Bag kameraet: Med modestylisten på job i L.A.
Modestylist Mette Mikkelsen bor i New York. Hun styler modeserier og blogger på Amusetoamuse.com. Se billederne fra modeserien i denne uges ALT for damerne, som blevskudt på Venice Beach.
Dagen starter kl. 08.30 hvor smukke Xenia møder op på vores hotelværelse i Venice Beach, hvor hun får lagt makeup og rullet håret op på spolere.
Imens udvælger, damper og pakker jeg alt det tøj der skal bruges til serien.
Så går turen mod El Matador Beach, som ligger en lille time nord for Venice og som skiller sig ud fra kystens mange andre strande ved at der er klipper på selve stranden, hvilket udgør en endnu flottere location for vores badetøjsserie.
Turen ned ad klippeskrænten med alt vores fotoudstyr giver en del udfordringer, og det er vist kun held at vi når ned af de stejle trapper med alt i godt behold.
Et billede af vores lille "lejr" (som senere blev plyndret af meget store og meget lidt menneskesky måger, som åbenbart også havde en forkærlighed for sandwich fra Whole Foods!).
Tid til et "Kodak-moment" inden arbejdet går igang.
Fotografen Rudy og "assistenten" Mads (til dagligt kaldet "min mand" - som sjovt nok ikke krævede meget overtalelse til at hjælpe os med at lave badetøjsserie i L.A. ;)
Hår og makeup artisten Kat genopfrisker makeup'en inden vi går igang.
Accessories tilsættes og de sidste detaljer rettes til.
At balancere på en klippe i kraftig vind mens man samtidig skal posere er langt fra så nemt som det ser ud. Heldigvis var Xenia så fantastisk og professionel at det gik uden problemer.
I løbet af dagen tog vinden til og fygende sand i øjne og mund blev endnu en udfordring!
Endnu en makeup-opfriskning, mens Xenia er godt pakket ind i varm dunjakke (intet kan nemlig ødelægge billeder som hvis hud og læber bliver blålige af kulde).
Teamet i fuld gang!
Det sidste billede bliver taget et stykke oppe af klippeskrænten med stranden som idyllisk baggrund.
En meget træt James (fotografassistent) tager en pause inden turen går op klippeskrænten igen.
Se de færdige billeder i denne uges nummer af ALT for Damerne - på gaden nu!
Læs også Mette Mikkelsens blog: Amusetoamuse.com.