Tør jeg leve min drøm ud?
Jeg er 66 år, og jeg mistede min mand for lidt over to år siden. Nu er jeg blevet tilbudt mit barndomshjem i Himmerland, da jeg er eneste arving. Det har altid været en drøm for mig at flytte hjem en dag, men jeg ved ikke, om jeg er klar til at opgive mit netværk og mit liv på Sjælland, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at flytte tilbage til barndomshjem
Jeg er 66 år, aktiv pensionist med en masse dejligt frivilligt arbejde, der holder mig i sving. Jeg mistede min mand for lidt over to år siden. En stor sorg og et stærkt savn har fulgt mig lige siden, og her har hele mit sociale netværk været et uvurderlig støtte. Jeg bor nemlig i en mindre sjællandsk provinsby, hvor alle kender hinanden, min mand og jeg har boet her i mere end 12 år. Vi kommer oprindeligt fra Himmerland, og det meste af min familie har jeg stadig der. Vi har et godt sammenhold i højtiderne, men vi har aldrig overrendt hinanden i det daglige.
Og det er så her, mit dilemma kommer ind, for efter min mors død for nogle måneder siden, står jeg nu som arving til mit barndomshjem, som jeg altid har drømt om at flytte hjem i en dag. En drøm, der inde i mit hoved lå langt ude i en udefineret fremtid, men som derfor er noget ret meget andet, når den pludselig er en realitet. Jeg er totalt splittet mellem beslutningen om at vende hjem til min barndomsegn og min familie eller blive her, hvor jeg har mine venner og et netværk. Mine veninder er lige så splittede som jeg. De vil nødigt undvære mig, men de siger også, at jeg selv skal bestemme. Økonomisk set vil det helt klart være en fordel at flytte hjem, og det er jo heller ikke ubetydeligt, når man er pensionist, men lykken skal ikke afgøres af penge, og jeg klarer mig fint nu. Kan du give mig et godt råd?
Vibeke Dorph råder til at fremleje lejlighed til en start
Udover at være en flagrende og udefinerbar drøm, så finder jeg egentlig ikke ret meget begejstring for projekt flytte-hjem-igen i din mail. Tværtimod. Det lyder nemlig til, at du har været rigtig god til at stable et nyt liv på benene efter din mands død, der hvor du er. Derfor har du både et job, der giver mening, og ikke mindst masser af gode venner, der også beriger dit liv. Venner er, efter min mening, noget af det vigtigste, der findes, og gode venskaber hænger heller ikke på træerne, så sine venner skal man passe på.
Himmerland er smukt, men er det og den familie, du kun sporadisk ser, nok til, at du skal flytte dertil? Det kan du dybest set kun selv svare på, men jeg ville nok personligt ikke brænde alle mine broer, hvis jeg valgte at give drømmen en chance. Derfor vil mit råd til dig være, at du starter med at fremleje din lejlighed eller hus i et års tid, tager afsted og så ser, om det nu er det, du skal fremover. Du lyder til at være et sødt og åbent menneske, så mon ikke du nok skal få stablet en god tilværelse på benene der også? Det tror jeg, men som sagt, jeg synes også, at det liv, du har nu, lyder skønt, så hvis du vælger at springe ud i det, så sørg lige for, at du kan vende hjem igen til dine venner, hvis det er det, du ender med at få lyst til.