Christian Fuhlendorff: Det råd ville jeg gerne have givet mig selv som ung

Hvad ville du aldrig give penge for?

–  Hmm, ja, hvad vil jeg aldrig give penge for? Jeg har engang hørt, at de bedste ting i livet er gratis. Kærlighed, en flot solnedgang, fortroligheden, man har med en god ven, ens børns grin ... Alt det er gratis. Til gengæld er det næstbedste i livet utrolig dyrt.

Hvem var den første, du kyssede?

– Ud over mine forældre, tror jeg, at det var en pige, som jeg gik i klasse med. Jeg tror, vi gik i syvende, og at det var nede ved stranden på Amager. 

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

– Find noget, du elsker at lave, og bliv god til det. Så kan du altid senere finde nogen, der vil betale dig for det. Det råd gav min far mig, og det har jeg fulgt lige siden. Både min podcastserie ”Hva så?! Med Christian Fuhlendorff” og podcasten ”Stemmernes Tårn” er for eksempel lavet af ren kærlighed til det nye medie. 

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Jeg har fortrudt meget lige efter, at jeg har gjort det. Men jeg har også opdaget, at jeg har lært noget af det næsten hver gang. Og det har jeg jo så kunnet bruge senere i mit liv.

Hvilken film, bog eller sang betyder mest for dig?

– ”Yes Man” – en film med Jim Carrey. Jeg så den med min kone, lige da vi havde mødt hinanden. Den handler om at blive bedre til at sige ja til ting. Filosofien derfra er tit noget, jeg tænker på, hvis jeg er i tvivl eller usikker på et valg, jeg skal tage. Det var for eksempel den film, der fik mig til at sige til Karina, da vi var i Mexico for snart 10 år siden, at jeg var klar på at få børn.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

– Min alder. Jeg vil ønske, at jeg kunne være 18 år igen og så have den viden, som jeg har om livet nu, med mig.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

–  Så ville jeg gerne møde mig selv som 16-17-årig og give mig selv det råd, at jeg skal slappe af, og at det hele nok skal gå. Dengang havde jeg utrolig mange bekymringer, der aldrig blev aktuelle.

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?

– Den skulle hedde ”En som mig”. Og så ville jeg nok fortælle om følelsen af ensomhed i selskab af andre mennesker. Ensomhed er en skjult dræber her i samfundet, men fordi den rammer ligegyldigt hvad køn, hudfarve eller tro, du har, så bliver det ingens kamp.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– I korte øjeblikke sammen med min kone og/eller mine børn. Der kan jeg mærke en boblende glæde og en nydelse af nuet. Det varer altid kun et øjeblik, indtil jeg begynder at tænke over det.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig? 

– At jeg ikke er særlig sjov privat. Jeg er virkelig en tænker. Og jeg har brug for mange timer alene med mig selv for at kunne samle energi til at være sammen med andre.

Hvem har gjort særligt indtryk på dig?

– Det har Mikkel Lomborg, også kendt som Hr. Skæg. Han gav mig så meget tro på livet, og jeg tænker stadig tit tilbage på vores snak i min podcast, ”Hva så?! Med Christian Fuhlendorff”. Mikkel viste et overskud på livet, som alle kunne lære noget af.

Hvilken ret elsker du, og hvad siger det om dig?

– Jeg elsker stegt flæsk med persillesovs. Og det fortæller vel egentlig bare noget om, at når alt kommer til alt, så er jeg bare utrolig dansk. Når jeg skriver en sms til Karina om, at jeg laver mad, så ved hun godt, hvad det betyder.