Bør jeg oprette testamente, og hvordan gør jeg?

Hvad er et testamente, og hvor meget kan man testere over?

Et testamente er et dokument, der udtrykker dine ønsker til, hvorledes din formue skal deles den dag du afgår ved døden.

Udgangspunktet er, at du kan træffe bestemmelser om hvordan hele din formue skal fordeles ved din død. Efterlader du dig tvangsarvinger (dvs. enten ægtefælle eller børn, børnebørn mv.) kan du dog alene træffe bestemmelse om den såkaldte ”friarv” dvs. ¾ af hvad du ejer. Den resterende ¼ er det man kalder tvangsarv.

Du skal være opmærksom på, at bestemmelser omkring fordeling af pensionsmidler og forsikringssummer ikke kan ske gyldigt ved testamente. Ønsker du at træffe bestemmelse om hvem der skal have disse summer ved din død, skal du kontakte dit pensionsinstitut/forsikringsselskab.

Hvis jeg ikke har oprettet testamente

Hvis du er ugift og ikke har oprettet testamente, er det dine livsarvinger, altså børn og i tilfælde af et barns død, dine børnebørn, der arver det hele. Hvis du er gift og ikke har børn arver din ægtefælle det hele. Er du både gift og har børn, arver ægtefællen halvdelen og livsarvingerne den anden halvdel.

Din samlever arver dig ikke, medmindre du har oprettet testamente. Dette uanset om, I har fælles børn og uanset hvor længe I har boet sammen.

Hvornår kan jeg oprette et testamente?

For at oprettet et testamente, skal du være testamentshabil. Dette betyder, at du ved oprettelsen fornuftmæssigt skal være i stand til at råde over din formue og altså ikke f.eks. lide af svær demens mv.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan undgår du skattesmæk

Hvilke former for testamenter findes der?

Det mest anvendte form for testamente, og den form der altid må foretrækkes hvis det er muligt, er notartestamentet. Her påtegnes testamentet hos notaren (skifteretten), der dels bekræfter, at du er i stand til at oprette testamente- altså er testamentshabil, og dels registrerer testamentet på dit cpr. nr. Dette betyder at notartestamentet altid vil komme frem i forbindelse med dit dødsfald, da skifteretten har pligt til at tjekke om der er registreret testamenter. Hertil kommer at notartestamentet er svært at få tilsidesat, da en notar har bekræftet, at du var i stand til at oprette det.

Rent praktisk skal du medbringe to eksemplar af testamentet til din lokale notar (lokale skifteret). Derudover skal du medbringe kørekort eller pas, således du kan legitimere dig selv. Notarens påtegning er forbundet med en udgift på 300 kr. som betales til skifteretten i forbindelse med testamentets underskrift. Notartestamentet er gyldigt, når det er underskrevet for notaren.

Alternativet til notartestamentet er vidnetestamentet, hvor dit testamente underskrives af to uvildige vidner. Vidnetestamentet registreres ingen steder, og du har således ikke samme sikkerhed for at det kommer frem ved din død. Opretter du et vidnetestamente bør du således nøje overveje, hvorledes du opbevarer det.

Er dit testamente ikke enten oprettet for notaren eller underskrevet af to uvildige vidner vil det som klart udgangspunkt være ugyldigt.

Dog er der to undtagelser hertil:

1. Er du i en nødsituation kan du oprette et såkaldt nødtestamente

2. Ønsker du alene at træffe bestemmelser omkring sædvanligt indbo uden større økonomisk værdi kan dette ske ved et såkaldt indbotestamente. Eneste krav til indbolisten er at den er dateret og underskrevet af dig.  

LÆS OGSÅ: Sådan får du styr på din økonomi