Min kæreste har været mig utro - igen
I starten af vores parforhold var min kæreste mig utro, og jeg mistænker ham for at have været det over flere gange. Denne gang har jeg dog taget ham i det, og han har indrømmet det. Nu er spørgsmålet så, hvor vi går hen herfra, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om utroskab i langvarigt parforhold
Jeg skriver til dig, da min kæreste gennem 20 år har været mig utro. Igen. Vi har tre børn sammen. Han havde planlagt det og løjet om, at han skulle på weekend med en kammerat. Det viste sig, at det skulle han ikke, han skulle mødes med en anden kvinde og være sammen med hende hele weekenden, og det var han så.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Han har tidligere været mig utro i starten af vores forhold, dengang var det også planlagt. Jeg ved ikke, om der har været flere, men jeg har tidligere fundet Viagrapiller og andet, som indikerer, at der har været andre. Han har gennem årene haft svært ved at holde, hvad han lover, og har ofte aflyst aftaler.
Det er altid mig, der har stået for de praktiske, økonomiske og følelsesmæssige i vores forhold. Han har været selvvalgt arbejdsløs, hvor jeg har måtte forsørge familien, og alligevel har han brugt penge fra vores fælleskonto til eget forbrug. Han har sjældent vist interesse i at engagere sig i børnenes institutioner/skole, venner, min familie, fællesskaber i det hele taget, og i de sidste år har det kun været vores børn og jeg alene, der tog afsted til forskellige ting.
Det hele har selvfølgelig ikke været dårligt, han er en skøn personlighed, sød og sjov, og en god far, men han har altid været umoden. Selv siger han, at han fortryder sit sidespring, men jeg kan ikke helt finde ud af, om det kun er, fordi han er blevet opdaget. Hans forklaring på utroskaben er, at han følte sig ensom og afvist, og da han oplevede, at der var én, der interesserede sig for ham, hoppede han på.
Det er sandt, at jeg har trukket mig fra ham i den seneste tid, primært fordi jeg stod alene om ansvaret for familien, og når jeg prøvede at tale med ham om det, blev det afvist. Jeg ved, at hvis det ikke var for børnene, så havde jeg smidt ham ud. Men jeg har ikke lyst til, at de skal lide under, at vi går fra hinanden, for de vil blive ulykkelige. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at smide ham ud af vagten
Hvis du tror, du gør noget godt for dine børn, ved at forblive i et forhold som det, du lever i nu, så tager du fejl. For med den i mine øjne kyniske og småpsykopatiske opførsel, din kæreste lægger for dagen, så skal dine børn ikke blive ret meget ældre, før de begynder at fornemme, at noget er galt.
De vil blive urolige over jeres skænderier, de vil få ondt i maven, når deres far endnu engang forsvinder med andre damer eller nægter at være en aktiv del af jeres familie – de har kort sagt slet ikke godt af at leve under tag med en mand, der intet ansvar tager, men kun gør, hvad der passer ham. For det er jo sådan, det forholder sig.
Din kæreste opfører sig som et barn i en voksen mands krop. Han bruger tid på at planlægge og gennemfører så en elskovsweekend med en anden kvinde, hvor han overlader dig med ansvaret for børnene imens. Da han så bliver opdaget, er han kynisk nok til indirekte at give dig skylden ved at sige, at han har følt sig afvist og ensom i jeres forhold, hvilket han da kun har sig selv at takke for, at han gør.
Jeg nøjes ikke med at kalde din kæreste for barnlig, jeg mener det faktisk, når jeg skriver, at han besidder både kyniske og småpsykopatiske træk. For når han kan handle, som han gør det, ikke bare en gang, men flere, så er der noget galt med ham, ligegyldigt hvor sjov og charmerende, han ellers er, når det altså passer ham.
Så medmindre du har lyst til at fortsætte med at lege mor for din kæreste, se dine børn mistrives, og så i øvrigt selv blive slidt ned, så er mit råd til dig, at du får ham smidt ud af vagten. Magter du ikke det, så insister i det mindste på, at I hurtigst muligt opsøger en kyndig og garvet parterapeut, for det er der da godt nok brug for her.