Min datter skræmmer min kæreste væk
Jeg blev skilt i 2015 fra mine børns far, men nu vil min 17-årige datter ikke acceptere, at jeg har en ny kæreste, som hun ikke kan lide. Derfor ser jeg ham ikke længere, da jeg har valgt at føje min datter, men hun bliver bare mere krævende og forventer, at jeg konstant står til hendes rådighed, og det slider mig ned, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om datter og ny kæreste
Jeg er en kvinde på 45, mor til en søn på 11 og en datter på 17. Jeg blev skilt i 2015 fra deres far. Efter et fireårigt langt forhold, hvor min ekskæreste valgte at gå tilbage til sin ekskone, har jeg nu mødt en ny mand. Problemet er, at hvor min 17-årige datter endte med at få et ret tæt forhold til min ekskæreste, så kan hun ikke udstå min nye ven. Hun synes ikke, at han passer ind i familien, eller at han og jeg passer sammen. Når han er hos os, er min datter sur, og hun mener, at jeg kan være sammen med min kæreste, når hun er hos sin kæreste. Derfor har jeg nu valgt at føje min datter og forsøger at gøre, som hun vil, fordi jeg sådan ønsker, at hun skal være glad. På grund af min datters afvisende attitude, så ønsker min kæreste heller ikke at komme her længere. Han gjorde ellers sit for at falde til, vi spillede spil og så film sammen med børnene, men lige lidt hjalp det.
Min datter er ængstelig af natur, og jeg vil bare så gerne se hende glad. Hun bliver dog kun mere krævende og forventer, at jeg konstant står til hendes rådighed. Selvom jeg forsøger at gøre det, så er ingenting blevet bedre, og jeg føler mig mere og mere slidt ned. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til kigge indad
Det er rigtig sympatisk, at du vil gøre stort set alt for, at din datter skal være glad, men derved ender du desværre med at gøre hende en bjørnetjeneste. Sagen er nemlig, at børn har brug for forældre, der klart og tydeligt sætter retningen. Ved konstant at have fokus på din datters ønsker og behov, så er det ikke dig, der sætter kursen, og det skaber angst og uro i hende. Du efterlader hende nemlig med en følelse af, at det helt og aldeles er op til hende at finde ud af, hvad der er godt for både hende og resten af familien.
For du har jo overladt hende magten over familien, selv dit kærlighedsliv, får hun lov til at styre – det er ikke sundt.
Mit råd til dig er derfor, at du i stedet for at flakke mentalt rundt og forsøge at gøre alle glade og tilfredse, kigger ind i dig selv og finder ud af, hvad du har brug for, for at dit liv skal være godt. Du lyder til at være en ansvarlig og omsorgsfuld mor, så jeg er ret sikker på, at dine børns behov vil ligge implicit i dine egne her. Tænk f.eks. over, hvor meget alenetid du har brug for med dine børn. Beslut dig for, hvornår du ser din kæreste alene – for det skal du da have lov til – og hvornår I ses med børnene. Sørg også for at få lidt tid for dig selv. Hold op med at lytte til din datters beklagelser, forlang, at hun opfører sig ordentligt og gør hende kærligt klart, at sådan og sådan bliver det fremover. For kan du holde fast i dig selv og fast i de beslutninger, det medfører, så er jeg ret sikker på, at der vil falde ro over familien. Det gælder især for din datter, der ved sin adfærd lige nu skriger efter faste rammer, så se at få dem sat.