3 ting, du bør vide om mænd og sex
Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus, lyder titlen på bogklassikeren, der satte ord på de grundlæggende forskelle mellem mænd og kvinder. Og ifølge det amerikanske magasin Woman's Daily, så er der noget om snakken. For der er mange ting, der adskiller vores køn fra hinanden, når det kommer til sex – altså ud over det åbenlyse ved vores fysik.
I en artikel på deres site skriver journalisten Brendan Tapley om ti ting, mænd ville ønske, du vidste, når det kommer til sex. Og det er i altså kke endnu en guide til, hvordan det hele skal foregår, men nærmere om de dybereliggende drifter og lyster.
Her får du de tre mest interessante pointer fra hans pen:
1 "Vi frygter intimitet"
... Men ikke af den grund, du måske tror, skriver Tapley.
Han uddyber, at undersøgelser viser, at drenge er mere hengivende og udtryksfulde frem til skolealderen, hvor det ændrer sig. Her bliver de påvirket af sociale normer og deres længsel efter menneskelig kontakt bliver undertrykt.
- Længslen efter intimitet er så tabuiseret, at muligheden for det skræmmer mænd – ikke fordi det er kvælende, men fordi vi indser, hvor desperate, vi er efter det, skriver han.
Videre uddyber han, at kvinder derfor ikke bør tage det personligt, når en mand ruller om på siden efter sex – det er blot et udtryk for at han bliver overvældet over, hvor meget han higer efter at være tæt på dig og erkendelsen af, hvor lidt han egentlig er det.
Det kan man jo så tænke lidt over...
2 "Vi elsker jagten"
Dette punkt kommer måske ikke lige frem som et kæmpe chok. Men Patley understreger, at vi i nutidens samfund har skåret mange af mændenes muligheder for at kurtisere os fra. Så prøv at gøre plads til, at han kan gøre sig fortjent til dit begær, opfordrer han.
Han skriver, at ifølge Joe Kort, Ph.D., psykoterapeut og sexolog, så er emotionel intimitet et spørgsmål om nærhed, men hvis man skal opretholde seksuelt begær kræver det en vis distance. Og måden et par kan opnå dette er simpelthen ved at tillade, at den anden har et sexliv ved siden af – altså ikke utroskab, men plads til at udforske sin egen seksualitet ved eksempelvis, at kvinden bruger legetøj alene eller manden frit kan se porno.
3 "Vi vil dele vores fantasier"
Joe Kort fortæller ifølge Brendan Tapley, at mænd gerne vil dele deres fantasier med deres koner. Men det gør de ikke. Hvorfor? Tænker du måske. Ganske enkelt, fordi de er bange for, at hun vil dømme ham. Samtidig ville de også ønske, at kvinderne gad dele deres fantasier. I bund og grund skal der altså nogle fantasier på bordet, hvis det står til mændene.
For at åbne ballet, kan det være en god idé at tale om det inden og lave en pagt om, at man ikke dømmer hinanden. Herefter kan det blive til et spil. Skriv scenarier ned på sedler og gem dem i en æske. Næste gang temperaturen stiger i soveværelset, så prøv at fiske en tilfældig seddel op af æsken og udlev fantasien, hvis I begge tænder på det. Hvis ikke, anbefaler sexologen, at I taler om, hvad det er ved fantasien, der appellerer til forfatteren af sedlen. Måske I kan opnå det samme på en anden måde.
Kilde: Women's Daily.
LÆS OGSÅ: Tre myter om kvinders sexlyst punkteret.