Min eksmand gør alt for at smadre mit og børnenes liv
I 16 år har min eksmand og jeg været skilt, og i al den tid har jeg stået for alt vedrørende vores børn. En gang imellem kommer min eksmand dog på banen, hvor han formår at ødelægge alt, hvad vi har bygget op, og nu har jeg snart fået nok, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om konfliktfyldt relation med eksmand
Jeg er en 45-årig kvinde, der for 16 år siden blev skilt fra den mand, der også er far til mine to børn på 16 og 20 år. Han er gift igen, mens jeg siden har levet alene.
Min eksmand har i hele vores ægteskab været manipulerende og udsat mig for psykisk vold og trusler om vold. Det er han forsat med, efter at vi blev skilt.
Børnene har boet hos mig i en 10/4-ordning, og jeg har taget mig af alt vedrørende dem, fra de var helt små. Vores søn har en psykisk diagnose, men han er nu flyttet hjemmefra med støtte. Her er det mig, som har hjulpet med alt omkring kommune, økonomi osv., ligesom det er mig, der har holdt møder med læger, sagsbehandlere og psykologer gennem årene.
Alligevel har min eksmand haft en evne til en sjælden gang at dukke op til et møde med sin hustru, velklædt og veltalende, og han har her opført sig så verdensmandsagtigt, at alle har lyttet til ham. Til de møder har han formået at få alt, hvad jeg siger, til at lyde, som om jeg lyver og ikke har styr på tingene.
Han har saboteret ellers velfungerende aftaler med læger, og han har fået rettigheder omkring vores søn taget fra mig, fordi han ikke lige mente, at de var nødvendige – det med store konsekvenser for vores søns trivsel. Alt kommunikation imellem os foregår via børnene.
Når jeg har påtalt over for ham, at det er forkert, har han hånet mig og været nedladende. Jeg oplever det, som at han sætter børnene op imod mig, for de ytrer efterhånden ofte, at det er synd for ham. De ser meget op til ham, og det gør, at jeg lige nu frygter, at jeg mister dem.
Min veninde mener, at jeg skal give dem klar besked om deres far, men er det virkelig løsningen? Så kan de stå der mellem to forældre, der tilsviner hinanden. Hvad godt har de af det? Har du et råd til, hvad jeg gør?
Vibeke Dorph råder til at være klar i mælet
Det er ækelt, at din eksmand er villig til at ofre sine egne børns trivsel blot for at straffe dig. Et menneske, der er i stand til at agere på den måde, kan man godt opgive at tale fornuftigt med, og det er heller ikke en person, man skal gå i krig med, for den type menneske trives storslået med krig og ballade. Derfor kan jeg godt forstå, at du har holdt lav profil og til en vis grad har underlagt dig din eksmands opførsel.
Desværre er det så gået hen og blevet hans (syge) verdensorden, der er den herskende, hvilket dine børns nuværende beundring og medlidenhed med ham vidner om. For han fylder mentalt, og det har du på trods af, at du er en glimrende mor, ikke gjort nok.
Derfor kan jeg ikke lade være med at være enig med din veninde, når hun foreslår dig at være mere tydelig og sige tingene mere lige ud til dine i øvrigt også snart voksne børn. Det kan du sagtens gøre, uden at du tvinger dem til at vende sig mod deres far. Det er nemlig slet ikke det vigtige her. Det vigtige er, at dine børn får lejlighed til at opleve en mor, som ikke lader sig koste rundt med, men en mor, der sætter en dagsorden for sit eget og deres liv.
Sætter du ord på det, du gør, og det, du vil over for dine børn, så vil de også stille og roligt få øjnene op for, at deres far gang på gang spænder ben for dine viljer, og ja, det kan give ham problemer, men de problemer er velfortjente, så dem må han selv stå på mål for. Derfor, vær tydeligere og klar i mælet over for dine børn. Sig til dem, at det godt kan være, at de gør sådan og sådan hos deres far, men du har din måde at gøre tingene på, og det skal respekteres. Det kan sikkert godt give dig lidt bøvl i starten, men på den lange bane vil dine børn kun respektere en mor, der tør og vil stå op for sig selv, så gør det.