Lider du af kronisk inflammation? Sådan booster du din sundhed med antiinflammatorisk kost
Kosten spiller ikke kun en vigtig rolle for dit velbefindende og din energi. Faktisk viser forskning, at den mad du spiser, også gør en stor forskel, hvis du vil nedbringe mængden af skadelig inflammation i kroppen, forebygge sygdom og leve længere. Men hvad skal man spise? Og hvordan virker antiinflammatorisk kost? Læs med og få svarene her.
Selvom det måske ikke umiddelbart er til at se eller mærke, så går rigtigt mange af os rundt med en smule betændelse i kroppen. Faktisk skønnes det, at hver 5. dansker lider af såkaldt kronisk betændelse eller kronisk inflammation i kroppen. Kronisk inflammation bliver også kaldt ”skjult inflammation”, da rigtigt mange mennesker går rundt med den uden at vide det.
Et af de helt store problemer med den skjulte inflammation er, at den på sigt kan udvikle sig til forskellige alvorlige lidelser og livsstilssygdomme. Det gælder blandt andet sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, mavetarmproblemer, demens og forskellige gigtlidelser som leddegigt og urinsyregigt.
Kronisk inflammation er ikke en infektion
Når man taler om kronisk inflammation, er der ikke tale om en infektion som, hvis du fx havde halsbetændelse. Der er derimod tale om en såkaldt inflammationstilstand, som ikke får dig til at føle dig syg her og nu, men som på sigt kan slide på kroppen, så du ældes før tid og risikerer at udvikle en række, forskellige sygdomme.
Ved inflammation frigiver kroppen en række stoffer, som ”tilkalder” hvide blodlegemer til det beskadigede væv. De hvide blodlegemers opgave er at bekæmpe årsagen til inflammationen og begrænse skaden, men hvis kroppen konstant er udsat for en irritation, så opstår der en kronisk inflammation. Foruden en række lidelser og sygdomme kan kronisk betændelse også føre til blandt andet forstyrrelser i fedtstofskiftet og dermed åreforkalkning, den kan forvolde skade på hjernecellerne og føre til demens og stimulere kræftcellers vækst.
Hvorfor opstår kronisk inflammation?
Din livsstil kan virke som en irritation på kroppen og i visse tilfælde være med til at skabe inflammation i kroppen. Hvis du lever usundt og over længere tid belaster immunforsvaret med fx rygning og for meget alkohol, eller hvis du er overvægtigt eller over længere perioder er udsat for stress, søvnmangel eller for lidt motion, vil dit immunforsvar til sidt blive påvirket.
Kosten spiller også en helt afgørende rolle, da en lang række fødevarer kan have en ugunstig effekt på kroppen og skabe en inflammationstilstand. Så ved at regulere lidt på din livsstil og fx være mere bevidst om, hvad du spiser og drikker samt sørge for at spise fødevarer, der virker antiinflammatorisk, kan du faktisk nedbringe en eventuel kronisk inflammation i kroppen og dermed begrænse risikoen for – eller måske helt undgå - livsstilssygdomme og andre alvorlige lidelser.
Mange mennesker har ingen symptomer
Symptomerne på kronisk inflammation virker ofte ganske uskyldige, og mange mennesker med sygdommen har tite ingen symptomer og mærker dermed intet til tilstanden. Symptomerne kan variere og meget ofte minder de om noget, som rigtigt mange af os døjer med i forvejen - i større eller mindre grad. Det gælder bl.a. symptomer som uforklarlig træthed, mangel på energi, fordøjelsesproblemer, hovedpine, ømhed i leddene, hudproblemer eller forhøjet kolesterol.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på eventuelle symptomer, da inflammationstilstanden ellers på sigt kan påvirke stofskiftet og være en direkte årsag til en lang række alvorlige sygdomme og lidelser, herunder insulinresistens, som er en forløber for type 2-diabetes, hjertekarsygdom, gigtlidelser og demens.
Antiinflammatorisk kost styrker immunforsvaret
Undersøgelser viser, at din kost kan have en afgørende betydning for mængden af inflammation i kroppen. Faktisk kan du ved at spise en række bestemte fødevarer, der har særlige antiinflammatoriske egenskaber, der foruden at bekæmpe og hæmme inflammation i kroppen også beskytter og giver en øget modstandskraft mod en lang række livsstilssygdomme og andre alvorlige lidelser.
Teorien er, at der findes madvarer – såkaldt antiinflammatorisk kost - der hjælper din krop med at bekæmpe inflammation, og madvarer, der er med til at skabe inflammation, altså proinflammatorisk mad. Den kost, som du spiser er med til at styrke dit immunforsvar, og jo stærkere immunforsvaret er, jo mere effektivt bidrager det til at begrænse eller reducere inflammatoriske tilstande i din krop.
Hvis du vælger at følge en antiinflammatorisk kost, handler det rigtig meget om at spise sundt og varieret og især mange af de mest antiinflammatoriske madvarer – altså særlige råvarer, der styrker immunforsvaret. Blandt disse hører fx masser af grøntsager – gerne de grove - frugt og særligt mørke bær, fuldkornsprodukter, fed fisk, der indeholder store mængder omega 3 fedtsyrer, nødder og sunde olier, som du blandt andet finder i olivenolie og avocado.
Men det er også vigtigt samtidig at skære ned på - eller helt undgå - fødevarer med den modsatte effekt – nemlig dem, der er med til at fremme inflammationstilstande i kroppen. Det gælder bl.a. det mættede fedt fra fx rødt kød, kødpålæg og mejeriprodukter, men også sukker, fastfood, forskellige tilsætningsstoffer og kunstige sødestoffer samt alkohol.
