Jeg føler mig forfulgt af mine omgivelser
Efter fire år med en invaliderende angst, er jeg endelig tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg stortrives. Der er bare et problem: Mine kolleger beskylder mig for at lave fejl og taler grimt om mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om usikkerhed på job
Jeg er en ung mand, der har været ramt af sygdomsforløb i de sidste fire år, hvor jeg har været slemt plaget af blandt andet angst. Jeg gik rundt med en følelse af, at min verden nemt ramlede sammen, jeg kunne ikke fastholde relationer eller arbejde og så negativt på alt.
Jeg fik så et viceværtjob i en større ejendom sidste år, som jeg stortrives i. Min angst fylder ikke så meget mere, og jeg kan fastholde relationer til andre mennesker igen.
Mit problem er, at jeg samtidig oplever, at jeg konstant bliver beskyldt for at lave fejl. Det er, som om alle prøver at få mig ned med nakken ved at køre på mig, være jaloux eller også bare snakke virkelig grimt til mig. Jeg oplever også, at kollegaer forsøger at give mig skylden, hvis noget går galt. De mener, at jeg får alt serveret på et sølvfad, men de kender mig ikke, fordi jeg pga. al den hetz ikke tør eller har lyst til at åbne mig op.
Det gør mig ked af det, for jeg har jo netop fundet mig selv og yder mit bedste for at vise, hvad jeg kan, og hvad jeg duer til. Det har folk så åbenbart svært ved at klare. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at faktatjekke
Det er sejt, at du har formået at kæmpe dig ud af angsten og har skaffet dig et job. Det er rigtig godt gået. Nu er du så tilbage i virkeligheden, du er i arbejde, og du omgås derfor dagligt med mennesker, og hvor der er mennesker, er der også mulighed for konflikter, sådan er det.
Samtidig er du garanteret stadigvæk sårbar grundet den angst, du har været igennem, det er de fleste angstramte et godt stykke tid efter. Du er derfor også følsom og meget tolkende overfor dine omgivelser. Når du så ovenikøbet ikke tør eller vil åbne dig, så får du aldrig bekræftet, om den modvilje, du føler, omgivelserne møder dig med, er reel eller en tolkning fra din side.
For at sige det mere ligeud: Jeg tror, at du bliver nødt til at tjekke, om din følelse af, at folk er efter dig, er reel? For jeg kan ikke tro på, at alle vil dig det dårligt.
Kan det måske i stedet handle om, at du fejlfortolker dine omgivelser? Eller at du, fordi du ikke åbner dig, selv virker afvisende? Alt det finder du kun ud af, hvis du satser og tør vise dine omgivelser tillid. Der findes brodne kar, ja, men de fleste mennesker er nu engang gode af sind og vil hinanden det godt. Det forholder sig også sådan, at det du giver, er det du får igen.
Så start med at udvise mere tillid og prøv at være bare lidt mere åben og se så, om du ikke skulle få samme åbenhed og tillid retur, for det tror jeg faktisk, at du vil.