Hans druk smadrer vores familie
Min mands alkoholforbrug er stort. Nok også for stort. Og nu kan jeg snart ikke klare mere, men jeg vil samtidig ikke gøre mine børne til skilsmissebørn, så hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om partner med stort alkoholforbrug
Jeg er en kvinde, gift på femte år med tre børn i alderen tre til syv. Min mand er meget væk hjemmefra grundet sit job, så jeg står for alt herhjemme. Det er dog ikke her, problemet ligger. Sagen er, at min mand drikker. Han får gerne et par fyraftensøl på jobbet, to på vej hjem, og så bliver der åbnet en flaske vin til maden, hvor jeg nøjes med et enkelt glas, mens han drikker resten. Det er derfor også mig, der putter børnene hver aften. For gør han det, så falder han i søvn. Når børnene så sover, skal jeg rydde op og bagefter ud og fodre de dyr, vi har – vi bor på et lille husmandssted. Alt imens min mand er faldet i søvn eller gået ud i sin garage, hvor han drikker videre.
Vores børn vil ikke være hjemme ved ham, hvis jeg skal væk hjemmefra for at handle eller andet. For to uger siden "glemte" han at komme hjem efter at være kørt hjemmefra lørdag formiddag. Han havde været hos en ven, og der var blevet drukket tæt, fortalte han, da han endelig kom hjem søndag eftermiddag. Det er ikke første gang, at det er sket. Vi har før været i parterapi, men det sprang han fra, fordi han ikke gad og mente, at terapeuten tog mit parti. Jeg er nu kommet dertil, hvor jeg ikke kan mere. Jeg er dog bange for at lade mig skille, fordi det vil gå ud over vores børn.
Vibeke Dorph råder til at tage hård kærlighed i brug
Jeg vil helt sikkert advare dig imod at bruge dine børn som begrundelse for, at du bliver i så usundt et forhold, som det du beskriver her. Jeg kender alt for mange mennesker, der er vokset op i misbrugsfamilier og aldrig er kommet sig over det. Det kan godt være, at dine børn virker nogenlunde velfungerende i det daglige, men tro mig; små børn lærer ved at læse deres omgivelser, og er der her i deres nærmeste omgivelser en urolig og dysfunktionel stemning, så skal den nok sætte sig fast til stor skade for dem og deres fremtid.
Nu lyder det jo til, at din mand helt har sluppet ansvaret og i stedet fundet sig til rette i rollen som dit store og fordrukne barn. Jeg tror desværre ikke, at hans opførsel vil ændre sig, før du ændrer din. Der findes inden for misbrugsbranchen et begreb, der hedder at være medmisbruger, og det er desværre den rolle, du er endt i her. For på trods af din mand har gang i en vild deroute, så sørger du for, at hans liv udadtil ser nogenlunde normal ud. Han har stadigvæk en kone, han har børn, han har et hjem med mad på bordet osv. Det ser alt sammen fint ud, og det går han sikkert også og bilder sig selv ind, at det er. Således vil hans destruktive adfærd fortsætte, indtil du sætter foden ned.
For går du fra ham, eller smider du ham ud, så vil han ikke længere have en familie, han kan dække sig ind under, så vil han stå alene og være tvunget til at se realiteterne i øjnene – at han er ude i et misbrug – og derfor forhåbentlig få gjort noget ved sine åbenlyse store problemer. At sætte din mand stolen for døren på den måde kaldes for hård kærlighed, og hård kærlighed er der i den grad brug for hjemme hos jer, hvis jeres ægteskab skal have en chance for at overleve.