Sussie fik diagnosen knogleskørhed: ”Det føltes underligt diffust, for jeg kunne ikke mærke noget”

Kan jeg mon blive ved med at cykle? Spørgsmålene var mange, da Sussie Lindqvist i 2014 fik diagnosen knogleskørhed. Hvad kan jeg risikere? Skal jeg lave om på mit liv? Hvad kan jeg gøre selv? Hun tænkte også på de kvinder, der er så hårdt ramte, at de går meget foroverbøjede – kunne det også ske for hende?

"I begyndelsen havde jeg mange tanker om sygdommen, men det, der fyldte allermest, var min sport. Det værste ville være, hvis jeg skulle lave for meget om på den," siger 62-årige Sussie, der ikke har haft de sammenfald, der kan medføre krumning af ryggen.

Hun bor i Solrød Strand med sin mand. Sammen med ham og deres to voksne sønner har Sussie altid dyrket meget sport. Særligt cykling var og er Sussie bidt af, hun har deltaget i flere motionsløb som for eksempel Tøserunden på 112 kilometer.

"Jeg elsker at komme ud, dufte græsset og naturen og knokle afsted med den gruppe, jeg cykler med," siger Sussie.

I 2008 fik hun brystkræft og var gennem kemobehandling og stråler. En periode hun betegner som virkelig hård. Men Sussie blev rask og efter to års genoptræning var hun i 2014 nogenlunde tilbage i sin gamle form.

Her var det, en læge ville have hende undersøgt for knogleskørhed, der kan være en følgesygdom af den behandling, hun havde fået for kræften. Sussie var ikke nervøs. Hun havde ikke haft brud, som ellers kan være et tegn på knogleskørhed. Hun kendte ikke til, at sygdommen fandtes i hendes familie, og med al sin sport og med gode spisevaner levede hun sundt.

Brække noget?

Det var derfor noget af et chok for Sussie, da skanningen viste, at hun havde knogleskørhed.

"Det føltes underligt diffust, for jeg kunne ikke mærke noget," siger Sussie.

Lægen gav hende medicin, der forbygger yderligere afkalkning. Endvidere skulle hun sørge for at få rigeligt med kalk i maden. Men hvordan skulle hun i øvrigt forholde sig til sin nye diagnose?

"I begyndelsen havde jeg mange tanker om sygdommen og var meget nervøs for at vælte på cyklen. Jeg kører aldrig særlig vildt og er heller aldrig væltet, men hvad nu hvis det skete – ville jeg så brække noget, fordi jeg havde fået den sygdom?" siger Sussie.

LÆS OGSÅ: Emilie lider af sjælden sygdom: "Jeg havde lyst til at give op mange gange"

Undvære sin sport og samværet med de andre fra holdet ville Sussie dog nødig, så hun vendte bekymringerne med sin mand og med sin praktiserende læge.

"Det var godt at få talt om det, men som min mand sagde, var ikke så meget at gøre ved det," siger Sussie.

Hendes læge rådede hende til at leve præcis, som hun plejede. Det kunne hun ikke helt, og det har da også påvirket hendes måde at køre på.

"Jeg er nok blevet lidt mere forsigtigt, når jeg er ude at cykle," siger Sussie.

Gør det rigtige

Til en kontrol på Køge Sygehus blev hun spurgt, om hun ville teste osteoporose-app’en ”Mine knogler”, som Sundhedsstyrelsen har lavet i samarbejde med Osteoporoseforeningen. Her skulle hun bl.a. taste ind, hvad hun spiste og drak.

App’en kunne så beregne, om hun fik kalk nok gennem kosten eller havde brug for at supplere med kosttilskud. Gennem app’en fik hun også forslag til øvelser, hun kunne lave for at styrke knoglerne.

"Her blev jeg bekræftet i, at jeg lever fornuftigt i forhold til min knogleskørhed. Jeg spiser masser af grøntsager, jeg drikker ikke så meget mælk, men så søger jeg for at få ost og andre mælkeprodukter. Og jeg supplerer med kalktabletter med D-vitamin," siger Sussie.

LÆS OGSÅ: Cykling forvandlede Ketty: "Jeg ville gerne tabe mig, men der skulle være plads til at hygge"

Også motionsmæssigt gør hun det rigtige ved at holde fast i sin sport, som foruden cykling minimum to gange om ugen også tæller styrketræning. 

"Jeg burde måske supplere med løb, fordi det giver de stød, der er gode for osteoporosepatienter. Men det har jeg ikke tid til oveni alt det andet, og til kontrollerne siger de, at jeg gør det helt rigtige," siger Sussie.

Hun har nu levet så længe med sygdommen uden at få brud, at den ikke fylder så meget mere.

"Heldigvis kan jeg stadig cykle, og de ture nyder jeg virkelig. I dag er min mand også begyndt at køre med. Så nu er cykling både blevet motion, naturoplevelser og samvær med holdet og med ham," siger Sussie.