Min jalousi smadrer vores ægteskab
Min mand og jeg har dårlig kommunikation, og jeg bliver jaloux, når han skriver eller ses med andre kvinder uden min viden. Jalousien påvirker både min mand og jeg, og jeg kan mærke, at vi har taget afstand det sidste halve år, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om jalousi i ægteskab
Jeg er en kvinde i 50’erne, gift i 30 år. Min mand og jeg har altid været dårlige til at tale sammen og også altid været udfordret af min jalousi. Det er ikke sådan, at jeg er jaloux, hvis min mand er sammen med sine mandevenner, det handler om andre kvinder.
Jeg har nemlig to-tre gange opdaget, at han skrev sammen med forskellige kvinder. Alle gange har der været sendt beskeder, som jeg ikke syntes var passende, hvilket han har givet mig ret i, men begrundet det med, at han har ladet sig rive med.
Lige nu har min mand kontakt til en tidligere kvindelig kollega, en kollega han også havde kontakt til for 7-8 år siden – dengang gav det os også problemer. Jeg har fundet ud af, at hun har kontaktet ham, fordi hun fik brug for noget praktisk hjælp, og de har så ses flere gange uden min viden. Da jeg konfronterede min mand, lød svaret, at han var træt af, at jeg snagede i hans ting, at jeg burde søge psykolog, og at han ikke vidste, om han havde lyst til at leve i et forhold, hvor jeg var så jaloux.
Måske har han ret, jeg har derfor i de sidste måneder arbejdet med at øge mit selvværd og taget nogle online kurser om jalousi. Det har jeg fortalt min mand, han har dog på intet tidspunkt spurgt ind til det, men som sagt, får vi aldrig talt til bunds om tingene.
Det skal siges, at jeg ikke på noget tidspunkt mistænker, at min mand er mig fysisk utro, men alt det her med skjult kontakt til andre kvinder tærer på mig, og jeg kan ikke styre mine tanker. I det hele taget syntes jeg, at vi det sidste halve år har fået en afstand imellem os, som jeg er rigtig ked af. Oven i alt det her har vi en psykisk syg søn, som vi begge er dybt bekymret for, men heller ikke det, kan vi tale om. Vi er derfor i det hele taget presset. Hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til samtale og hjælp udefra
Jeg tror, du er jaloux, fordi du mistænker din mand for at dele den fortrolighed med andre, som han ikke vil dele med dig. Det skaber en ensomhed, et mindreværd og en jalousi i dig, og det kan jeg faktisk godt forstå.
For din mand takler jeres udfordringer utrolig umodent. I stedet for at lægge kortene på bordet og f.eks. sige, at han har brug for et større socialt netværk, end du har, så går han bagom ryggen på dig, hvilket helt naturligt trigger din jalousi. Det resulterer i, at du ser spøgelser, der måske slet ikke er der, men fordi han ikke er ærlig, så vokser problemerne konstant. Den skude skal I have vendt.
Det kan kun ske, hvis I finder en ny og mere tillidsfuld måde at tale sammen på. Her tror jeg, det er vigtigt, at du gør din mand klart, at du ikke har noget imod, at han har andre fortrolige end dig, men at det også kræver, at han er åben og ærlig, for det skal vi da selvfølgelig være i et forhold. Ved at åbne en samtale på den ikke anklagende måde, inviterer du ham til at gøre det samme overfor dig. Det kan forhåbentligvis afstedkomme en samtale uden anklager og pres. En samtale, hvor I kun tager udgangspunkt I, hvordan I selv har det og dropper anklagerne. For jeg tror, at ærlighed og åbenhed, er det eneste, der kan kurere din jalousi.
Nu har I tilmed et psykisk sygt barn. Det i sig selv sætter et forhold under et afsindigt pres, som dog kan lettes med hjælp udefra. Jeg ved, at både 'Sind' og foreningen 'Bedre psykiatri' tilbyder samtaler til pårørende. Måske et par samtaler her, kan være det, som kan løse op for, at du og din mand kan finde fortroligheden igen.
Så start der eller kontakt eventuelt en dygtig terapeut eller jeres præst, der jo også er sat i verden for at hjælpe mennesker, der som du og din mand, befinder sig i en livskrise. Den skal I nok kunne få bugt med, hvis I altså begge to har viljen til det.