Mig og min træningsmakker: I kan hente både motivation og træningsglæde ved at træne sammen

For Klaus og Liza Andersen har motion i adskillige år været et fælles projekt i familien. Deres børn, som i dag er 20, 23 og 17 år, var altid med i skoven lørdag formiddag. Her stod den på løb eller cykling. Familiens mindste, Nikolaj, var i starten med i klapvogn, senere på løbecykel. Vel hjemme igen stod den på en lækker brunch.

Det handlede ikke om at komme i topform, blive bedre end sidste gang eller om at konkurrere imod de andre familiemedlemmer. Derimod handlede det om at komme i godt humør og få nogle fede oplevelser sammen.

I dag holder Liza og Klaus stadig fast i deres fælles løbeture, og for to år siden begyndte parret også at dyrke canicross, som er løb med hunde.

"Det er vores kvalitetstid sammen, og noget vi kan være fælles om, som ikke er praktiske gøremål. Vi kunne selvfølgelig gå i haven eller pudse vinduer i stedet for, men det ville slet ikke give det samme fællesskab," forklarer Liza og fortsætter:

"Klaus kan løbe både længere og hurtigere end mig, så det er dejligt, at han også gider følges."

"Ja, det er jo godt med en langsom tur indimellem," lyder det drillende fra Klaus, der har løbet ikke mindre end 260 maraton, men ikke går så meget op i det med hurtighed. For ham betyder det allermest at få en god oplevelse med hyggelige snakke undervejs.

"Faktisk blev det først virkeligt fedt at løbe, da vi begyndte at gøre det sammen. Det gør det bare meget nemmere at komme ud ad døren," forklarer han.

Maraton og kærestetid

Parret finder ofte et løb at deltage i, når de er udenlands. Senest har Klaus løbet Boston-maraton, mens Liza, der desværre ikke nåede at få fat i et startnummer, heppede fra sidelinjen. Men det er også blevet til 42,195 kilometer sammen i Rom, Paris, Venedig, New York, New Jersey og Berlin. Til sommer går (løbe)ferien til San Fransisco, og her skal Nikolaj på 17 løbe med. 

"Det bliver garanteret hårdt med alle de bakker. Nikolaj har selvfølgelig ikke trænet ret meget, så det er også spændende, om han gennemfører," siger Klaus, der ikke altid følges med Liza hele vejen. Nogle gange løber han i forvejen og står så ved målstregen og hepper.

"Og hver gang, jeg kommer i mål, siger jeg, at det gør jeg aldrig igen. Men så kan jeg alligevel ikke lade være. Du kan nå at tænke mange tanker under sådan et løb, og der sker enormt meget psykisk med én. Kroppen kan sagtens holde til presset, men hjernen siger stop mange gange. Og her er det godt at være to," lyder det fra Liza.

"Maraton er også blevet vores måde at holde kæresteweekend på. Vi får en fælles oplevelse og samtidig set en storby på en virkelig fed og anderledes måde. Vi har altid løbeskoene med og elsker også at stå tidligt op og løbe en tur. Det gør noget godt ved ens humør," supplerer Klaus.

Smukkeste tur

Fælles oplevelser får parret også, når de hver mandag mødes med de andre i hundeløbeklubben HPM Dirty Paws. Både med hinanden og med Molly, Nuella og Ellie, som deres tre bordercollier hedder.

"Vi skifter træningssted næsten hver gang og løber også officielle motionsløb. Senest løb vi Vejrhøj Familietrail nord for Kalundborg. Den smukke tur gik langs stranden og op i bakkerne – og hundene elsker det. Vi kan ikke sige T-ordet (tur, red), uden de står logrende ved døren," fortæller Liza, der også kommer med et par gode råd til par, der gerne vil i gang med at træne sammen.

LÆS OGSÅ: Tre gode grunde: Derfor er motion godt for hjernen

"Mød hinanden der, hvor I er. Hvis Klaus nu piskede af sted med 500 kilometer i timen, gik det ikke. Omvendt skal han også have lov til at give den gas indimellem, men så løber han lidt foran og kommer tilbage til mig."

"Derudover er det en virkelig god idé at skrive træningen ind i kalenderen, ligesom enhver anden aftale man ville have sammen," siger Klaus, der er helt sikker på, at han aldrig var blevet så glad for at løbe, hvis han havde været alene om det.