Kræver jeg for meget af min mand?
Min dejlige mand er et meget socialt væsen, og det betyder, at han ofte sætter sine egne behov over mine. Det munder ofte ud i diskussioner, og jeg ved ikke helt, om det er mig, der kræver for meget, eller ham, der gør for lidt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om parforhold under pres
Min mand og jeg har kendt hinanden i fem år og har været gift i to. Selv kommer jeg fra en tryg baggrund, hvor vi var meget tætte og var noget for hinanden. Jeg elsker derfor meget stærkt og ønsker en tæt relation med en enkelt person, som jeg kan fordybe mig 100 % sammen med. Samtidig er jeg selv 100 % loyal over for dette ene menneske, hvilket jeg selvfølgelig forventer at få igen.
Min mand er stik modsat, han sætter altid sine egne behov først. Nogle dage kan det være mig, der er i fokus, andre dage hans venner eller hans kvindelige kolleger. Han arbejder nemlig inden for et kvindefag, og han er også en flot mand. Hans kvindelige kolleger elsker derfor at omgås ham. Han synes ikke, de forlanger for meget af ham, men det synes jeg. I vinter blev jeg f.eks. syg med corona kort før, at han skulle til firmafest.
Her havde hans kvindelige kolleger meget travlt med at skrive til ham, at han skulle sørge for at isolere sig fra mig, så han kunne komme med til festen. Det skrev han retur, at han ville gøre, og det gjorde han da også. Personligt havde jeg sat hans behov først, og jeg kunne aldrig finde på at tage til en fest og hygge mig, hvis det var ham, der var syg.
Jeg føler et kæmpesvigt, men det forstår han ikke. Når han er ude, lukker jeg ikke et øje, fordi jeg er jaloux og ikke forstår, hvorfor han ikke blankt afviser sine kollegaer. Jeg ved dog, at han elsker mig, og jeg tror heller ikke, at han er mig utro. Han vil ikke længere diskutere emnet med mig, da jeg tidligere blev fordømmende og vred. Dengang vidste jeg ikke bedre, jeg prøvede bare at beskytte mig selv. Er min mand en kæmpe egoist, eller er det mig, der forlanger for meget?
Vibeke Dorph råder til at se indad
Når du har så specifikke og i mine øjne også ret rigide forventninger til et parforhold, hvorfor har du så valgt en mand, der lyder til at have ganske anderledes værdier? Og hvorfor skal det, at han er social og glad for andre mennesker, egentlig vendes til noget negativt? Det er i min verden tværtimod kun en positiv ting. Hvis du ikke selv har det sådan og i stedet ønsker et forhold, hvor I er 100 % optaget af hinandens behov 24/7, så skulle du da have valgt en anden mand.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at der bag din forherligelse af den 100 % loyalitet og tryghed gemmer sig det stik modsatte. Nemlig en enorm angst og et deraf følgende behov for kontrol. Den harmoni, du således mener, at et tæt og loyalt forhold ville munde ud i, vil i sidste ende føles som en spændetrøje, og jeg tror, at det er det, din kæreste opponerer imod, når han insisterer på at gå til fest med sine venner.
Derfor er mit råd til dig, at du stopper med at have så travlt med din kærestes fejl og mangler. I stedet for at tvinge ham til at ændre adfærd, så begynd at kigge nærmere på din egen jalousi. For jeg tror, at det er der, aben ligger begravet, du stoler jo ikke på ham, og det gør dig usikker. Den mistro kan kun du selv få skovlen under, du kan og skal ikke forlange, at han skal indrette sig efter den, især da ikke, når mistroen lyder til at være helt ubegrundet.
Får du styr på din jalousi, tror jeg ikke bare, at du vil få det bedre, jeg tror også, at jeres forhold vil det. For et godt forhold vokser sig ikke stærkt ved, at vi låser hinanden fast, det vokser ved, at vi er modige og giver hinanden lov til at være dem, vi nu engang er.