Med sidste års personlige succes som 'X Factor'-dommer var det næppe en stor overraskelse, at musikeren Simon Kvamm blev hyret ind til tjansen igen, når den nye sæson ruller på skærmen i aften.
- Jeg synes, at 'X Factor' er sjovt. Og faktisk sjovere end jeg havde forventet. Og det synes jeg stadig efter at have fordøjet det hen over det sidste halve år.
Simon Kvamm markerede da også sin debut som dommer i sidste sæson - dels med alle sine deltageres innovative scenografi under de mange liveshows, men selvfølgelig også fordi, at hans gruppe 'Rosél' vandt hele showet.
I dommerrollen kan han derfor påvirke de håbefulde deltageres drømme og muligheder inden for musik. Det tager han også beskedent, når den nye sæsons auditions starter.
- 'X Factor' er ikke en vej ind i musikbranchen som sådan, men vejen ind i et cirkustelt. Og derfra kan man så måske hoppe videre ind i den virkelige musikbranche, fortalte han og forsatte:
- De fleste mennesker, der stiller sig i køen til 'X Factor', de ved godt, at det er et tv-program, og at det ikke er sikkert, at det er vejen til noget som helst.