Anne Linnets jul er salmer og bare… superfed stemning!

Hvilke tanker ligger til grund for din juleplade „Linnets Jul“?

– Når det blev jul, hørte man altid den samme musik i radioen igen og igen – „I’m dreaming of a white Christmas“ og George Michael især. Ingen havde ligesom orket eller tænkt over at lave julesange. Rundt om træet synger vi alle de klassiske. Og mange af dem er superskønne, men jeg tænkte, at det var mærkeligt, at der ikke var flere danske julesange.

– Da jeg tog fat på projektet, var Irak-krigen rigtig højt kørende, og vi gik ind i Afghanistan, så jeg tænkte meget over krig og våbenhvile. For det er som om, at når det bliver jul, så kan man blive enige om at holde våbenhvile og lade være med at skyde på hinanden. Julen betyder noget helt specielt hele kloden rundt for alle mennesker. Og så tænkte jeg over, hvem mon det så er, der skyder først bagefter… har man aftalt, hvor mange timer, man har våbenhvile? Og hvorfor begynder man overhovedet at plaffe løs igen, når man nu tilsyneladende godt kan finde ud af at lave en våbenhvile? Derfor hedder en af sangene „Våbenhvile“ og en anden „Soldaten“ – han undrer sig over, at han sidder og kigger på et billede af sin kæreste og ønsker sig hjem, og ovre på den anden side sidder der også en soldat og tænker de samme tanker.

– Og så er der sangen „Velkommen her“, som er en sang til min lille datter, Isolde. Den blev skrevet lige før hun blev født, men den kan også opleves som en salme, som er adresseret det lille Jesusbarn.

Hvordan er dit eget forhold til julen?

– Det har meget med musik at gøre. Jeg stammer fra Sønderjylland, hvor der er meget stor tradition for netop det musikalske omkring kirken. Jeg havde en mormor, der spillede utrolig meget klaver. Vi spillede hver dag, når hun var på besøg hos os, eller når jeg i perioder blev passet hos hende. Hun kunne alle salmer udenad, og så har jeg siddet der på bænken ved siden af hende og skrålet løs. Det gjorde vi tit og ofte, og det var det allerbedste! Det har da også været med til at danne mig, tror jeg, som komponist.

– Det viser sig, at der i min familie i hver generation har været en kvinde, der spillede. Når der var fest i familien, var det altid kvinderne, der satte sig til klaveret og gav den gas. Min mor spillede også klaver, men hun var mere vild i det – det var mere noget med at stille sig op på bordene og danse, når de havde fest. Min mormor var den mere afdæmpede version med salmerne.

– Så for mig hang julen uløseligt sammen med sangene. Og jeg elskede, når vi gik rundt om træet og sang. Mine brødre og jeg fandt på andenstemmer, lavede forkerte tekster.. „thi glæder sig og rutsjer hjem“.. og lavede hoveder til hinanden rundt om træet. Det står for mig som spas og ballade samtidig med, at der var denne her eftertænksomhed forbundet med julen, fordi de voksne også gerne ville holde fast i, hvad julen var, og hvad den symboliserede – det her med eksempelvis at hjælpe de svage særligt i juletiden, hvor nogen måske havde mistet dem, de holdt af eller ikke kunne være sammen med familien, fordi nogen var syge.

– Min far var jo læge, så alle mine juleaftener, da jeg var lille, blev holdt på Århus Amtshospital om eftermiddagen, hvor der var andagt i kirkerummet i kælderen. Og så gik vi rundt på min fars afdeling og gav hånd og ønskede Glædelig Jul. Og vi unger susede ind hos sygeplejerskerne, hvor de voksne stod og fik portvin og sherry. Når de voksne ikke så det, gjaldt det bare om at komme derind og drikke sjatter og æde al deres slik. Det var meget stemningsfyldt på hospitalet – alle stuer var pyntet op, og i håndvasken lå der vat og nisser på ski og et spejl som sø. Super hyggeligt. På træerne hang der pigeonæbler og appelsiner med nelliker i. Uhm, den der duft… Og så gik man rundt og sang på børneafdelingerne.

– Efter det var vi på Skt. Joseph Hospital, som var drevet af nonner, hvor min far også havde to afdelinger. Og der sad vi i gangene og sang, og så var der en stor, tyk nonne, der havde sådan et træde-orgel, og vi unger sad og fnes over hendes røv, der gik op og ned. Vi var helt væk af grin og sang og skrålede. Og så var det hjem til vores egen jul.

– For mig var der mange billeder og stemninger forbundet med julen. Jeg har igennem livet mødt mange mennesker, der synes, at julen er opkørt. Men julen er også lidt, hvad man gør den til. Man behøver ikke at købe alle de der dyre gaver, man kan sagtens holde det på et lidt mere rimeligt niveau eller blive enige om, at man ikke giver gaver – eller kun til børnene. Det er jo stemningen og det at være sammen, det handler om.

"Den stemning, der er i gaderne, synes jeg også er superfed. Når der hænger gran henover gaderne, og alle træerne på pladserne får lys på. Det er da super hyggeligt!"

Nøgleord: jul, Anne Linnets, Anne Linnet.