8 råd til, hvordan du aldrig kommer for sent igen

Er du også en af dem, der evig og altid haster af sted for at hente ungerne inden 17? Altid må undskylde overfor veninden, at hun har ventet 20 minutter på dig på caféen? Og lidt for tit kommer for sent ind af døren på jobbet? For nogle handler det om at komme ud af fjerene, når vækkeuret ringer. Heldigvis findes der mange virkelig gode råd til, hvordan du kommer op om morgenen. Andre har svært ved at komme ud af døren tids nok. Og så er der dem, der har det med at glemme at kigge på klokken. Det kan være svært at prioritere døgnets 24 timer rigtigt – alene på arbejdet er der fem store tidsrøvere – og det øger ikke chancerne for at dukke op til mødet, aftalen eller flyafgangen til tiden.

Er du mon tidsoptimist?

Ifølge de eksperter, ALTfordamerne.dk har snakket med, kan man dele os mennesker ind i tre typer: Der er tidsrealisterne, der er tidspessimisterne, og så er der tidsoptimisterne. Du tilhører med stor sandsynlighed den sidste kategori, siden du har klikket dig ind på denne artikel.

- Det er meget klassisk adfærd for tidsoptimister at komme i sidste øjeblik eller for sent. Mange tænker; "Det er mangel på respekt over for mig, at folk kommer for sent". Sådan opfattes det ikke fra tidsoptimistens side. De er ikke ligeglade med andre menneskers tid, men man kan have forskellige indre tidsfornemmelser, og så gør det bare ikke lige så ondt maven på tidsoptimister, når de kommer for sent, siger Trine Kolding, der er tidscoach og rådgiver både firmaer og private om, hvordan de får det bedste ud af tiden. Hun holder desuden foredrag om, hvordan du finder ud af, hvilken tidstype du selv er.

- Hvis man har vænnet sig til at komme for sent, kan det blive en helt identitet: "Jeg er afslappet, jeg tager det ikke så tungt, og jeg er easy going". Tidsoptimisten kan opfatte de to andre typer som tidsfascister, siger hun.

Ifølge psykolog Mette Holm går det indre ur hos tidsoptimister for langsomt.

- Fornemmelsen for tid eksisterer ikke på samme måde som hos tidsrealister. De er hele tiden optimistiske i forhold til tiden, fordi koblingen mellem f.eks. at nå at handle, inden man skal være et andet sted og det tidsspænd, der er i forbindelse med det, er dårlig hos dem, siger hun.

Det kan være frustrerende for andre at have aftaler, skulle samarbejde eller på en eller anden måde være afhængig af en tidsoptimist. For optimisten kan det nærmest føles som en spændetrøje at skulle være et bestemt sted til tiden. Og at fortælle en tidsoptimist, at hun bare skal huske at gå hjemme fra 10 minutter tidligere, kommer der ikke nødvendigvis noget godt ud af:

- Det er irriterende at få at vide: "Det kan du ikke nå". Struktur og planlægning generelt er ikke det, der står højest på tidsoptimisters liste. Hvis en kommer og siger "Læg 10 minutter til", er energien i sig selv i at gøre det er irriterende for en tidsoptimist, siger Mette Holm.

Tag tiden

Ifølge en anden tidscoach, Tanja Gudiksen, kan en dårlig tidsfornemmelse også have andre årsager: Det kan skyldes stress.

- Når du er stressbelastet, har du rigtig svært ved at prioritere og have overblikket. De kunder, jeg ser, der i starten kommer for sent til den tid, de har hos mig, begynder at komme til tiden senere hen i forløbet, fordi de indser, de ikke kan nå alle opgaver. De får overblik, de får ro, og de kan vælge, hvad det er, de skal bruge deres tid på, sige hun og forklarer, at stress kan gøre det svært at overskue, hvad man skal prioritere.

Ifølge hende handler det at dukke op til tiden i virkeligheden om en ting:

- Det handler dybest set om at tage tiden i stedet for at gå og håbe på, at du i dag får tid til det ene og det andet. Vi skal selv tage tiden til tingene. Vi får den ikke foræret.

