Anne Kirstine Cramon åbner op: ”Jeg sov med et baseballbat ved siden af min seng”

Du trak dig fra den offentlige debat i 2022. Hvorfor?

"Det var blevet for hårdt at lægge ryg til den respons, jeg fik. Jeg var træt af at blive seksualiseret og modtage trusler, hver gang jeg delte min holdning.

Jeg har været en del af den offentlige debat i mere end ti år, og jeg har altid tænkt, at det var en del af gamet, og at jeg måtte tage det med.

Læs også

Lykke Friis mødte i juli en kvinde, hvis ord gjorde stort indtryk: ”Det glemmer man jo ikke”

Men så nåede jeg simpelthen til et punkt, hvor jeg ikke kunne mere. Jeg havde det rigtig dårligt, var virkelig ked af det og var så bange, at jeg sov med et baseballbat ved siden af min seng og havde en peberspray.

Der var blandt andet en, der skrev, at vedkommende havde set mig gå ind ad min hoveddør, og personen beskrev, hvad jeg havde under min arm den dag. Derfor vidste jeg, at vedkommende faktisk havde set mig og kendte min adresse. Der var også virkelig mange beskeder, hvor der stod, at jeg var lækker, og at man gerne ville kneppe mig.

Omvendt var der også beskeder, hvor der stod, at jeg var ulækker, og at man ikke ville. Der var også flere, der skrev, at de håbede, at jeg blev voldtaget. Det var virkelig grove og grænseoverskridende beskeder."

Hvilke fordomme oplever du generelt, at kvinder bliver mødt af?

"I min karriere er jeg stødt på mange stereotype opfattelser og fordomme om kvinder, og de peger i alle mulige retninger. Først tog jeg mig selv i at tro på dem, men hen ad vejen er jeg blevet bevidst om, at det da ikke kan være rigtigt.

Derfor fik jeg også en stor lyst til at undersøge alle de her fordomme og finde ud af, om de i virkeligheden har noget på sig. Er kvinder mindre kloge end mænd? Er kvinder, der fortæller om voldtægter og Metoo-oplevelser, utroværdige? Har kvinder et særligt omsorgsgen, der gør, at de skal tage sig af den gode stemning og alle de småpraktiske opgaver på arbejdspladsen? De svar har jeg forsøgt at finde i forskning, undersøgelser og i historiebøgerne, og det trækker jo tråde helt tilbage til Edens have, hvor Eva tager en bid af det syndige æble. Den fortælling tegner et billede af, at kvinders seksualitet er uren og noget, vi skal pakke væk og skjule. Men den skal alligevel være til stede, for mænd skal også have noget godt at kigge på.

Det er hele tiden en knivsæg, som kvinder skal balancere på. Når jeg har været i fjernsynet og sagt noget sindssygt begavet i en faglig diskussion, så kan jeg være hundrede procent sikker på, at jeg får beskeder i min indbakke omkring mit udseende. Og der er jo en lige linje tilbage til det skide æble og den betydning, kvinders seksualitet har haft lige siden. Det er også noget, vi ser på nogle arbejdspladser.

Hvis en ung og dygtig kvinde stormer frem, så må hun jo have bollet sig til det. For seksualitet er en fuldstændig uundgåelig del af kvinders fremtræden og fremtoning. Den er altid en del af ligningen."

Læs også

Sarah Boberg: ”Jeg har altid leget, at jeg var en anden”

Hvornår kunne du første gang mærke, at du provokerede nogen?

"Det har jeg sådan set altid kunnet mærke, for jeg har altid haft svært ved at holde min mund. Det har heller ikke hjulpet, at jeg altid har haft en underlig tyrkertro på, at det, jeg mente, var indlysende rigtigt. Ud over at provokere en masse mennesker, der er meget uenige med mig, har jeg også kunnet mærke, at jeg har irriteret mange ældre mænd gennem tiden.

Jeg er meget bramfri og direkte, og det, er der nogle, der synes, er vanvittigt ucharmerende. Jeg er enormt mange gange blevet bedt om at skrue ned, og hvis jeg har påpeget noget uretfærdigt, er jeg blevet bedt om at lade være med at være så sensibel eller hysterisk.

I mange år tænkte jeg, at det var mig, der var helt forkert, og at de nok havde ret. Men på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg selvfølgelig må have lov til at sige, hvad jeg mener. For mig at se er det en liberal frihedsret, at jeg som kvinde skal have lov til at færdes på en arbejdsplads uden at være bange for at blive forulempet på grund af mit køn.

Det er en frihedsrettighed på lige vilkår med, at man ikke skal være bange for at blive udsat for seksuelle krænkelser, at man skal kunne tage op til politiet og fortælle om en voldtægt, uden man bliver mødt af mistro, og at man skal kunne fortælle verden, at man har valgt at få en abort, hvis man er blevet uønsket gravid. Det er ene ting, man bør kunne sige og gøre, uden man skal retfærdiggøre det over for gud og hver mand."

Hvorfor tror du, at mange kvinder har svært ved at stå op for dem selv, når de oplever noget uretfærdigt?

"Kvinder er i særdeleshed blevet opflasket med, at det er deres ansvar at bevare den gode stemning, og at alle omkring dem skal have det godt. Derfor kan der også nemt opstå en dårlig stemning, når en kvinde rent faktisk tager ordet og siger fra. Men det er noget, vi alle sammen skal blive bedre til at gøre."

Hvilke tanker gjorde du dig om at vende tilbage til den offentlige debat, nu hvor du kender præmissen?

"Jeg vidste, at jeg ikke skulle gå ind i det igen, før jeg var helt klar. Derfor valgte jeg at gå til psykolog meget intensivt, og der fik jeg nogle redskaber til at komme på benene igen. I sådan en proces er der mange kvinder i min situation, der får at vide, at de skal lade være med at tjekke indbakken. De skal slukke deres telefoner og ikke tage det alvorligt, for det er alligevel mænd, der sidder i deres underbukser i deres mors kælder og skriver tingene.

Problemet er bare, at det er det ikke. De mennesker, der skriver tingene, er alt lige fra overlæger til CEO’s. Og når jeg ved, at det også er de typer, der skriver til mig, står jeg fast på, at det er dem, der skal lære at færdes på internettet, og ikke mig. De skal ikke have lov til at lægge låg på mig, for det er dem, der skal ændre sig.

Derfor har jeg også valgt at vende tilbage til den offentlige debat, for jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har ikke noget behov for at møde op for at være den søde pige."