nyfødt søn

Min gifte elsker vil ikke se vores fælles barn

Min søns far er gift og har to børn i et andet ægteskab, og jeg føler, at han bevidst undgår at have noget med vores fælles søn at gøre. Selvom hans ægteskab er dårligt, så tager han ikke initiativ til at ændre på noget, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om forvirring og svigt

Jeg er en kvinde på 27 år, der for otte år siden forelskede mig i en gift mand. Han er 37 år og lever stadigvæk i et dårligt ægteskab med en kvinde, som han har to mindre børn med. Efter, at vi havde kendt hinanden i syv år, blev jeg ved et uheld gravid, og vi har siden fået en søn sammen, der nu er lidt mere end et halvt år gammel.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Mit problem er, at jeg er forvirret over min kærestes opførsel. Han er stadigvæk sammen med sin kone, men han besøger også mig. Det sker dog kun, når vores fælles søn er lagt, for selv om han har købt gaver og spørger til drengen, så undgår han at have noget med ham at gøre. Jeg har flere gange forsøgt at stille ham stolen for døren, men han kommer altid med undvigende svar. Lige nu er hans begrundelse for ikke at kunne involvere sig, at han er gået ned med stress og ikke engang kan overskue sit arbejde.

LÆS OGSÅ: Bliver min gifte elsker nogensinde min?

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal droppe ham eller vente på, at han bliver klar til at have noget med vores søn at gøre. For jeg bryder mig ikke om, at min søn måske senere hen skal opleve svigt fra sin fars side. Når han ikke kan finde ud af at være far for sin søn nu, vil han så kunne finde ud af det senere? Jeg er i øjeblikket meget forvirret, og jeg døjer selv med voldsomme stress-symptomer. Min kæreste kommer hele tiden med tågede svar, men han tager ingen initiativer til, at tingene skal blive anderledes. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph om frygten for at stå alene

Jeg kan godt forstå, at udsigten til, at du skal stå alene med ansvaret for dit lille barn, kan føles hårdt, men det er jo i realiteten alligevel det, du gør nu. Du skal også huske på, at det egentlig ikke er det at stå alene her i livet, der er hårdt. Det er frygten for at skulle gøre det, det skræmmer mest. Du kan sammenligne det med, at du sidder i en flyvemaskine, der skal lande under kraftig turbulens. Dit hjerte vil sidde i halsen på dig, mens flyet hopper og danser ned gennem skyerne, men i det øjeblik, hvor hjulene rammer jorden, og bremserne slår i, falder roen jo over dig.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

LÆS OGSÅ: Skal jeg satse på forholdet til min kollega?

Og det er sådan, du skal tænke her. At det er dig, der lige nu lader din egen tilværelse kaste rundt i turbulens af en mand, der ikke ved, hvad han vil. Fordi han får lov til det, så hænger du og flagrer følelsesmæssigt i luften, og derfor er det da også helt forståeligt, at du går ned med flaget. I stedet for at blive ved med at lade dig slide ned så tag dog styringen over dit liv tilbage. Lad være med at stille dig tilfreds med en mand, der er kynisk nok til at ville have både i pose og i sæk. For ville han dig virkelig, ja, så var han jo nok gået fra sin kone for længe siden. Tag i stedet og koncentrer dig om at give din søn en tryg og forudsigelig barndom. Lad være med at lære ham at man her i livet absolut skal gøre sig afhængig af mennesker, man egentlig ikke kan stole på, det være sig som far eller kæreste. Vær ham i stedet et godt eksempel og vis din søn at et menneske er fuldt ud i stand til at stå på egne ben, og at det tit kan være den bedste løsning, hvilket jeg er helt overbevist om, at det er i dit tilfælde.