Antiinflammatorisk kost – hvad skal jeg så spise?
Helt overordnet gælder det om at spise sund og varieret kost, men hvis du vil spise antiinflammatorisk kost, er der visse fødevarer, som du børe skrue op for og andre, som du bør skrue ned for eller helt undgå. Her kan du se, hvilke af de mest antiinflammatoriske madvarer, der bør indgå i din daglige kost.
Masser af grønt
Du kan ikke for få mange grøntsager, og selvom anbefalingerne lyder på 600 gram om dagen, mener eksperter, at du bør spise endnu mere og gerne helt op til et kilo grønt om dagen. Både grønt og frugt indeholder nemlig et væld af vigtige vitaminer, særligt C-vitamin, mineraler og mikroskopiske plantestoffer samt andre sunde stoffer og udgør dermed en af grundpillerne i antiinflammatoriske kost.
Stort set alle grøntsager har antiinflammatoriske egenskaber, men nogle er bedre for dit immunforsvar og dine tarme end andre. Hvis du vil spise antiinflammatorisk kost, skal du spise masser af forskellige grøntsager og særligt dem med god tyngde og fibre som fx kål.
Rosenkål, blomkål, grønkål og alle de andre kraftfulde typer kål er nemlig især rige på plantestoffer med antiinflammatorisk effekt. Det gælder bl.a. plantestoffet glucosinulat men også en stribe andre stoffer. Også andre grove grøntsager og rodfrugter som rødbeder, pastinak, selleri og gulerødder virker beskyttende og bør indgå i den antiinflammatoriske kost.
Bær
Bær er små sundhedsbomber, men især bær og frugt, der er rige på såkaldte anthocyaniner - blåviolette plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og har en antiinflammatorisk effekt. Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at virke beskyttende, og det gælder især de mørke bær som solbær, blåbær, brombær, hyldebær (må ikke spises rå), hindbær og mørke kirsebær – både friske og frosne bær.
Også stenfrugter som fx blommer og ferskner har antiinflammatoriske egenskaber og er på hitlisten over frugt, der har særligt potentiale, når det gælder om at bekæmpe inflammatoriske tilstande i kroppen.
Fed fisk (omega 3 fedtsyrer)
Fed fisk er blandt nogle af de mest antiinflammatoriske madvarer, der findes, og det er vigtigt at spise masser af fed fisk, hvis du vil spise antiinflammatorisk kost. Det skyldes særligt deres høje indhold af fiskeolie eller de såkaldte omega 3-fedtsyrer, der virker antiinflammatorisk.
Spis gerne ½-3/4 kilo om ugen eller 100 gram fed fisk om dagen i form af laks, ørred, makrel eller sild. Hvis du ikke bryder dig om fisk, så kan du i stedet tage et dagligt tilskud af fiskeolie/omega 3 fedtsyrer. Forskellige frø og nødder som hørfrø, hampefrø og valnødder er også gode kilder til omega 3.
Tarmstyrkende bakterier
En sund og stærk tarmflora har vist sig at have en stor betydning for immunforsvaret, og en række undersøgelser viser, at såkaldte probiotiske bakterier er med til at bekæmpe skadelige bakterier i tarmene, styrke immunforsvaret og dermed bidrage til at nedbringe kronisk inflammation. Du finder bl.a. probiotiske bakterier i en række syrnede mælkeprodukter, herunder syrnet yoghurt, A38, Cultura og Kefir, som er fermenteret mælkedrik.
Men også i forskellig fermenteret (gæret) kost som sauerkraut, miso og Kimchi, som er kinakål og andre grøntsager tilsat chili, ingefær og andre krydderier. Fødevarer som fuldkornsprodukter og grove grøntsager er også gode kilder til fibre og gavner tarmfloraen.
Fibre
Som en del af den antiinflammatoriske kost indgår også masser af fibre, der foruden at styrke tarmsystemet og sætte tarmene på arbejde også giver næring til bakterierne i tarmene. Det er derfor vigtigt at spise mad, der indeholder store mængder tarmstyrkende fibre og helst minimum 75 gram om dagen.
Du finder masser af sunde kost fibre i fuldkorn som fx byg, rug, havre, men også i brune og røde ris, havregryn, quinoa og forskellige bælgfrugter som tørrede linser, bønner og kikærter. Desuden er grove grøntsager, herunder især kål, meget rige på kostfibre.
Ingefær og gurkemeje
Begge disse sunde rødder indeholder nogle særlige plantestoffer, der virker antiinflammatorisk og bekæmper betændelsestilstande i kroppen. For gurkemejens vedkommende er det curcumin, der er det farvestof, der giver gurkemeje sit gule farve, og for ingefærs vedkommende er det foruden såkaldte gingeroler også en masse æteriske olier, der har vist sig at have en gavnlig effekt. Begge krydderier kan du kan bruge frisk i din kost, lave shots eller komme det i din te eller smoothie. De kan også tages som kosttilskud.
MUFA-fedtsyrer
MUFA står for MonoUnsaturated Fatty Acid eller på dansk enkeltumættede fedtsyrer. Disse særlige umættede og meget gavnlige fedtsyrer spiller en helt central rolle i antiinflammatoriske kost. En række fødevarer indeholder særligt store mængder MUFA, der har en helt unik antiinflammatorisk effekt. Det gælder blandt andet fødevarer som avocado, oliven, olivenolie, rapsolie og jordnøddeolie og jordnøddesmør. Men også æg og alle former for nødder og mandler indeholder store mængder MUFA.