Caspar Phillipson: "At være i nuet synes jeg nogle gange bliver misforstået"

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

"Det har været at få børn. 100 procent. Det får ens primære fokus til at flytte sig fra en selv. Det var fuldstændig livsomvæltende for mig. Man ved jo ikke, hvad der sker, når man får børn. Man tror jo, man har en forståelse af det på forhånd.

Du sidder der til selskaber og tænker, ej, hvor er det synd for de der småbørnsforældre, at de lige er nødt til at gå ud med babyen. Og når man selv står i det, er der jo ikke noget, man hellere vil end at trøste det stakkels barn, som er ulykkeligt den aften.

Læs også

Overlæge Jens Lundgren: ”Uden familien havde jeg ikke siddet her i dag”

Så perspektivet bliver et helt andet. Man er jo nødt til at lægge egoismen fra sig. Og gøre det. Med glæde. Men nu er de alle tre voksne."

Hvad er så det bedste råd, du vil give dine børn?

"Det er "grib dagen". For vi er her kun nu. Så vær i nuet, og gør det, som skaber glæde, både for dig selv og andre. At være i nuet synes jeg nogle gange bliver misforstået, som at man skal sidde med meditationsapp og trække vejret og være åh så i nuet. Det er slet ikke det, jeg mener. Jeg mener, at vi skal bruge livet, for vi

ved jo reelt ikke, om vi er her i morgen."

Hvordan efterlever du det selv?

"Det gør jeg selvfølgelig slet heller ikke nok selv, for man kan jo ikke bare kaste al fornuft over bord. Man skal også spare op i banken og den slags. Men det handler om, at har du en drøm, skal du ikke vente til i morgen med at forsøge at realisere den.

For mange år siden havde vi nogle genboer, som efter nogle år omsider gik på pension. Og de havde i jeg ved ikke hvor mange år ventet på den pension, for så skulle de endelig gøre alt det, de havde lyst til. Og så døde manden inden for et halvt år.

Så alt det, som de havde ventet på, materialiserede sig aldrig. Det er et meget konkret eksempel på, at vi SKAL gribe dagen, og vi SKAL gøre noget godt for vores medmennesker og i den grad også for os selv."

Har du et ar, der fortæller en historie?

"Jeg har et meget flot ar hen over skulderen, fordi jeg styrtede på cykel på vej til min første undervisningstime som den nye lærer i kropsbevidsthed i fysiodramatik på teaterskolen på Aarhus Teater. Det er så ironisk. Jeg havde taget en skuldertaske på og cyklede i klipklapper, og så gled jeg og hang fast i skuldertasken.

Jeg faldt lige ned på skulderen og rev ledbåndene i mit kraveben over, så det sådan strittede op under huden. Det er en klassisk cykelskade. En elev, der blandt mange andre mennesker havde set mig falde, kom over og spurgte, om jeg var okay. Jeg svarede bare: ”ja, ja, jeg har det fint”.

Og SÅ besvimede jeg og røg på skadestuen. Og det var så hans nye lærer i kropsbevidsthed. Så nu har jeg et meget flot ar, som minder mig om, at jeg ikke skal cykle i klipklapper med en skuldertaske."

Læs også

"Jeg blev del af en voksenverden for tidligt. Sneget med på natklubber med alkohol i glasset"

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

"Det gør jeg, når jeg er omgivet af min familie, og vi laver noget dejligt. Vi har været på en del rejser, og det er bare helt vildt for eksempel at opleve Harry Potter-studierne i London sammen og bare være fulde af fryd over det allesammen."

Er der så en af jeres rejser, du aldrig ville tage på igen?

"For 12-13 år siden boede vi I et lejet telt på en campingplads på Sicilien midt om sommeren. Jeg tror, at der var 73 grader inde i det telt. Der sivede bare saunaluft ud, da vi ankom og lynede op... Vi skulle være der i 14 dage, og så finder man jo en måde at indordne sig på. Jeg strøg ned og købte den første og den bedste blæser. Det var smadderhyggeligt, men jeg skal ikke bo i sådan et telt igen."

Hvad er den sjoveste kompliment, du har fået?

"”Du kan virkelig synge højt, hva!”, som man jo er i tvivl om egentlig er et kompliment. Som ung var jeg kirkesanger i en periode, og jeg har helt sikkert stået og sunget meget, meget højt – og jeg har givetvis også haft lyst til, at det skulle lyde af mere, end det behøvede."

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse, du har haft i din karriere?

"Der er mange, for de mindeværdige oplevelser bliver ved med at komme som perler på en snor. Det har været lige fra at træde ind som 20-årig skuespillerelev på Aarhus Teater og se Jens Zacho Böye sidde i kantinen, som jeg var fuldstændig blæst bagover af, for han var jo prins Valentin fra 'Jul på slottet' for fanden! Og så sad han bare der og spiste frokost.

Til at spille på National Theatre i London og holde Kennedys Berlin-tale på hans 100-års fødselsdag på Potzdamer Platz. Dét. Var. Sindssygt. Bagefter talte jeg med folk, der havde været der, da han holdt talen i 1963. Og der var en mand, der simpelthen ikke kunne holde op med at græde, for han havde stået der som 13-årig og været rædselsslagen for, at byen blev invaderet. Og så kom Kennedy der og sagde, at vi står op for jer uanset hvad."