Ballerina Ida Praetorius: "Det er her, jeg tuder, hvis jeg er ked af noget"

Hvordan starter din dag?

– Jeg vågner altid før min kæreste, inden vækkeuret ringer. Jeg elsker morgener, roen er guld værd. Derfor går jeg også gerne en omvej med en kaffe i hånden fra Østerbro, hvor vi bor, ind til teatret, hvor jeg møder klokken 9.30. For når jeg går ind ad døren til teatret, kører det, og så stopper jeg ikke før sent om aftenen. Klokken 23, hvis jeg spiller med i en forestilling.

Hvad er det første, du gør, når du møder ind?

– Tager mascara på. Og så er det med at få det her kropsinstrument i gang. Jeg ruller måske rundt på en foamroller eller ligger i planken. Når jeg varmer op inde i salen, sætter jeg musik i ørerne. Hvis jeg skal lave noget med høj energi, kan jeg godt lide at høre Lukas Graham. Hvis jeg er meget nervøs, er det noget mere stille og roligt, Arvo Pärt eller Chopin.

Hvordan er det at være afhængig af din krop i dit arbejde?

– Jeg siger aldrig: "Jeg skal på arbejde. Jeg skal ind på teatret." Det er så meget mere end et arbejde. Når du arbejder med kunst, er det ikke bare et 8-16-job. Jeg tænker også på det, når jeg kommer hjem. Jeg er jo elitesportsudøver, så jeg har hele tiden mig selv med. Men det har været vildere. For fem år siden havde jeg meget sværere ved at lægge det fra mig. Jeg kunne finde på ikke at tage høje sko på til fest, fordi jeg skulle træne dagen efter. Der er jeg blevet mere large.

Hvordan blev du det?

– Jeg har bare fundet ud af, at når jeg har det godt, er jeg også bedre på scenen. Jeg er ballerina, men jeg er først og fremmest Ida. Hvis mit liv er et hus på søjler, så er min balletsøjle kæmpestor, men jeg bliver også nødt til at have nogle andre søjler, der holder mit hus oppe. Det er mine venner, min kæreste og familie og mine interesser for alt muligt andet.

Hvad interesserer dig?

– Jeg elsker at gå i teatret. Du sætter dig ned i et mørkt rum og er tvunget til at opleve. Der er ikke nogen iPhone, du lige kan kigge på. For nylig så jeg Othello instrueret af Elisa Kragerup. Det var pisse fedt. Jeg er stor Elisa-fan.

Hvad spiser du til morgenmad for at blive klar til al den dans?

– Havregryn. Det er jeg vokset op med. Det giver god energi. Det smager rent og ikke af for meget. Jeg skal ikke tage stilling til noget, og det tager et minut at gøre klar. Jeg kan også finde på at sætte mig på mit køkkenbord og spise det igen om aftenen, når jeg kommer hjem fra forestilling. I løbet af dagen snacker jeg sygt meget mellem prøver for at holde mit sukkerniveau oppe. Myslibarer og små Matilde-kakaoer. Total børnehavemad.

Hvad betyder garderoben her for dig?

– Jeg har haft hjemme i det her rum, siden jeg var 16. Det er her, jeg tuder, hvis jeg er ked af noget, til prøver eller i mit privatliv, det er her, jeg er nervøs, inden jeg går på scenen, og her jeg er vildt glad, hvis en forestilling er gået godt. Så sidder jeg helt stille og trækker vejret, for jeg er så fyldt af adrenalin, at det er rart, at der er lidt ro.

Hvad har den største værdi for dig herinde?

– De tåspidssko, jeg skal have på på scenen om aftenen. Uden dem kan jeg ikke udføre mit arbejde. Når jeg danser Svanesøen, kan jeg godt bruge et par på en aften. Jeg får dem håndlavet i London og sendt hertil, ca. 10-15 par om måneden. Jeg er også glad for held og lykke-kortene på skabene. Hvis vi har premiere eller skal danse noget særlig svært, har vi en tradition med, at vi skriver et held og lykke-kort og stiller en lille gave foran garderobedøren, det er ofte chokolade eller sprut. Det her er fra min kæreste, der står, "Held og lykke med premieren. Jeg glæder mig til at se dig og kysse dig! Thue."