Jeg kan ikke overskue, at min mand vil forlade mig
Min mand har efter 30 års ægteskab givet udtryk for, at han vil gå hver til sit, når vores voksne datter flytter hjemmefra. Vores forhold har været turbulent gennem årene, så jeg har forståelse for hans beslutning. Jeg er dog meget nervøs for, hvor hårdt det bliver, når han forlader mig, og jeg går bare og venter samt frygter, hvornår det bliver, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om afventende skilsmisse
Min mand gennem 30 år har lige meddelt mig, at han ikke længere elsker mig. Jeg er i midt af 50’erne, mens han er små 10 år ældre.
Igennem årene har jeg da også budt ham på lidt af hvert. Jeg har været utro op til flere gange og døjer også med et heftigt temperament, som af og til har eskaleret til meget råben. Så i bund og grund har jeg forståelse for, at han har fået nok.
På den anden side, så har jeg faktisk i løbet af det sidste halve år ændret mig til det bedre, så jeg fatter ikke, at det kommer nu, og jeg er virkelig skræmt fra vid og sans. Jeg har en kæmpe knude i min mave og sover elendigt. Min mand vil stadig gerne rejse på ferie sammen i løbet af sommeren og tage med til familiefest, og selv den lange rejse, vi har planlagt i efteråret, holder han ved.
Jeg ved bare ikke, om jeg kan holde til det, for det gør så frygteligt ondt, jeg er så trist og har ikke lyst til noget overhovedet. Jeg vil vise mig fra min bedste side og bare opføre mig ordentligt og gøre gode ting og se om det ændrer sig for ham, men jeg ved ikke, om det er det rigtige at gøre?
Vi bor i hus og vores datter på snart 22 bor stadig hjemme. Vi kysser fortsat godnat og farvel, men sover hver for sig, hvilket vi dog har gjort længe. Min mand græd, da han fortalte mig om sine manglende følelser. Jeg lyttede, og han sagde, at han havde tænkt over det længe. Jeg kender ham godt nok til at vide, at han er meget standhaftig, når først han har besluttet sig.
Han har også uden mit vidende fortalt min søster, at han ville flytte, når vores datter var væk hjemmefra, så jeg kan jo bare gå og vente nu. Jeg er elendig til at være alene og kan slet ikke overskue at miste mand, mit hjem, min familie, og alt, hvad jeg kender, og elsker. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at se fremtiden i øjenene
Jeg kan godt forstå, at du er i chok over din mands udmelding. Når det er sagt, så kan jeg også godt forstå ham. For det virker til, at mens du i løbet af årene har behandlet jeres forhold ret stedmoderligt, så har han været den stabile fyr, som har holdt jeres forhold på nogenlunde rette køl.
Den rolle, er han kørt fast i, og det kan jeg godt sætte mig ind i, for det er ikke sjovt altid at skulle være den tilgivende, der ovenikøbet også har været brugt som boksebold for dit temperament. Nu har han så valgt, at han gerne vil noget andet, og det efterlader dig rædselsslagen, for nu har du ikke længere ham at læne dig op ad, nu skal du stå på dine egne ben og selv tage ansvar. Det er hårdt, det ved jeg selv, men det skal du nok klare.
Frygten for det, der skal ske, er altid langt mere rædselsvækkende, end når det rent faktisk sker. Derfor synes jeg også, at det er som at hive en syg tand langsomt ud, hvis I tager på ferier sammen og deltager i familiefester, som om intet er hændt. For noget er sket, og det skal I forholde jer til.
Du skal hurtigst muligt videre og i gang med dit nye liv, mens din mand også må sætte handling bag sine ord. For det er vattet, når han melder ud, at han ikke føler noget for dig, men alligevel helst ser, at I mere eller mindre fortsætter som før.
Det er ikke sundt for jer, og egentlig tror jeg, at det kun ville være godt, hvis din mand forstår, at hans udmelding har konsekvenser. Gør han ikke det, så sidder du i en dum klemme, hvor du hele tiden skal gøre dig umage for at vinde hans gunst, og hvor han således også kan vælge dig til og fra. Det vil slide dig ned, og det har du ikke brug for nu.
Så i stedet for at grue for fremtiden så se den i øjnene og indret dig derefter. Husk på, at der altid venter noget godt bag det svære, det gælder altså også her. Du lyder nemlig til at kunne trænge til at opleve glæden ved at tage ansvar for dit eget liv. Så gør det, det vil kun gøre dig stærkere og sætte dig i stand til helt frit at træffe de valg for dit liv, der nu engang er bedst for dig.