Brev fra en elskerinde: Undskyld, jeg boller din mand

KLUMME: Jeg kan godt se, at du elsker ham. De åh-så-for-fanden-så-for-fuck for mange billeder af ham på din Instagram-profil, dine små tekststykker til dem og dine kære hjerteformede emojis fortæller mig, at du elsker ham. Intet her skinner som endnu en fake avocadomad. Alt gløder med noget andet, noget ægte.

Alligevel er mit råd dette: Gør dig fri af ham. Jeg kender dit arbejde, jeg har set, hvad du kan, og du er fantastisk, men først og fremmest er du bedre end ham. Det skal du vide, for du kommer til at stille dig selv spørgsmålet "Hvorfor er det så ham, der er mig utro?"

LÆS OGSÅ: "Jeg var ikke længere den pige, de kendte"

Jeg kender ikke svaret. Det eneste, jeg ved, er: Fra nu af er hver kvinde din fjende, og du kan ikke leve sådan. For jeg er ikke noget specielt, han bollede ikke mig, fordi jeg er mig, men fordi jeg var der, og det kan aldrig forhindres: At nogen er der.

Måske bliver det ikke let at følge mit råd. Jeg forstår, hvis du ikke har lyst. Jeg forstår, hvordan hans mund kan lede én steder hen, man ikke vidste, man magtede at gå hen. Jeg kan godt se, hvorfor man har lyst til at strække sig ud i uendeligheden for ham. Faktisk ved jeg det, for fredag nat blev hans ord min krops lov. Hvis han skriver, vil jeg svare, og hvis han skriver "kom", så vil jeg komme, og hvis han siger "klæd dig af," vil jeg klæde mig af.

Men han glemte dig så hurtigt, at mit hjerte går i stykker for dig. Skyggen af dig falmede og forsvandt i et fænomenalt flashforward-tempo. Da du først var væk, bollede vi beredvilligt mod moralsk bundslam. Jeg prøvede en smule. De små muskler mellem mine brystben er ømme i dag, for jeg forsøgte at løfte ham af mig. Det trøster mig lidt, men det hjælper ikke dig en pik.

Forlad ham, for jeg er så uendelig i tvivl om dybderne af hans fortrydelse. Jeg har set fortrydelse hos utro mænd, og hans lignede en dårlig kopi fra Kina til sammenligning. Hos de andre indeholdt hver bevægelse også sin egen modsætning. Et stød op i mig var også en trækning ud af mig. Og partneren forlod aldrig rigtig akten, vi var tre i lokalet, og de usynlige kvinder red dem som en mare. De forlader mig knækkede med den plagede persons udtrådte udtryk. Dømt til at være forjagede. Din kæreste konstaterede nøgternt, at næste gang "skulle vi måske nøjes med en kop kaffe."

LÆS OGSÅ: "Det er meningen, at du skal være frustreret og føle dig ensom, alene og måske lidt ubegavet"

Hav alligevel lidt tvivl her. Nu har jeg skrevet som om, jeg virkelig vil have, du læser det her. Det vil jeg ikke, for jeg ved for lidt om at være rigtig voksen. Er jeg en midlertidig lap på noget, der umuligt kan hæftes sammen? Eller er jeg reservedelen, der manglede for at få det hele til at glide?

Og så er der et eller andet ved din kæreste. Måske er der på et tidspunkt nogen, der er lykkedes med at bilde ham ind, at han er en ussel og utro type, og han agerer derefter. Det har jeg set før. Måske ligger utroskaben som en arv på fædrene side, som han har gjort til sin egen selvopfyldte profeti.

Men jeg kan ikke svare for ham, og jeg kan ikke svare for mig. Min mor ville have spurgt, om det var fordi, jeg var forelsket i ham. Det kunne retfærdiggøre det. Hvis min lykke oversteg din ulykke. Hvis regnskabet var i mit favør, ville mammi have tilgivet mig. Det er bare ikke tilfældet.

Jeg har ingen følelser for din kæreste, bare den største svaghed for melodien i hans stemme, når han taler, og hans mund, når han trækker højre mundvige op i et skævt smil. Hvilket fantastisk barn han må have været, hvilken evne til at sno sig ud af alt, han må have haft.

Mor siger et sted fra det hinsides "Det er ikke sådan, jeg har opdraget dig." Du skal vide, at ekkoet af mors skuffede stemme er straf, når den er sublimeret, og du skal vide, at jeg virkelig er opdraget bedre end det her.

LÆS OGSÅ: Her er sextabuet, som kvinder ikke tør tale om

Så jeg vil prøve at holde mig væk nu, og jeg vil fejle, for der sidder en dæmon i mit kød, som lever sit liv gennem mit underliv. Det et er ikke en undskyldning, for der ikke nogen undskyldninger. Nogle kritiserer monogamiens ulidelige lethed og dens snærende bånd. Sådan er jeg ikke. Jeg ved ikke, om jeg tror på monogami, men jeg tror på løfter, og jeg tror på den smerte, det forvolder, når de bliver brudt. At undskylde mig selv ville være en slags forræderi. Mod os to og vores køn.

Slutningen bliver sådan her: Jeg beklagede min situation til min veninde, forklarede jeg ikke kan nyde spændingen ved denne nyplantede hemmelighed, fordi du hjemsøger mig som et forelsket gespenst. Min veninde svarede, at jeg har det skidt, fordi andre elskerindes glæde stammer fra følelsen af at have vundet over en anden kvinde.

Vid dette: Du står ubesejret.

LÆS OGSÅ: "Man kan altid finde en kæreste. Men man kan ikke altid få børn"

LÆS OGSÅ: Hudsult: Hvis ingen rører dig, bliver du syg, stresset og deprimeret

LÆS OGSÅ: Vi bruger mobilen til at undgå at tale med hinanden