forladt far

Jeg har givet mine døtre alt, men får intet igen

Jeg har hjulpet mine døtre med alt fra bolig til gæld, bil og børn. Nu er jeg blevet ældre og har brug for deres hjælp, men jeg hører aldrig fra dem, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om svigt og familie

Jeg er en ældre, enlig mand, der har tre døtre, som jeg er ret skuffet over. De har svært ved at være sammen, og det går mig på. Jeg kan ikke finde du af, hvad der er galt imellem dem. Det er nu ikke det største problem, som er, at jeg føler mig svigtet af dem. Da jeg var frisk og rørig, hjalp jeg dem med alt: Bolig, gæld, bil, håndværksarbejde, have, børn osv. Mine døtre er alle i alderen fra 49-58 år, de to af dem bor i en afstand af 2-6 km. fra mig.

Da jeg var frisk og rørig, hjalp jeg dem med alt: Bolig, gæld, bil, håndværksarbejde, have, børn osv. Mine døtre er alle i alderen fra 49-58 år, de to af dem bor i en afstand af 2-6 km. fra mig.

Nu er jeg jo selv blevet ældre, så i dag er det mig, der har brug for hjælp, og det er straks værre. En ven sagde engang til mig: ”Du har så travlt med at hjælpe de børn. Tror du måske, de kommer og hjælper dig, når du engang får brug for det?” Han fik ret, for nu har jeg brug for dem, men de kommer ikke.

Godt nok er den yngste her en gang om ugen og gør rent. Det er jeg glad for, men hun ved også, hvad hun skal have for det. Den mellemste har ikke givet en lyd fra sig i de seneste ni måneder, trods det, at jeg både har ringet og skrevet til hende.

LÆS OGSÅ: Jeg har smidt min 19-årige datter ud af huset

De må benytte mit sommerhus og min feriebolig i udlandet på betingelse af, at de hjælper med vedligeholdelsen af boligerne, men det sidste er åbenbart ikke så interessant. Jeg har de seneste år overført et pænt beløb til dem alle tre i december, men fordi jeg føler mig så brugt og får så lidt igen, så har jeg faktisk tænkt på at droppe det. Jeg kommer også til at efterlade en pæn formue, nu overvejer jeg at testamentere pengene til et godt formål i stedet for til dem. Jeg er i vildrede over, hvad jeg skal stille op. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at få renset luften

På mig lyder det til, at du måske har været lidt for dygtig til at forkæle dine døtre, men for dårlig til at opdrage dem. Nu har jeg jo kun din beskrivelse af pigerne, men de lyder godt nok til at have en hel del at lære om, hvordan man opfører sig over for sine nærmeste medmennesker – især sine forældre. Hvis man er stor nok til at tage imod en masse goder af både økonomisk og praktisk art, så er man også voksen nok til at give den anden vej. Det lyder de ikke helt til at have forstået, og måske ser de i virkeligheden stadigvæk sig selv som små børn i forholdet til dig? Den vildfarelse må du i så fald får dem revet ud af.

Under alle omstændigheder så lyder det til, at I trænger til at få renset luften, og hvorfor ikke lade det ske på dit initiativ? For der kommer intet konstruktivt ud af, at du passivt venter på, at dine forkælede døtre ud af det blå springer ud som nogle velopdragne og ordentlige af slagsen. Inviter dem derfor hjem til en kop kaffe og sig til dem, at der er noget, I skal have talt om. Fortæl dem, hvad du dybest set skriver til mig her: At du savner dem, at du har brug for dem i dit liv. Lad være med at anklage dem, for husk, der kan være en masse andre grunde til deres fravær, som hverken du eller jeg kender til, blot hold dig til, at du savner dem og er ked af det og spørg dem så, hvad du og I kan gøre for, at I kan få det bedre sammen.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

LÆS OGSÅ: Vores voksne datter vil bestemme over vores liv

Bliver de ved med at være selvoptagede og barnagtige, jamen så er du virkelig bare en uheldig far, og så ville jeg da helt sikkert stoppe med at kaste penge efter dem og i stedet bruge dem på ting, der gør din tilværelse rigere så som rejser og andre aktiviteter, hvor du kan møde andre mennesker, der vil dig det godt.