Camilla Läckberg: Jeg ville give dette råd til mig selv som ung

Hvad er det bedste råd, du vil give til dine børn?

"Det er, at de skal få sig et job, som ikke føles som et job. Det forsøger jeg tit at sige til dem – og vise dem med min egen karriere. Jeg føler nemlig mest, at mit job er en hobby, og det er jo virkelig rart at kunne leve af det."

Hvilken beslutning har du fortrudt?

"Ingen faktisk! Jeg ville absolut ikke gøre noget om her i livet. Der skal nemlig både dårlige og gode beslutninger til for, at man ender som den, man er. Derfor er jeg ret glad for de valg, som jeg har truffet igennem livet – lige meget om det har vist sig at være gode eller dårlige af slagsen, fordi ellers var jeg måske ikke kommet hertil, hvor jeg er i dag."

Hvilken af dine bøger betyder mest for dig?

"Det er virkelig et svært valg. Det svarer lidt til at skulle vælge mellem sine børn. Alle bøgerne har betydet forskellige ting for mig på de tidspunkter, hvor jeg har skrevet dem. Men hvis jeg skal fremhæve én, så må det være Tyskerungen, som er min femte bog i Fjällbacka-serien. Jeg vil nok sige, at det er min mest intuitive bog. Det var nemlig første gang, hvor jeg virkelig stolede på min intuition, mens jeg skrev, og det føltes næsten som at fortælle om mig selv."

Kan du huske første gang, du tænkte på, at du ville være forfatter?

"Det startede allerede, da jeg var meget lille. Jeg kan huske, at jeg sad og skrev små bøger, da jeg var omkring fire år. Det var min far, der skrev teksten, mens jeg digtede. Den handlede om nissemor og nissefar. På første side var de lykkelige, men allerede på fjerde side havde nissefar slået nissemor. Så det var måske ret tydeligt alligevel, at jeg skulle ende med at blive krimiforfatter, ha ha."

Hvad ville du sige til dit yngre jeg, hvis du kunne give et råd?

"Jeg ville sige det her citat: ”This too shall pass”. I det ligger nemlig, at alt ordner sig. Det perspektiv har man ikke, når man er yngre – jeg havde i hvert fald ikke. Alt føltes så stærkt og endeligt, men i løbet af livet lærer man, at alt ordner sig før eller siden. Det har det i hvert fald gjort indtil videre."

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

"Lige nu, har jeg faktisk lyst til at sige. De seneste år har jeg fået mulighed for at prøve kræfter med noget helt nyt. Jeg har ofte fået at vide, at jeg skulle skrive børnebøger og lave filmprojekter, men det er først nu, at jeg har haft mulighed for at gøre det. Og haft overskuddet til at gøre det, for jeg er mere rolig end nogensinde. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle skrive tv-serien ”Lykkebugten”, for det har ligesom givet mit arbejde som forfatter en ekstra dimension. Det har gjort, at jeg ikke længere kun ser mig selv som bogforfatter, men i højere grad som fortæller. For det vigtigste for mig er ikke, hvor mine historier bliver fortalt – men at de bliver fortalt. For jeg vil fortælle historier, og så spiller det ikke så stor en rolle, om det er bøger, film eller serier. Det er meget mere det at fortælle en historie, som jeg elsker."

Hvad er den største ros, du har fået?

"Jeg får virkelig meget kærlighed dagligt fra læserne til mine bøger og seerne til mine tv-serier. De skriver til mig på sociale medier, og jeg er meget forkælet på det punkt! Men hvis jeg skal udvælge én enkelt gang, så vil jeg sige, at det var noget helt særligt, da jeg tilbage i 2006 fik ”Folkets litteraturpris” i Sverige. Den blev givet som et slags svar på debatten omkring nobelprisen i litteratur, som blev kritiseret for, at folket aldrig rigtig kendte til navnene på de forfattere, der vandt prisen. Derfor lavede man ”Folkets litteraturpris”, og det betød ekstra meget for mig at få den, fordi det var folket, der havde mig som favoritforfatter. Den største ros, som jeg har fået i mit privatliv, er nok, når mine børn siger, at de synes, at jeg er en god mor. Det er den allerbedste kompliment, som jeg har fået."

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

"Det gør jeg på en dag som i lørdags, hvor jeg var sammen med min familie på landet. Alle børnene var der, og vi lavede god mad, spillede spil og så lidt film. I sådan et øjeblik er jeg vældig lykkelig."

Hvad er den vigtigste lektie, som livet har lært dig?

"At alting går over. Al den her modgang, som vi møder i livet, ender med at ordne sig selv."

Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?

"Jeg har en del håndtasker, og det er ikke, fordi jeg synes, at håndtasker er unødvendige, men jeg har måske lige lovlig mange. Min mand stiller i hvert fald ofte spørgsmålstegn ved, hvor mange håndtasker man har brug for – og der svarer jeg jo bare mange, ha ha."