvinder lider af, men som ingen rigtig taler om: At muskulaturen i underlivet bliver så slap, at blæren ikke længere kan holde sig selv på plads.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i journalen Menopause vil op mod 50 procent af alle kvinder, der har født, døje med slappe underliv og en nedsunken bækkenbund – det, man i faglige kredse kalder genital prolaps.

For nogle vil symptomerne kunne klares med simple knibeøvelser eller ved hjælp fra en fysioterapeut. For andre er problemerne så udviklede, at det kræver en operation.

I 2016 blev der således udført 3.952 prolapsoperationer i Danmark, viser tal fra Landspatientregisteret (LPR).

En af dem er Kristina.

Da hun sidste år lægger sig på operationsbordet, er hendes underliv så medtaget, at hun hverken kan gå eller stå. Hun må ikke bære på sine børn, har svært ved at udføre sit arbejde og kan ikke styre sin urin. Noget, en ny graviditet kun vil gøre værre.

Blot 28 år gammel vælger hun derfor at blive steriliseret.

- Jeg vidste, at jeg ikke skulle have flere børn med alt det her. Det vil mit underliv simpelthen ikke kunne holde til, og det har været for meget for mig. Jeg ved jo godt, at hvis jeg bliver gravid igen, så skal jeg ligge i sengen i måneder, og det er ikke det værd i forhold til mig, min mand eller mine børn. Jeg har to sunde og raske børn, og jeg skal også kunne fungere resten af mit liv, siger hun.

Vil ikke fokusere på problemerne

Med beslutningen om at lade sig sterilisere tager Kristina også et valg om ikke længere at lade underlivsproblemerne styre sit liv.

Det må ikke overtage hendes fokus, fortæller hun.

Men hånden på hjertet, så kan underlivet stadig påkalde sig opmærksomhed, hvis hun er meget aktiv i løbet af dagen. Så føles det som om, at der sidder et stort æg dernede, der er på vej til at falde ud.

Og måske er det også lidt frustrerende altid at skulle være i nærheden af et toilet, så hun ikke tisser i bukserne.

- Men jeg klarer fint dagligdagen og mit arbejde uden gener, og jeg har heller ikke ondt, som jeg havde i starten, da det hang meget ned, fastslår hun og tilføjer, at det lige nu går så godt, at hun har valgt at udskyde en ellers planlagt operation i april. Lige nu har hun brug for at koncentrere sig om familien, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Tisser du også i bukserne?

Alligevel er der ting, Kristina har måttet strege af sin liste. Måske endda for evigt.

Det meste motion er udelukket, selvom Kristina egentlig gerne ville danse Zumba eller hoppe på trampolin med børnene i haven. Hun kan heller ikke lege tagfat, løbe en tur eller cykle mange kilometer.

Og så er der det, der sker i soveværelset, når Kristina er alene med sin mand. Engang var det svært med sex – det gjorde en smule ondt og var faktisk også lidt ubehageligt. Men de har fået det til at fungere til trods.

- Jeg tror, at det er sværere for mig, end det er for ham. Jeg har spurgt ham et par gange, om han ikke kan mærke min blære under sex, og det siger han, at han overhovedet ikke kan. Det samme gælder for mig. Men jeg skal lige tage hensyn til, at jeg skal nå på et toilet og tisse ordentligt af inden, siger hun og udstøder så et lille fnys.

Bryd tabuet

Kristina er ellers rolig, når hun snakker. Hun er ikke genert og forklarer med en sikker og venlig stemme om det område på sin krop, der for mange hører selv det mest private til.

- Jeg er meget åben om det. Jeg snakker om det både til min familie, venner og kollegaer. Jeg er ikke sådan en, som vil gå og gemme på det. Sådan er det, og jeg skal leve med det resten af mit liv, siger hun.

Rodfæstet i Kristina er nemlig et ønske om at bryde med det tabu, hun oplever er forbundet med kvinders underlivsproblemer.

LÆS OGSÅ: 10 ting, du skal vide om din bækkenbund

Et tabu som gør, at det er nemt at føle sig alene og anderledes. Som om man er den eneste unge kvinde i landet, hvis underliv skaber alvorlige problemer.  

- Der gik lang tid, inden jeg turde sige det til nogen. Jeg syntes, det var vildt grænseoverskridende, for hvad tænker folk ikke om en? Og hvad skal man gøre? Hvad er der af muligheder og hjælpemidler, spørger hun retorisk, inden hun fortsætter:

- Jeg vidste det ikke. Jeg var kun 23 år, da det hele begyndte, og jeg kender ingen andre mennesker overhovedet, der har været i nærheden af det her. Men jeg tror, det er flere, end man lige regner med. Så bryd tabuet.