8 RÅD OM AT KOMME TIL TIDEN

1. Indse dit problem

- Erkend og anerkend, at du er tidsoptimist, og at du har et problem med fornemmelse for tid. Når du tænker; "det tager lige 20 minutter", så læg 10 minutter til hver gang. Tænk hele tiden: "Så tager det nok lidt længere tid", siger Mette Holm

2. Stå til ansvar

- Det er en god idé at sørge for, at du har et ansvar overfor andre mennesker. Hvis du ved, du generelt kommer for sent, så sig til andre mennesker: "Nu har jeg en aftale med dig, og der lover jeg at komme til tiden". Det kan for nogle virke ekstra forpligtende, at de har givet deres ord, siger Trine Kolding.

3. Forbered dig

- Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse. Find ud af, hvad der skal være klar, før du kan komme ud af døren, og hvad der plejer at give udfordringer. Alt, du overhovedet kan forberede, skal gøres inden: tøj, madpakker, er der styr på nøglerne, skal der skrabes sne af bilen?, siger Tanja Gudiksen.

4. Beregn din transporttid

- Det, der oftest sker for tidsoptimister, er, at de glemmer, der er transporttid. Hvis de skal fra et møde til et andet, så glemmer de den tid, det tager at bevæge sig derhen. Øv dig på i en periode at skrive ned, hvor lang tid det tager dig at komme fra a til b. Det er ikke fordi, du ikke ved det inderst inde, du glemmer bare at tage højde for det. Så ved at gøre det synligt for dig selv ved f.eks. at skrive det ind i din kalender; "det tager et kvarter at cykle derover", kan det være en hjælpende foranstaltning til at øge din bevidsthed, siger Trine Kolding.

5. Hav en buffertid

- Regen en buffertid ind i din plan. Det kan godt være selve køretiden tager en halv time, men skal du finde en parkeringsplads, eller skal du vente på en travl elevator, så er det endnu en ting, der skal være tid til, siger Tanja Gudiksen og anbefaler, du har en buffertid på 10-15 minutter, når du skal ud af døren.

Men sæt alligevel ikke for meget tid af:

- Hvis du er tidsoptimist, skal du passe på med at sætte for meget tid af, for så kan det virke modsat: "Nåh ja, jeg har jo også god tid, så jeg behøver ikke at tage af sted på det tidspunkt". Og så begynder det at skride igen, siger Trine Kolding.

6. Sæt en alarm

- Indstil en alarm på din smartphone. Så skal du ikke hele tiden selv gå og holde øje med tiden, men ved, når den ringer, skal du være færdig på badeværelset eller færdig med en arbejdsopgave. Det giver dig ro til at fordybe dig i det, du laver i stedet for at holde øje med, hvor lang tid der nu er tilbage, sige Tanja Gudiksen.

7. Kommuniker

- Hvis du bliver opholdt af en kollega, så fortæl, det er vigtigt, du kommer af sted til tiden, så derfor bliver du nødt til at gå. Du skal ikke være nervøs for at gøre nogen ked af det ved det, for du gør jo andre kede af det ved at komme for sent. Meld ud: "Jeg har ikke tid til at snakke nu, men jeg vender tilbage til dig senere", siger Tanja Gudiksen.

8. Tænk over konsekvenserne

- Kig på konsekvenserne af, at du kommer for sent og spørg dine omgivelser, hvad det betyder for dem, når du kommer for sent hele tiden. Bliv bevidst om, at det har en indflydelse på andre mennesker, at de bliver kede af det eller føler sig dårligt behandlet, siger Trine Kolding.

- Det er ikke særligt rart at sidde og vente på et andet menneske. Man føler sig ikke prioriteret, og man føler sig ikke set. Uanset hvor mange gode undskyldninger, du har om, at du skulle tanke bilen, havde glemt noget eller lige skulle tisse, så sidder der et andet menneske og føler, at han eller hun ikke stod først på listen, siger Mette Holm.

LÆS OGSÅ: Her er to do-listen, der altid virker

LÆS OGSÅ: Sådan får du hverdagen, du drømmer om

LÆS OGSÅ: Sådan får du tid til træning