10 ting fra 1970'erne, der siger alt om datidens kvindeliv

Der bliver drukket ufattelige mængder urtete af kilotunge keramiktekander ude i de mange parcelhuse, og vi taler om musik, politik og børneopdragelse som aldrig før.

Velkommen til 70’erne – et årti hvor kvinderne for alvor kræver at blive hørt – og vi har virkelig noget på hjerte.

Vi taler om "mandssamfundet" og "kvindebevægelsen", der sætter samtalen i gang med forskellige happenings, for eksempel når en gruppe kvinder nægter at betale fuld pris i bussen – med begrundelsen, at de jo får det halve i løn. Der bliver også debatteret livligt ude ved middagsbordene, hvor især familiens unge sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle kønsroller.

Kvindefrigørelse er ligeledes noget, vi taler om i ALT for damerne, hvor vi desuden guider til bløde bukser, man kan bevæge sig i, og bringer artikler om tidens sexede mænd som Paul Newman.

Vi er heller ikke bange for at stille svære spørgsmål som "Skal vi have børn eller ej?" for private emner som sex, kærlighed og børnefødsler er temaer, der nu er rykket ud i det offentlige rum. Børn er blevet et valg, der i mange år ikke var kvindernes eget, men som nu er blevet det med p-pillen, der kom i 1966 og loven om fri abort fra 1973.

Fra De til du

Kvindekroppen er ikke længere "kun" noget, der skal behage mændene – nej, vi vil ikke blot se godt ud, vi vil også have det godt. Tidligere årtiers smalle kjoleliv og spidse bh'er bliver afløst af løse gevandter og bikinier i hønsestrik.

Sundhed og sport får også god plads på siderne. Bogen Kvinde kend din krop udkommer i 1975 og sætter tonen for temaer som seksualitet, overgangsalder og kropsglæde, og det taler ALT for damerne gerne med om. Tonen er åben, og hvor vi i 50'ernes og 60'erne tiltalte læserne med et formelt "De" så er vi nu blevet dus.

Sylte eller slås?

Fællesskab og solidaritet er vigtige temaer, som vi gerne tager op og debatterer på siderne, der afspejler, at et kvindeliv i 70'erne kan se meget forskelligt ud. For selv om mange af vores læsere stadig lever et traditionelt familieliv i forstæderne, så er skilsmisserne for alvor blevet hverdagskost.

Vi hører om kvindekollektiver, kvindelejre og kreative kvindefællesskaber som f.eks. Kvindesmedien på Christiania, der udvider opfattelsen af, hvad kvinder kan. Kan vi bygge vores egne møbler og dyrke vores egen jord? Ja, vi kan! Vi bliver også nødt til det nu, hvor 60'ernes forbrugsfest er bag os, og der er oliekrise, stigende priser og mere arbejdsløshed i 70'erne.

Også ALT for damerne skifter karakter. Redaktionen begynder at lave aktivistiske artikler om f. eks. ligeløn og seksuelle overgreb. Bladet skriver flittigt om kvindebevægelsen – uden helt at smide bh'en, for feminismen lever side om side med mad og mode, som læserne stadig gerne vil have. "Skal vi sylte eller slås?" står der i en leder, der argumenterer for, at man godt kan begge dele.

Der er plads til både opskrifter til sammenskudsgilder, hjemmehæklede kjoler og portrætter af stærke kvinder. Kvinders vilkår i familien, på arbejdet og i uddannelsessystemet gennemsyrer både samfundsdebatten og bladet – indtil 80'erne banker på med et nyt syn på materialisme.

Fællesskabet blomstrer i 70’erne.

Børn er noget, vi nu kan vælge til af lyst – eller fra. Det har både den levende samfundsdebat og p-pillen banet vejen for.

Strandlook a la 70’erne i orange med blomster og store solbriller.

Haps-snaps, mad i en fart! Kvindefrigørelsen sætter os fri i køkkenet, hvor det ikke længere er en skam at "snyde" lidt med middagen.

Kylling på flere måder giver inspiration til lørdagens gæstemenu.

Åbne køkkenalrum med træ på alle flader – mere stilsikkert kan det ikke blive i 1974.

Hjemmeproduktionen af perlekæder i alverdens farver og mønstre stiger betragteligt i disse år.

I en tid, hvor vegetarkost og biodynamik dominerer, skal vi selvfølgelig dyrke vores egen køkkenhave.

Tonen er fri, og tidens sexsymboler som Paul Newman finder vej til siderne.

Let’s talk (a lot) about sex.

ALT for damerne fylder 75 år!

Hurra! ALT for damerne kan i år fejre 75-års jubilæum, og dét skal fejres med masser af fest og nostalgi – men mest af alt med søstersind.

For hvis der er noget, ALT for damerne kan og vil i dag, så er det at bakke op om vores medsøstre og hylde de kvinder, der styrker og løfter andre kvinder.

I 2021 har vi stadig brug for at stå sammen om at forbedre kvinders vilkår – og meget har heldigvis ændret sig, siden ALT for damerne blev sat i verden tilbage i 1946.

Dengang handlede artiklerne i bladet mest om, hvordan man kunne være den bedste kone og husmor. En tur i arkivet vidner om, at bladet til enhver tid har været et kvindelivs-spejl, og selv om noget indhold i dag virker helt skørt, så er det tydeligt, at ALT for damerne altid har haft til hensigt at være på kvindernes side, og i dag bærer vi med stolthed de værdier om søstersind, der er vævet ind i ALT for damernes historie.

Her kan du dykke ned i al vores jubilæumsindhold og komme med på en tidsrejse i de forgangne årtier – måske du genkender dig selv, din mor og din mormor undervejs...